Elever, lærere og rektorer efterlyser handling efter afsløring af dårligt indeklima

Ifølge en ny undersøgelse, som før er blevet præsenteret i Gymnasieskolen, er der i halvdelen af gymnasieklasselokalerne et så dårligt indeklima, at det påvirker læringen negativt.

Rektor Flemming Steen Jensen, Horsens Gymnasium.

Undersøgelsens resultater får blandede reaktioner fra rektorerne på de medvirkende gymnasier. Rektor på Horsens Gymnasium, Flemming Steen Jensen, er overrasket og skuffet over målingerne fra sin skole.

”Det er et stort problem, og det er jeg meget overrasket over og rigtig ked af,” udtaler han.

De specifikke målinger fra Horsens Gymnasium viser, at CO2-niveauet er for højt i alle tre målte klasselokaler i over to timer af dagen. Resultaterne er en øjenåbner for rektoren, og Flemming Steen Jensen har allerede igangsat tiltag:

”Efter vores seneste samtale har jeg kontaktet vores ingeniør, som er ansvarlig for indeklimaet på skolen, og bedt ham undersøge problemet. Afhængig af, hvad årsagen kunne være, må vi se, hvad der skal gøres. Men vi er allerede i gang, og jeg håber, det er ordnet, når vi møder efter sommerferien,” siger han.

Størstedelen af Horsens Gymnasium har et opdateret klimaanlæg, og han er derfor fortrøstningsfuld i forhold til at finde en løsning.

”Det skal vi jo løse, det er et ‘must do’,” siger Flemming Steen Jensen.

På Danmarks største gymnasium i Silkeborg ses undersøgelsens højeste enkeltstående CO2-måling, da et klasselokale i en periode havde en CO2-koncentration på over 3000 ppm. I to ud af tre målte lokaler var CO2-koncentrationen for høj i flere timer i løbet af skoledagen.
Undersøgelsens resultater kommer dog ikke bag på rektor Tina Riis Mikkelsen:

Tina Riis Mikkelsen, rektor på Silkeborg Gymnasium.

”Jeg må desværre sige, at jeg ikke er overrasket over, at der i nogle af vores lokaler på visse tidspunkter af dagen er for meget CO2 i forhold til, hvad man anbefaler,” siger Tina Riis Mikkelsen.

Hun anerkender, at det enkelte gymnasium har et ansvar, men forklarer, at det handler om økonomi. Derfor peger hun på, at der er behov for politisk handling for at løse det, hun kalder et landsdækkende problem.

”Det er et landsdækkende problem, og det handler om økonomisk prioritering fra statens side. Et nyt ventilationssystem er en meget stor udskrivning, som ligger uden for vores rækkevidde,” forklarer rektoren.

Til spørgsmålet om, hvorvidt Silkeborg Gymnasium har forsøgt at råbe op om problemet, er svaret kort:

”Nej.”

CO2-målinger fra tre klasselokaler på Silkeborg Gymnasium d. 10. april 2024.
Grafik: Morten Schmidt Klemmensen

Både elever og lærere er utilfredse med resultatet

Joachim Stærk Ekstrand Federspiel, der er forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, er utilfreds, men ikke overrasket over undersøgelsens resultater:

”Det er ikke en undersøgelse, som særligt mange gymnasieelever vil være overrasket over. Som gymnasieelev er et godt indeklima en del af fundamenter for en god skoledag. Når man går i skole fra 8-16, kan det have stor betydning, især om vinteren når vinduerne lukkes og man bliver indendørs i pausen. Undersøgelsen vidner om, det er et problem, der skal gøres noget ved snarest muligt,” udtaler Joachim Stærk Ekstrand Federspiel

Han oplever, at mange elevråd forsøger at sætte fokus på indeklima og forbedre luften på egne gymnasier. Men et rettet fokus er ikke nok, og i sidste ende, mener han, at ledelsen må tage ansvar.

Joachim Stærk Ekstrand Federspiel ved, at det er gymnasiernes ansvar, men er også bevidst om, at mange gymnasier arbejder inden for økonomiske rammer, der ikke rækker til den slags forbedringer. Han mener, at ansvaret er i hænderne på politikerne, hvis indeklimaet skal forbedres.

”Nedskæringer har presset mange gymnasiers økonomi, så det ikke altid er muligt at gøre noget ved dårligt indeklima. Derfor ligger ansvaret i sidste ende hos de politikere, der fordeler midlerne. Det er blandt andet derfor, at vi kræver investeringer i uddannelsessystemet,” lyder det fra gymnasieelevernes forperson.

Helene Caprani, medlem af GL’s hovedbestyrelse og forkvinde for organisationens arbejdspladsudvalg.

Undersøgelsens resultater vækker også bekymring hos Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

”Jeg synes, det er et grimt resultat, som vi er nødt til at se alvorligt på,” siger Helene Caprani, der er medlem af GL’s hovedbestyrelse og forkvinde for organisationens arbejdspladsudvalg.

”Det viser, at luftkvaliteten er et større problem, end jeg gik og troede, og det kalder på en større undersøgelse af problemets omfang,” siger Helene Caprani.

Hun mener også, at politikerne har ansvaret for at løse problemet.

”Det er jo grundlæggende politikerne, der har ansvaret for at finansiere vores sektor, så den fungerer fornuftigt. Så hvis gymnasierne har brug for bedre udluftning, bør det ikke være noget, man tager fra vores taxameterpenge, det vil kræve en ekstra bevilling i finansloven. Det kan i hvert fald ikke passe, at det er noget, som skal tages fra undervisningen. Det er jo hunden, der spiser sin egen hale.”

Oppositionen råber op
I november 2023 fremsatte tre oppositionspartier et forslag om forbedring af indeklimaet i danske folkeskoler. Det forslag blev den 4. juni stemt ned under andenbehandlingen i folketinget.

SF’s undervisningsordfører, Sigurd Agersnap, som har været med til at fremsætte forslaget, anerkender undersøgelsens resultater og vigtigheden af også at rette op på gymnasiernes indeklima. Men fokusset for oppositionen ligger for nuværende på folkeskolerne.

”Som jeg ser det, er problemerne lidt større i folkeskolen, og selv dér oplever vi en meget lukket dør fra regeringen. Men selvfølgelig findes problemet også andre steder i uddannelsessystemet,” siger Sigurd Agersnap.

Sigurd Agersnap kalder det tåbeligt, at regeringen ikke prioriterer penge til området, når forskningen tydeligt viser, at det svækker elevernes læringsevne. Der investeres i forvejen meget i god undervisning, og derfor mener han også, at regeringen bør investere i indeklimaet.

”Det er et spild af god tid i skolen, når man ikke har de rigtige forudsætninger for at undervise og lære i et ordentligt lokale,” afslutter Sigurd Agersnap.

Ministeren men sender ansvaret til skolelederne
Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye har ikke haft tid til at kommentere på sagen, men henviser i en mail til sine tidligere udtalelser til Folkeskolen vedrørende spørgsmål om bedre indeklima i folkeskolerne.

”Jeg anerkender fuldt ud, at indeklima er meget vigtigt for både indlæring og trivsel i folkeskolen. Ingen børn og unge skal gå i skole i dårligt indeklima,” skriver Mattias Tesfaye i et skriftligt svar til Folkeskolen.

SF’s undervisningsordfører Sigurd Agersnap kalder det “tåbeligt”, at regeringen ikke prioriterer penge til at løse problemerne.

Selvom ministeren anerkender problemet, sender han ansvaret videre til de enkelte skoleledere:

”Hvis der er problemer med undervisningsmiljøet, for eksempel dårlig luftkvalitet, er det lovpligtigt, at skolens leder udarbejder en handlingsplan, der tager hånd om problemerne,” skriver Børne- og undervisningsministeren til Folkeskolen.

Ministeriet henviser til regeringens tre undervisningsordførere, der ikke er vendt tilbage på vores henvendelser.

Ikke samme problemer i Sverige
På den anden side af Øresund har de langt bedre styr på indeklimaet, i hvert fald i folkeskolerne hvor forholdene er undersøgt. I 2015 gennemførte den svenske folkesundhedsmyndighed en undersøgelse af indeklimaet i 4.500 folkeskoler, hvoraf 85 procent havde en luftkvalitet, der var enten almindelig eller ligefrem god.

Denne markante forskel mellem nabolandene skyldes ifølge rapporten ”Indeklima i skoler. Status og konsekvenser,” af DTU-forskerne Jørn Toftum, Geo Clausen og Pawel Wargocki, især én ting: I Sverige har mekanisk ventilation i undervisningslokaler været et lovkrav siden 1990. I Danmark er lovgivningen anderledes; her står der blot, at eleverne har ret til et godt undervisningsmiljø.

Sigurd Agersnap (SF) mener, at vi skal følge svenskerne på dette område:

”Jeg synes, at vi skal se på lovgivningen. Det er også det, jeg har forslået til Folketinget. Der mangler et tilsyn med undervisningsmiljøet.”