Elever: Hjælp os med at slukke nettet

Er det elevens eget ansvar at holde fokus på undervisningen i stedet for at shoppe nye sko, lægge billeder på Instagram eller se Youtube-videoer?
Eller skal læreren give en hånd og for eksempel slukke helt for nettet, når det ikke skal bruges?

Det spørgsmål deler vandene i en undersøgelse, hvor 2.400 gymnasieelever har svaret på, hvad de mener, der skal til for at undgå, at tidsfordriv på internettet bliver et problem i undervisningen.

”Der viser sig to meget modsatrettede opfattelser, hvor den ene gruppe ønsker læreren tager ansvaret, og den anden siger, det kan vi selv klare,” fortæller forskningslederen bag undersøgelsen, professor Helle Mathiasen fra Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier på Aarhus Universitet.

Små gaver i timen
I undersøgelsen siger godt tre ud af fire af eleverne, at de kun lader sig forstyrre op til fem minutter ad gangen, og et nogenlunde tilsvarende tal svarer, at de ”sagtens kan styre det”.

”Mange elever betegner det som små gaver i løbet af en dag. Man giver sig selv en pause, hvor man lige laver noget andet, og så vender man tilbage,” siger Helle Mathiasen. 

Hun understreger dog, at undersøgelsen ikke siger noget om, hvor mange gange i løbet af en time, eleverne giver sig selv de små pauser.

Kan ikke multitaske
Men selv om eleverne på den ene side mener, de godt kan håndtere en kort pause på nettet af og til, siger et klart flertal samtidig, at digitale forstyrrelser samlet set ødelægger deres koncentration og forringer deres udbytte af undervisningen.

Eleverne angiver, de især i matematik, fysik og andre naturvidenskabelige fag lynhurtigt bliver hægtet af, hvis de bare logger på nettet få minutter. Noget eleverne selv er meget bevidste om ifølge undersøgelsen.

”Hvis læreren gennemgår et bevis på tavlen, oplever mange, at hvis de er væk i fem minutter, så har de misset for meget og kan ikke bare hoppe på igen,” siger Helle Mathiasen.

Sidemanden forstyrrer alle
Mens de fagligt stærke elever lader til at have bedre styr på, hvor ofte de går på nettet i timerne, er de fagligt svage mere tilbøjelige til at lade sig rive med af fristelsen til at gå på nettet.

Men det er ikke kun elevernes egne små digitale svipture, der forstyrrer dem. De andre elevers skærme kan også smadre koncentrationen. Og her bliver både stærke og svage elever forstyrret stort set lige meget af, hvad der foregår på sidemandens computer i løbet af timen.

”Hver tredje elev bliver forstyrret af de andre elever i undervisningen, og det er rigtig mange,” siger Helle Mathiasen.

En daglig kamp
I løbet af de fire år, undersøgelsen har varet, har Helle Mathiasen set, hvordan eleverne finder nye strategier til at løse problemet med forstyrrelser. Pladserne forrest i klasserne er blevet mere eftertragtede, fortæller hun. Ikke fordi eleverne vil sidde tæt på læreren, men fordi de ikke vil distraheres af, hvad der foregår på de andres skærme.

Andre elever ser det som et kriterium, når de finder sammen i grupper, at de øvrige gruppemedlemmer kan udvise digital selvdisciplin. Nogle melder sig ud af Facebook, andre lader computeren blive derhjemme, nogle sletter alle spil undtagen de kedelige og andre igen lover sig selv ”kun fem minutter”, fortæller Helle Mathiasen.

”Det viser, at det er en daglig kamp for dem at undgå at blive forstyrret”.

Ingen sluk-knap udenfor gymnasiet
Men skal læreren så lytte til den del af eleverne, der vil have hjælp til at slukke eller til dem, der mener, de selv har ansvaret?

Helle Mathiasen mener, det kan give god mening i korte perioder at have koblet internettet fra eller slet ikke at have tablets, computere eller telefoner fremme. Men læreren skal forklare formålet i forhold til undervisningsaktiviteten, så eleverne forstå det. Det handler primært om at opbygge en god kultur i klassen og skabe en gensidig forståelse af, hvorfor fordybelse er vigtig.

”Læreren må gerne sætte klare rammer, men en autoritativ tilgang hjælper ikke nødvendigvis. Det handler om at blive enige om, hvorfor det er en god idé at slukke skærmene i den konkrete situation,” siger hun.

Som gymnasieskolen.dk skrev i sidste uge har to lærere fra Øregård Gymnasium for eksempel valgt at forbyde alt it, når læreren holder oplæg. Derudover kræver lærerne, at eleverne skriver noter i hånden.

Læs: Lærere bag 'it-forbud': Vi uddanner ikke stenografer.

Omvendt indgår de teknologiske hjælpemidler så meget i undervisningen i dag, at det ikke er en holdbar løsning at holde dem væk fra klasseværelset eller satse på en sluk-knap til internettet, som nogle elever efterspørger i undersøgelsen.

”Man skal i hvert fald tænke sig rigtigt godt om, inden man indfører en sluk-knap. Eleverne skal jo selv kunne håndtere det udenfor gymnasiets mure bagefter. Her er der ingen, der kommer og slukker for dem. Hvis det er en kompetence, man gerne vil opbygge hos eleverne, skal de lære selv at kontrollere deres impulser,” siger hun.