Elever: Gymnasiet er ikke fulgt med tiden

Nutidens gymnasium er gået i stå og er en utidssvarende institution. For meget af undervisningen ligger langt væk fra virkeligheden.

Den hårde kritik kommer fra Phillip Dimsits Lerer, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).

”Der er mange gode elementer i gymnasiet i dag, men der er også meget af det, man lærer, der ikke stemmer overens med den virkelighed, man skal ud i bagefter,” siger Phillip Dimsits Lerer.

Han mener, at der blandt andet er for meget fokus på videnskabsteori i undervisningen. 

”I dag handler det meget om at kunne sætte de forskellige fag i spil med hinanden på baggrund af fagenes metoder og teorier, men det er ikke nødvendigvis det, der er mest brug for i samfundet anno 2014,” lyder det fra DGS-formanden.

Uaktuel undervisning
Gymnasiet bør derimod gøre mere ud af at lære eleverne at samarbejde og omsætte teoretisk viden til praksis, mener han.

”Undervisningen mangler aktualitet. Mange elever kan ikke se meningen med det, de skal lære. De forstår ikke, hvad de skal bruge det til, og så opstår der let en motivationskrise. En klarere kobling til virkeligheden vil gøre det lettere for eleverne at være motiverede og følge med,” siger Phillip Dimsits Lerer.

Han ser gerne, at eleverne samarbejder mere med virksomheder og foreninger i lokalområdet og på den måde omsætter deres viden fra klasselokalet til praksis.

”Det forsøger man allerede på en del skoler, men det bør fylde meget mere i gymnasiet generelt.”

Desuden er der brug for at kigge på eksamensformerne, påpeger han.

”Der er ingen sammenhæng mellem den måde, man går til eksamen på i dag og den måde, arbejdsmarkedet fungerer på. Der er jo ingen virksomheder, hvor du bliver sat ind i et lokale og får seks timer til at lave en opgave alene,” siger Phillip Dimsits Lerer.

Sætte politisk dagsorden
Fordi gymnasiet set med elevernes øjne står over for en række store udfordringer, sætter DGS gang i en kampagne til foråret. Formålet er at skabe debat om gymnasiet anno 2014. DGS vil blandt andet tage ud på en række skoler for at høre elevernes meninger og efterfølgende lave en rapport, der skal bruges til at få sat en politisk dagsorden.

”Vi vil gerne komme med et konstruktivt indspark til debatten om gymnasiet,” siger Phillip Dimsits Lerer og understreger, at han godt er klar over, at der næppe er en ny gymnasiereform på vej foreløbig.  

”Men det er sundt, at man af og til stopper op og tænker over, hvordan man kan gøre tingene bedre.”

Brug for debat om dannelse
Elevformanden er også utilfreds med den opfattelse af almendannelse, der er i gymnasiet i dag, og som efter hans mening ikke har rykket sig det store siden 1960’erne. Han mener, at gymnasiet har brug for en debat om, hvad almendannelse er i dag.

”Vi har for eksempel stadig klassiske fag som latin og oldtidskundskab. Det kan være udmærkede fag, men lærerne er nødt til at kunne forklare, hvorfor de er relevante i 2014, ellers bliver undervisningen virkelighedsfjern for eleverne,” siger Phillip Dimsits Lerer og uddyber:

”Dannelse bruges ofte som argument for, at man skal lære ting, der reelt set ikke er relevant i nutidens samfund. Men når eleverne vil vide, hvorfor de skal kunne analysere et digt, regne med integraler og vide, hvem Homer var, er det ikke godt nok, at man som lærer siger: Det skal du, fordi det er almendannende.”

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) støtter DGS’ kampagne med 10.000 kroner.