Elevboom deler rektorer

Gymnasiet er blevet for populært. Det mener Allan Kjær Andersen, rektor på Ørestad Gymnasium.

”Vi har en stor gruppe elever, der ikke tidligere kom i gymnasiet, og som har svært ved at klare kravene. De kommer ud med nogle resultater, som de vanskeligt kan bruge til noget,” siger Allan Kjær Andersen.

Han skønner, at der er omkring 10 procent, som kommer ud af gymnasiet og ikke får brugt deres studentereksamen.

Flere end syv ud af ti unge vælger i dag gymnasiet. Som gymnasieskolen.dk skrev for nylig, er flere af de faglige foreninger bekymrede over tendensen. Der går for mange i gymnasiet, mener formændene for Dansklærerforeningen og Matematiklærerforeningen.

Fornuftig helgardering
Mens eleverne strømmer til gymnasiet, er det i dag kun godt 20 procent af en årgang, der søger ind på landets erhvervsuddannelser.

Fortsætter de nuværende uddannelses- og beskæftigelsesmønstre, vil op imod 100.000 studenter stå uden arbejde om 10 år. For til den tid vil der ikke være brug for så mange unge, som kun har en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse, viser en ny analyse fra Dansk Metal, der har krydset beskæftigelsesudviklingen de seneste 10 år med forskningsinstitutionens Dreams uddannelsesfremskrivning.

Udviklingen er uheldig, mener Allan Kjær Andersen. Men han kan godt forstå, at gymnasiet er blevet det automatiske valg for mange unge.

”De unge ser det som en fornuftig helgardering, som samtidig giver dem tre år til at tænke over deres endelige karrierevalg,” siger Allan Kjær Andersen og uddyber: 

”Vælger du at blive snedker, træffer du et meget bevidst valg, som de færreste 16-årige er klare til at træffe. Det skræmmer de unge væk. Samtidig er erhvervsuddannelserne inde i en negativ spiral. De får de svageste unge og har et højt frafald.”

Geografiske forskelle
På Middelfart Gymnasium og HF kan rektor Christian Alnor også godt forstå, at de unge vælger gymnasiet. 

”De bliver tiltrukket af, at gymnasiet ikke lukker nogen døre. De fleste er ikke klar til at tage en specifik faglig uddannelse lige efter folkeskolen,” siger Christian Alnor.

Han mener dog ikke, at der går for mange i gymnasiet.

”Det er helt givet, at der er elever, der har svært ved at gå i gymnasiet, men sådan har det altid været. Også da gymnasiefrekvensen var betydeligt lavere end i dag,” siger Christian Alnor og fortsætter:

”Og når eleverne først er hos os, mener jeg, at vi skal gøre, hvad vi kan for, at de kan gennemføre.” 

Han påpeger, at der er stor forskel på gymnasiefrekvensen i hovedstadsområdet i forhold til provinsen.

”I vores område går der ikke for mange i gymnasiet. Her ligger gymnasiefrekvensen på omkring 35 procent,” lyder det fra Middelfart-rektoren.

En del er uegnede
På Ørestad Gymnasium oplever Allan Kjær, at en del af de elever, der går i gymnasiet i dag, er uegnede.

”I de fleste klasser sidder der meget dygtige elever, men også elever, som både er demotiverede og har svært ved det faglige. Som elev er det ikke sjovt at løbe ind i det ene nederlag efter det andet. Og som lærer er det en stor pædagogisk udfordring at forsøge at ramme alle elever. I dag skal lærerne differentiere undervisningen på en mere gennemgribende måde end nogensinde før,” siger Allan Kjær Andersen.

Selvom han mener, at der i dag er elever i gymnasiet, der ikke burde være der, er løsningen ikke at tvinge flere ind på en erhvervsuddannelse, fastslår han.

”Jeg mener, at der er brug for en samlet reform af ungdomsuddannelsessystemet. For mig at se er løsningen et mere sammenhængende system, men hvor man samtidig bevarer styrkerne ved, at der er forskellige retninger – herunder nogle meget praktisk orienterede spor.”   

Ikke noget alternativ
Christian Alnor erkender, at der ifølge prognoser vil mangle fagligt uddannede om fem-ti år. Men de samme prognoser viser, at der vil mangle endnu flere med en videregående uddannelse, siger han.

”Hvor skal de komme fra, hvis de unge ikke tager en studentereksamen først? Regeringens mål om at 60 procent skal have en videregående uddannelse, kan vi ikke engang nå med den gymnasiefrekvens, vi har i dag. Så faktisk kan man argumentere for, at der er for få, der går i gymnasiet” siger Christian Alnor, der påpeger, at en studentereksamen ikke kun er adgangskortet til universitetet, men også til en lang række erhvervsakademiuddannelser.

Selvom han ikke synes, at der er for mange studenterhuer, er han enig med Allan Kjær Andersen i, at ungdomsuddannelsessystemet bør skrues anderledes sammen.

”Som erhvervsuddannelserne er i dag, er de ikke noget reelt alternativt til gymnasiet,” siger Christian Alnor.