Ekspertgruppe om dansk stil: Elever fokuserer på teknik og metode

Til sommer skal de første elever op til skriftlig eksamen i dansk efter den nye gymnasiereform, der blev indført i 2017.

Det kan være et skridt væk fra det, som en ekspertgruppe bag en ny stor  faglighedsundersøgelse kalder en “teknificering og skolegørelse” af den danske stil.

“Vores analyse af de nyere danske stile viser, at en del elever godt kan lave en redegørelse og har styr på metoder og analytiske greb, men når det kommer til at vise et selvstændigt synspunkt udviklet på baggrund af en faglig indsigt, så forfalder de til nogle ‘synsninger’,” siger Peter Hobel, som er lektor i fagdidaktik og skrivedidaktik på Syddansk Universitet (SDU), og som er en af ankermændene bag faglighedsundersøgelsen i dansk. 

Undersøgelsen er en del af en stor faglighedsundersøgelse, som oprindeligt blev sat i gang af tidligere undervisningsminister Merete Riisager (LA), og som undersøger fagligheden i dansk, matematik, fysik og engelsk.

Ekspertgruppen i dansk analyserer og undersøger fagligheden over mere end 50 år og med enkelte nedslag helt tilbage til 1916.

Ekspertgruppen kommer frem til en lang række konklusioner, opdagelser og anbefalinger, men lad det være sagt med det samme: gruppen konkluderer ikke, at fagligheden i dansk blandt gymnasieeleverne er faldet eller steget.

“Der er sket meget store ændringer i danskfaget og i fagligheden blandt eleverne, og gymnasiet har ændret sig fra et elitegymnasium til et massegymnasium, og det giver derfor næsten ikke mening at tale om fremskridt eller deroute,” siger Peter Hobel, som tidligere har undervist i dansk i 25 år i gymnasiet.

Han understreger også, at analysen af de danske stile fra 2018 kun drejer sig om 10 tilfældigt udvalgte opgaver. Derfor bør man være varsom med at drage alt for store konklusioner om elevernes faglighed på den baggrund.

Skolegørelse af eksamen
Peter Hobel fortæller dog, ekspertgruppen også har set på selve eksamensspørgsmålene igennem alle årene, og de har som bekendt stor indflydelse på undervisningen. 

Derfor undrer det heller ikke ekspertgruppen, at der er sket en “teknificering og skolegørelse” af de danske stile, som ekspertgruppen skriver i rapporten.    

Peter Hobel forklarer, at der fra omkring 1970 har været en udvikling, hvor eleverne i højere grad bliver instrueret i eller stilladseret til, hvordan de skal skrive en danskopgave. Samtidig med at de i langt højere grad skal have styr på analyse, fortolkning, refleksion og metode.

“Vi har i gruppen haft diskussioner om det område, og vi er positive over for, at eleverne skal lære metoder og så videre, men vi gør opmærksom på, at hvis det bliver for instrumentalt – nu har eleven vist, at vedkommende kan lave en karakteristik – så er der risiko for, at eleverne ikke får udviklet deres egen faglige stemme,” siger Peter Hobel.

Og det bør ifølge ekspertgruppen være et af de helt afgørende mål med danskfaget.

“Det handler om at udvikle eleverne til myndige borgere. Derfor er det afgørende at have sin egen selvstændige faglige stemme og kunne anvende sproget til at forholde dig til medier, litteratur og sprogbrug i omverdenen og kunne kommunikere i forhold til samfundsudviklingen,” siger Peter Hobel.  

Undersøgelse af tekster
Han og ekspertgruppen mener dog, at med den nye læreplan og eksamen for skriftlig dansk i forbindelse med den seneste gymnasiereform, er der mulighed for, at eleverne vil få en større selvstændig faglig stemme i danskfaget. Peter Hobel fremhæver for eksempel, at der i den nye skriftlige eksamen i dansk er lagt vægt på, at eleven skal lave en undersøgelse af teksten, og at undersøgelsen som begreb står centralt i den nye læreplan.

“Det er positivt, at eleven nu skal lave selvstændige danskfaglige undersøgelser, samtidig med at det bliver fastholdt, at de skal skrive i bestemte genrer,” siger Peter Hobel. Ekspertgruppen fremhæver også, at de mener, det er vigtigt, at det “produktive aspekt af danskfaget styrkes”.

Peter Hobel forklarer:

“Vi lægger vægt på, at det skriftlige aktiveres i timerne i dagligdagen, og at eleverne dokumenterer og analyserer deres arbejde i dagligdagen og dermed er med til at udvikle deres egen faglige stemme,” siger Peter Hobel.    

Lærere aktiverer det skriftlige arbejde
Katrine Haaning er dansklærer på Egaa Gymnasium og har også siddet med i ekspertgruppen. Hun betegner sig selv som “kvinden på gulvet”, som også har bidraget med praktiske erfaringer i gruppen og med diskussioner i forhold til konklusionerne i rapporten.

Hun mener for eksempel, at man på mange gymnasier og blandt mange dansklærere allerede har været i gang med at “aktivere det skriftlige arbejde mere i dagligdagen,” som Peter Hobel efterlyser.

“Mange dansklærere har de seneste et, to eller tre år været med til at udvikle elevernes ”skriverjeg” og deres personlige stemme i danskundervisningen. Det er vigtigt at trække skriftligheden meget mere ind i undervisningen, og det arbejder vi allerede med,” siger Katrine Haaning.

Hun forklarer også, at de “faglige undersøgelser” i dansk, som de omtales i den nye læreplan, ikke kun handler om at undersøge noget, før man skriver, men at selve det at skrive og det skriftlige arbejde er en del af undersøgelsen.

“I de seneste fem år har man på gymnasierne arbejdet mere didaktisk med skriftligheden, og det er også med til at udvikle elevernes selvstændighed. Den udvikling er god, fordi det er en vigtig kompetence at kunne formulere sig skriftligt og mundtligt, både når du skal forholde dig kritisk til din omverden, og når du skal formulere dine tanker og holdninger,” siger Katrine Haaning.

Færre timer
Arbejdsgruppen konstaterer også, at danskfaget over tid har fået færre undervisningstimer. I 1970 havde eleverne 347 dansktimer, og i dag har de 260 timer dansk.

Katrine Haaning konstaterer, der så oven i købet er sket nedskæringer på gymnasierne over de sidste år.

“Der er for eksempel manglende ressourcer til at give ordentligt feedback til eleverne, i en tid hvor der er et øget fokus på at give læringsfeedback eller formativ feedback fremfor at konstatere fagligt niveau,” siger hun.

Nedgang i funktionelle skriftsprog
I faglighedsundersøgelsen er der også inddraget spørgeskemasvar fra grundskolelærere, gymnasielærere og undervisere på de videregående uddannelser.

Flertallet af lærerne mener, at niveauet på de fleste faglige parametre er nogenlunde de samme som tidligere. 

42 procent af gymnasielærerne mener dog, at sammenlignet med tidligere årgange, så er elevernes “funktionelle skriftsprog” væsentligt ringere i dag, når de begynder i 1. g. Og 30 procent af underviserne på de videregående uddannelser mener, at de studerendes funktionelle skriftsprog er væsentligt ringere, når de begynder på uddannelsen.

Ekspertgruppen mener, der er grund til forskningsmæssigt at undersøge det nærmere. 

“Vi bør se på, hvad lærerne mener med, at elevernes funktionelle skriftsprog er forringet. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at eleverne arbejder med skriftsproget og får en selvstændig danskfaglig stemme, som vi også pointerer i vores anbefalinger,” siger Peter Hobel.

Ekspertgruppen understreger dog også, at kun 24 undervisere fra universiteterne og 225 gymnasielærere har svaret på spørgeskemaundersøgelsen. 

Portfolio kan være ny eksamen
Som nævnt i begyndelsen af artiklen peger faggruppen på, at eksamensbesvarelser godt kan bære præg af, at elever forsøger at overbevise censor om, at de kan løse opgaven, som de har fået besked på. Ekspertgruppen bruger i rapporten formuleringen, “jo mere teknisk danskfaglighed, desto mindre dannelse og myndiggørelse.”

Samtidig peger faggruppen på, at skriftligheden bør integreres i højere grad i klasselokalet. 

Ekspertgruppen har diskuteret, om man derfor skulle tage konsekvensen og afskaffe ’gymnastiksalseksamen’ og erstatte den med portfolioeksamen, hvor eleverne arbejder med tekster i løbet af skoleåret, som senere bliver bedømt af en censor.

“Skriveoplæringen er i høj grad eksamensforberedende, og eksamensskrivningen foregår i en kunstig skrivesituation, som eleverne hverken før eller siden kommer ud for,” står der blandt andet i rapporten.

Peter Hobel mener, at portfolioeksamen i dansk bør prøves af, så man får nogle erfaringer med den.

“Der bør laves forskning om en anden eksamensform. Portfolioarbejdet vil i højere grad integrere det skriftlige arbejde i den daglige undervisning, og det vil sikkert styrke kvaliteten af skriveundervisningen,” siger han.