Eksperter: Læreren spiller en vigtig rolle i at begrænse præstationspresset

“Det forstår jeg altså ikke,” siger Louise på tredje række. Hendes lærer er ved at gennemgå Det moderne gennembrud ved tavlen, men hun kan ikke længere følge med. 

En banal ting som at fortælle, når der er noget, man ikke forstår, kan vidne om en tryg relation til læreren. Og netop denne relation er en af de måder, man som lærer kan styrke elevers trivsel og begrænse det præstationspres, som nogle føler.
Det fortæller chefkonsulent hos Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Kristine Hecksher og direktør for Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) Jannie Moon Lindskov.

“Læreren har stor betydning for, om man har mod på at sige noget i undervisningen, fortæller mange elever. Det betyder meget, at man får etableret et trygt læringsrum, hvor eleverne tør begå fejl,” fortæller Kristine Hecksher, der var projektleder på EVA’s elevtrivselsrapport, som udkom tidligere i år. Her var dette en af hovedpointerne.

Med den seneste gymnasiereform blev der sat fokus på en bedre elevtrivsel. Også den nuværende regering har sat sig for at styrke elevernes trivsel og mindske præstationskulturen.

Undersøgelser og ungdomsforskere beretter om flere unge, der føler sig presset og mistrives. Og det kan være svært at koncentrere sig om at læse Georg Brandes eller løse en redoxreaktion, hvis man samtidig spekulerer på, om man har valgt den rigtige studieretning, eller om nogen vil være i ens gruppe.

“Det er vigtigt, at man ikke arbejder med læring og trivsel som to forskellige ting. Hvis eleverne trives dårligt socialt, har de svært ved at præstere fagligt og omvendt,” forklarer Kristine Hecksher.

Rapporten Elevtrivsel på de gymnasiale uddannelser fra EVA bygger blandt andet på interview med elever og lærere fra seks gymnasier.

“Lærerne betyder meget for eleverne”
Relationen mellem elev og lærer er vigtig for elevernes trivsel, og det behøver ikke være noget større, understreger Kristine Hecksher. Bare det, at man hilser på sin elev på gangen, kan have stor betydning. 

Eleverne i trivselsrapporten fortæller, at det er vigtigt for dem, at deres lærere ser dem som mere end bare eleven på tredje række, men at de bliver set som et individ.

“Lærerne betyder meget for eleverne,” siger Kristine Hecksher og uddyber:

“Eleverne orienterer sig meget mod læreren. Det hænger både sammen med præstationskulturen, og at de ved, at de bliver bedømt af læreren. Men læreren er også en person, der kan give støtte, hvis de for eksempel kommer bagud.” 

Netop de trygge relationer til lærerne kan være med til at mindske præstationspresset hos eleverne, fortæller Jannie Moon Lindskov. Hun er direktør hos Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), som er et  uafhængigt statsligt videnscenter. Hun mener, at læreren har en stor opgave i at tale med eleverne om det pres, de føler.

“Gå i dialog med eleverne på en måde, hvor de føler, at de bliver taget alvorligt. Snak med dem om, hvad der skal til for at gøre dem trygge, og hvordan man som underviser kan rammesætte undervisningen på en måde, så de i højere grad tør komme på banen,” siger Jannie Moon Lindskov.

Præstationspresset skal bringes op i klassen
Det kan have stor betydning for elevernes selvopfattelse, hvis læreren bringer præstationspresset op i klassen, siger Jannie Moon Lindskov. Det kan befri dem fra forestillingen om, at de er den eneste, der føler sig presset. 

“Ofte kan der være tale om flertalsmisforståelser. Eleverne tror, at alle andre er bedre eller ved mere end en selv, og så tør man ikke stille spørgsmål og bringe sig selv i spil af frygt for at blive til grin,” siger hun og tilføjer:

“Vi skal hjælpe eleverne med at overvinde frygten for at fejle. Hvis de ikke får overvundet den, overskygger det lysten til at prøve sig selv af og tage chancer.”

En vigtig rollemodel
Præstationskulturen forbindes ofte med pressede unge, der enten ikke tør deltage i timerne, fordi de er bange for at fejle, eller som tænker strategisk for, hvornår det kan betale sig at deltage. Mange elever har et øget fokus på, hvordan de præsterer i form af karakterer. Og det er blandt andet karaktererne, der presser de unge, siger Kristine Hecksher fra EVA.

Ifølge Kristine Hecksher handler det derfor om at få etableret et trygt læringsrum, hvor læreren tydeliggør over for eleverne, når det er et øverum, hvor de kan begå fejl. Det er især en udfordring på de treårige gymnasiale uddannelser, hvor der gives årskarakterer, fortæller hun.

“Udfordringen er, at hvis eleverne altid føler, at de bedømmes. Så er det svært at få en tryg læringskultur, hvor det er okay at begå fejl,” siger Kristine Hecksher.

Jannie Moon Lindskov mener, at læreren er en vigtig rollemodel for eleverne. Som lærer kan man mindske elevernes følelse af pres ved at være opmærksom på, hvordan man taler om karakterer og elevernes præstationer. Hvis læringsprocessen skal styrkes, skal læreren understøtte elevens egne refleksioner, siger hun.

“Det, der er vigtigt, er, om man har udviklet sig og er blevet bedre. Det kan karakteren være med til at vise, men det er afgørende, at eleverne også får formativ feedback, som siger mere end blot et tal,” forklarer Jannie Moon Lindskov.

Både Jannie Moon Lindskov og Kristine Hecksher understreger, at arbejdet med elevernes trivsel ikke er en opgave, som lærerne skal stå med alene. Indsatsen er afhængig af, at ledelsen prioriterer det, og at det bliver set som en skoleindsats.