Politikere: Karaktersystem forhindrer social mobilitet

Indvandrerne, de unge på Vestegnen og unge fra familier med svage uddannelsestraditioner. Blandt dem er potentielle mønsterbrydere, som meget vel kan få det sværere med et karakterkrav, også selv om de “tager sig sammen.”

Det mener eksperter, og flere politikere er enige.

Læs: Eksperter: Karaktersystemet vil fastholde de svageste i bunden

“Selv om alle elever tog sig sammen, vil der stadig være 10 procent, som skal ligge i bunden. Derfor holder det ikke at sige, at eleverne bare kan tage sig sammen, hvis de vil i gymnasiet,” siger Lotte Rod, som er ungdomsuddannelsesordfører for Radikale Venstre.

Lotte Rod peger på, at syvtrinsskalaen over tid er relativ.

Det betyder, at det forventes, at 10 procent af karaktererne, som bliver uddelt for de beståede prøver, er et 2-tal.

Hun frygter, at karakterkravet i en kombination med et relativt karaktersystem vil forstærke et skævt uddannelsesdanmark, hvor unge i nogle kommuner klarer sig langt dårligere end i andre kommuner.

“Et højt karakterkrav vil bombe indsatsen for at bryde den sociale arv flere år tilbage,” siger Lotte Rod.

Læs: Ny analyse: Udkantskommuner rammes hårdt af karakterkrav

Klarer ikke karakterkravet
Samme holdning har Jacob Mark, som er SF’s ordfører på området. Han peger også på, at Danmarkskortet er skævt i fordelingen af unge, som klarer sig dårligt og godt i folkeskolen. Hans pointe er, at når karaktersystemet er relativt, så vil de fagligt svageste elever stadig ligge i bunden, også selv om de gør en ekstra indsats.

“Om nogle år har vi sandsynligvis den samme fordeling af elever, som ikke får gode nok karakterer til at komme i gymnasiet,” siger Jacob Mark.

Eleverne vil stramme op
Marie Krarup fra Dansk Folkeparti har flere gange i debatten sagt, at et karakterkrav vil betyde, at lærerne og eleverne i folkeskolen vil stramme op.

Det mener hun stadig, og hun mener, at Jacob Marks og Lotte Rods argumenter er “meget teoretiske.”

“Det tager år, før man justerer de faglige krav i forhold til at tilpasse dem til karakterskalaen. Så det er en meget teoretisk tilgang,” siger Marie Krarup.

Marie Krarup mener, at det ikke nødvendigvis er et problem, hvis karakterkrav betyder, at der i fremtiden er forskel på de unges muligheder for at komme i gymnasiet alt efter miljø, kommune og familiebaggrund.

“Nogle steder er der en kultur for, at unge tager en erhvervsuddannelse. Hvorfor være ulykkelig over, at nogle unge ikke kommer i gymnasiet, men i stedet bliver tømrere,” siger Marie Krarup.

Fordeling sker ikke automatisk
Ifølge Undervisningsministeriet er der en forventning om, at cirka 10 procent af karaktererne er 2-taller. Men det er over tid og i forhold til en stor population.

Hvis karaktererne over tid bliver ved med at stige samlet set, kan ministeriet gå ind og ændre i de faglige mål – altså gøre det sværere at opnå en bestemt karakter. Men det sker ikke automatisk, understreger Undervisningsministeriet.