Ekspert om ny styrelse: Vigtigt at undgå relations­tømmermænd

Lidt under 100 medarbejdere i Moderniseringsstyrelsen får snart ny arbejdsgiver. Inden længe ligger det fast, hvor mange af den omstridte styrelses medarbejdere der rykker videre, når der senere på året annonceres en ny styrelse under Skatteministeriet. Her bliver statens rolle som arbejdsgiver for cirka 180.000 medarbejdere fremover placeret. Den socialdemokratiske skatteminister, Morten Bødskov, bliver øverste chef.

Dermed er centraladministrationen i gang med at virkeliggøre det løfte, som fulgte med regeringen og de tre støttepartiers såkaldte forståelsespapir, der blev offentliggjort i ­juni. I det lød det blandt andet:

“Der er brug for et opgør med den kortsigtede styring af den offentlige sektor, hvor for meget bureaukrati og kontrol og for mange krav om dokumentation fjerner tid fra kerneopgaverne og mindsker medarbejdernes arbejdsglæde. En ny regering vil sammen med de faglige organisationer, de offentlige arbejdsgivere og andre relevante parter drøfte, hvordan der skabes en større grad af tillid til den enkelte medarbejder og institution og til, at man lokalt kan finde de løsninger, man vurderer er bedst for borgerne. Det vil være en ny regerings udgangspunkt, at den offentlige sektor omfattes af færre mål, at gevinster ved effektiviseringer kan gavne lokalt, og at det overvejes, hvordan der kan indføres flerårige budgetter, der kan skabe større stabilitet i planlægningen.”

Kan give udfordringer
Selvom arbejdsgivernes forhandlingspart fremover hører hjemme i et nyt ministerium, så kan de historiske erfaringer fra de senere år dog stadig påvirke fremtidige overenskomstforhandlinger. Og det behøver ikke at være entydigt positivt, at det er mange af de samme embedsmænd, som skal deltage ved fremtidige overenskomstforhandlinger, mener Robert Ibsen, der er underviser i forhandlingsteknik på Copenhagen Business School (CBS).

“Hver gang man forhandler, så er der to elementer i spil. På den ene side de konkrete resultater, man gerne vil opnå ved forhandlingen, og på den anden side den relation, man opbygger. Når man ved, at man skal mødes igen i fremtiden og forhandle, så har man en interesse i ikke at forpeste forhandlingsklimaet,” siger han og konstaterer:

“På den måde kan man have relationstømmermænd, når det kommer til forhandling. Alle vil have i baghovedet, hvordan det gik sidst.”

Robert Ibsen peger på, at der er tale om erfarne og dygtige forhandlere med et højt niveau af professionalisme på begge sider. Det er dog ingen garanti.

“Både i kommercielle forhandlinger mellem virksomheder og i overenskomstforhandlinger kan man møde nogen, der forhandler, som om der ikke var nogen i morgen. De opfører sig, som om de ikke behøver at møde modparten igen. Men man møder jo tit dem, man fik pisset af, ved en senere lejlighed,” siger Robert ­Ibsen.

Ingen naivitet hos CFU
Det er Flemming Vinther dog ikke bekymret for. Han er formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg, CFU, der er arbejdstagernes forhandlingsorgan i de statslige overenskomster. Han vurderer, at det kan være positivt, at embedsmændene rykker med over i den nye styrelse fra Moderniseringsstyrelsen.

“Det er jo ikke et succeskriterium i sig selv at sidde over for nye, uprøvede kræfter. Så skal man starte helt forfra og opfinde et fælles sprog. Vi har ikke noget problem med, at de rykker med fra Moderniseringsstyrelsen, det afgørende er, hvilket mandat de kommer med,” siger han.

Han oplever forståelsespapiret som en åbning, der kan lede til bedre samarbejde med arbejdsgiverne.

“Vi oplever en minister på området, som rækker hånden ud, og som klart signalerer, at man ønsker en dialog og et andet samarbejde end det, vi så med OK 18. Det er meget positivt. Nu håber vi, at det udmønter sig i praksis,” siger Flemming Vinther. Han tolker udspillet som et opgør med fortiden:

“Det kunne godt se ud, som om man gerne vil væk fra doktrinen om, at overenskomstforhandlinger er en del af udgiftspolitikken. Der er jo væsentlig forskel på, om man starter med at sige, at man vil finde gode løsninger, eller at man vil have kassen til at stemme,” siger han og tilføjer så:

“Jeg er ikke mere naiv, end at jeg godt ved, at pengene skal række.”

Denne artikel er fra magasinet Gymnasieskolen 7, der gik i trykken, kort før annonceringen af den nye styrelse, der erstatter Moderniseringsstyrelsen.

Læs nyheden om den nye styrelse her