Ekspert: Karrierelæring vil udfordre lærerne

Landets gymnasielærere kommer på en stor opgave, hvis det skal lykkes at løfte reformens intention om at styrke elevernes karrierekompetencer. Det mener uddannelsesforsker Noemi Katznelson.

Siden august, hvor den nye gymnasiereform trådte i kraft, har karrierelæring været et krav i alle fag. Nu skal lærerne ikke kun fokusere på elevernes faglige udbytte, men også gøre dem bedre til at træffe valg om videregående uddannelse og karriere.  

”Skal det fulde udbytte af karrierelæring forløses, kræver det en hel del af lærerne,” siger Noemi Katznelson, leder af Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet i København.

Hun har i to år fulgt 17 gymnasier, der har arbejdet med karrierelæring i projektet Karrierefokus – i og efter gymnasiet, og derfor ved hun, hvad der kan være svært.  

”Gymnasielærere har generelt en meget høj faglighed og en meget stor kærlighed til deres fag. Men det her kræver, at de vandrer lidt ud af faget og tilbage igen. De skal være parate til at give deres fag et twist,” siger Noemi Katznelson.

Letter presset
Hun ved dog også, at karrierelæring kan gøre en forskel, når det lykkes.

”Der var skepsis og modstand blandt nogle lærere, men de lærere, der gik ind i det, syntes, at det gav noget,” fortæller Noemi Katznelson og uddyber:

”Karrierelæring kan kvalificere, afdramatisere og nuancere de unges fremtidsforestillinger.”

Karrierelæring kan være med til at lette presset på eleverne, fastslår hun. Mange gymnasieelever er i dag på evig jagt efter det næste 12-tal. De tror, at hele deres fremtid afhænger af, hvilken karakter de får, og at de ikke må vælge forkert.

”Mange elever har en forestilling om, at uddannelse og karriere er en snorlige vej, og at alle voksne har vidst, hvad de ville. Hvis de ikke får et bestemt gennemsnit, tror de, at de slet ikke har nogen mulighed for at få en videregående uddannelse,” siger uddannelsesforskeren og tilføjer:

”Adresserer vi ikke det her, så lader vi eleverne i stikken.”

Husk diskussionerne
Hun anbefaler, at lærerne arbejder med karrierelæring som en del af den almindelige undervisning, så faget bliver løftet ud af klasseværelset og koblet til omverdenen. Samtidig skal der være forløb med videregående uddannelser og virksomheder.

Men det er ikke gjort med det alene, understreger hun.

”Aktiviteterne er ikke nok i sig selv. De giver faktuel viden og information, men de skal pakkes ind i refleksioner og diskussioner. Det er først dér, at eleverne får mulighed for at koble de erfaringer, de har fået gennem aktiviteterne, til deres egen proces,” siger Noemi Katznelson.

Desuden er det vigtigt at brede diskussionerne ud, forklarer hun.

”Har eleverne hørt om læreruddannelsen på en professionshøjskole, så tag snakken om de mellemlange videregående uddannelser generelt. Hvilke typer af uddannelser er der? Hvordan foregår undervisningen? Og hvilke arbejdsliv venter bagefter?”

Ifølge Noemi Katznelson har karrierelæring et dobbelt motivationspotentiale.

”Karrierelæringsaktiviteterne folder fagene ud. De får en ny dimension og griber ind i elevernes liv og samfundet omkring dem. At eleverne får mulighed for at prøve sig selv af i sammenhænge, der rækker ud over skolen, gavner dem på længere sigt, men øger også deres interesse for fagene her og nu.”

Flere dimensioner
Der skal inddrages flere dimensioner, når man arbejder med karrierelæring, påpeger Noemi Katznelson.

Ud over at eleverne skal have viden om og erfaringer med, hvad det enkelte fag indeholder af muligheder i forhold til uddannelse og job, så skal de også opnå en større indsigt i sig selv: Hvilke styrker og interesser har jeg? Hvad er vigtigt for mig, når jeg arbejder sammen med andre? Hvad har været kendetegnende, når jeg tidligere har skullet træffe valg?

”Vi skal hjælpe eleverne med at tænke over deres egne handlinger og beslutninger og koble det til uddannelse, karriere og livet generelt. Hvordan valgte de for eksempel ungdomsuddannelse, og kunne de fremover godt tænke sig at træffe valg på en anden måde?”

”Vi skal lære dem at brede blikket ud og se, at et uddannelsesforløb kan se ud på mange forskellige måder,” siger Noemi Katznelson.

Hun håber, at lærerne vil bringe deres egne historier i spil.

”Mange elever kender ikke deres lærere særlig godt. Her kan læreren blive synlig som menneske. Pludselig finder eleverne ud af, at lærerens eget uddannelsesforløb måske ikke var lineært og målrettet.”

Vær tydelig om formålet
Det er skrevet ind i alle læreplaner, at der skal arbejdes med elevernes karrierekompetencer, men på forskellige måder. I de fleste læreplaner er det beskrevet i afsnittet om undervisningens tilrettelæggelse.

Fra forsøget på de 17 gymnasier ved Noemi Katznelson, at det kan være svært for lærerne at balancere det fag-faglige indhold med karrierelæringen.

”Der er en fællesmængde. Men det er klart, at al undervisning hverken kan eller skal omsættes til karrierelæring,” fastslår uddannelsesforskeren. 

Også eleverne kan blive forvirrede, når der er flere formål med undervisningen. Noemi Katznelson råder derfor lærerne til at være meget tydelige om formålet og skabe rum før, under og efter forløbene, hvor eleverne kan reflektere bredere over, hvad de har lært.

Hun anbefaler desuden, at lærerne i hver faggruppe taler sammen om, hvordan man skal løfte den nye opgave. 

”Karrierelæring skal tænkes som en del af fagene og som en dimension af almendannelsen i gymnasiet.”

Hvad synes lærerne om at arbejde med karrierelæring? Det sætter gymnasieskolen.dk fokus på i kommende artikler.