Efter 23 år som rektor har hun sagt op: ”Vi skal lære eleverne at vende blikket væk fra sig selv”

Hun er ikke i tvivl. Det er studieretningerne og kravet om tværfaglighed, der har forandret gymnasiet mest i de 23 år, hun har været rektor.

”Studieretningsgymnasiet har været den største landvinding indholdsmæssigt. Det har lært lærerne at arbejde meget mere sammen og skabt arbejdsglæde. Det er fantastisk positivt,” siger Birgitte Vedersø.

Om to måneder siger hun farvel til Gefion Gymnasium i København, hvor hun har været rektor, siden skolens start i 2010, hvor Metropolitanskolen og Østre Borgerdyd Gymnasium blev lagt sammen. Beslutningen er hendes egen og har ikke været nem, fortæller hun. For jobbet som gymnasierektor har været et ”kæmpe privilegium”, og hun er glad for sine kolleger og stolt af den udvikling, der er sket på skolen.

Men det er også et liv, der er meget bundet, og i et stykke tid har hun mærket en længsel efter mere frihed. Frihed til at kunne styre sin egen tid. Til at læse, skrive og tænke. Og vælge de arbejdsopgaver, hun virkelig har lyst til.

”Jeg kan godt lide udviklingsopgaver og er ikke så god til velsmurt hverdagsdrift. Det er sjovest, når der er noget bøvl,” siger Birgitte Vedersø, der fik sit første rektorjob som 35-årig.

Fra 1. april skal hun være selvstændig konsulent med fast tilknytning til konsulentfirmaet Mobilize Strategy Consulting. Hun håber, at nogle af landets gymnasier kan bruge hendes erfaringer.

”Lige nu er jeg fyldt med en masse forskellige følelser. Et kæmpe vemod over at forlade den her skole. En svimlende glæde over den frihed, jeg får. Og en angst for, om jeg overhovedet får nogle opgaver.”

Bredere faglighed
Birgitte Vedersø har brugt hele sit liv i skole- og uddannelsesverdenen. Hun har været rektor i næsten et kvart århundrede og var i fire år formand for alle landets stx- og hf-rektorer i Danske Gymnasier. Hun ved derfor mere end de fleste om, hvilke forandringer der er sket med gymnasiet som uddannelse – og med eleverne, lærerjobbet og rollen som rektor.

Når hun nævner studieretningerne som den største forandring, er det fordi, de har givet eleverne en helt anden tværfaglig forståelse og metodisk bevidsthed end tidligere.

”Inden levede fagene en ’silotilværelse’, så lærerne skulle vænne sig til omstillingen. Men det er lykkedes helt utroligt godt. Lærerne er blevet virkelig dygtige til at arbejde sammen om fagene, så eleverne i dag kan koble viden fra det ene område til det andet,” siger Birgitte Vedersø.

Hun er træt af, at blandt andre politikere og universitetsfolk med jævne mellemrum kommer med forfaldshistorien om, at studenterne var meget dygtigere i gamle dage, og at fagligheden i gymnasiet i dag er i frit fald.

”Det er simpelthen ikke rigtigt,” siger hun og nævner den store undersøgelse af fagligheden i gymnasiet, som tidligere undervisningsminister Merete Riisager fik lavet.

”Konklusionen var, at fagligheden ikke er blevet ringere, men bredere. Det er et præcist billede. Vi har fået mange flere aspekter af mange fag med, og kravet om tværfaglighed er kommet til, og derfor er der noget af den dybe faglighed, der er røget,” siger Birgitte Vedersø og tilføjer:

“Og så skal man huske, at det var en politisk beslutning, at gymnasiet skulle forandre sig i den retning.”

Gymnasiet optager også en bredere elevgruppe i dag end tidligere, påpeger hun.

”Når man optager flere i gymnasiet, fordi man tror på, at viden skaber udvikling for et samfund, så må man også tilpasse måden, man underviser på, så alle har en chance for at være med. Og de dygtigste skal nok stadig blive rigtigt dygtige.”

Taberstrategi
Hun mener, det vil være en forkert beslutning, hvis den nye SVM-regering beslutter sig for at hæve adgangskravet til gymnasiet.

Læs: Regeringen overvejer øget karakterkrav til gymnasiet

”Er man ikke motiveret for at lave den indsats, som gymnasiet kræver, skal man selvfølgelig ikke være der. Men vi skal ikke på forhånd lukke døren for endnu flere på grund af deres karakterer fra folkeskolen.”

Et højere karakterkrav vil udelukke elever, der blomstrer sent. Det er ofte først i gymnasiet, at eleverne flytter sig fra deres socioøkonomiske udgangspunkt og bliver mønsterbrydere, påpeger hun.

”Det vil især ramme drengene. Det er et kæmpe problem, hvis det fremover i endnu højere grad er pigerne, der får en lang videregående uddannelse, og drengene, der bliver i restgruppen,” siger Birgitte Vedersø.

Hun er enig i, at der er behov for flere faglærte, men det behøver ikke betyde, at der skal færre i gymnasiet. I flere år har hun kæmpet for, at det ikke skal ses som et problem og en underskudsforretning for samfundet, hvis man først tager en studentereksamen og dernæst en erhvervsuddannelse.

”Jeg har til gode at se det samfund, der er blevet klogere, rigere og stærkere af at uddanne befolkningen mindre. For mig at se er det en taberstrategi.”

Forsigtige elever
Når det handler om den udvikling, der er sket med eleverne, ser hun flere bekymrende tendenser. Da Birgitte Vedersø begyndte at undervise i gymnasiet for knap 30 år siden, var eleverne ”sjove, kloge og idérige”. I dag oplever hun, at de generelt er mere forsigtige, bange for at fejle og mindre initiativrige. Både fagligt og socialt.

En af årsagerne er, at de bliver målt på alt, hvad de gør, mener Vedersø.

”Karakterer, kalorier, skridt, likes. Der er tal på alt. Det er let at sammenligne sig med andre, og de har aldrig et frirum. Det er et stort pres.”

Det er ikke de unges skyld, understreger hun. De er bare et produkt, at det samfund, vi har skabt.

En anden årsag er, at forældre i dag blander sig i de unges liv på en helt anden måde end tidligere. Den erfarne rektor har selv mærket, hvordan antallet af opkald fra forældre, der stiller ”ret banale” spørgsmål på deres børns vegne eller vil have forklaret årsagen til en karakter, er steget markant. Det er dybt bekymrende, mener hun.

”De forældre siger jo indirekte til deres børn: ’Det her kan du ikke selv klare’. Det er med til at skabe en usikkerhed og en forsigtighed hos de unge.”

Det vigtigste budskab, lærere og alle andre voksne kan give unge i dag, er ifølge Birgitte Vedersø, at de godt kan selv.

”Og så skal vi selvfølgelig gribe dem, når de falder. For det gør de også. Sådan er det at være ung.”

Vend blikket udad
Når hun følger med i den aktuelle samfundsdebat om unges mistrivsel, ærgrer hun sig over, at nuancerne mangler. Hendes oplevelse er, at vi er ved at gøre en hel generation mere skrøbelig, end den er og bør være.

”Langt de fleste har det godt. Det, synes jeg, fortoner sig lidt i debatten,” siger Birgitte Vedersø.

Hun vil gerne dele de unge, der mistrives, op i to grupper. Den ene gruppe er dem, der reelt er syge og for eksempel har angst, depression eller spiseforstyrrelser. Og den gruppe er voksende.

”Det skal vi tage rigtig alvorligt, og der svigter vores psykiatriske system i dag.”

Den anden gruppe er dem, hun kalder ”almindeligt usikre”.

”Det er helt normalt. At være søgende og ked af det engang imellem er jo sådan, det er at være teenager. Uretfærdigheder og nederlag er en del af livet, og vi skal lære dem at komme videre. Til dem skal vi sige: Det her kan du godt klare!”

Hun mener, at nogle unge mærker for meget efter i sig selv og taler for meget om, hvad de føler, og derfor skal gymnasiet lære dem at vende blikket ud mod verden og mod fællesskabet.

”Det er gymnasiets opgave at anvise eleverne noget andet end det, der handler om dem selv.

Hvis man hele tiden kigger indad og koncentrerer sig om sit eget følelsesliv, får man ikke udvidet sin verden. Når man kigger ud, får man mulighed for at udvikle sig, se større sammenhænge og opdage, hvor man kan gøre en forskel.”

Fra administrator til leder
Når Birgitte Vedersø kigger på lærerjobbet i de år, hun har været en del af gymnasiesektoren, er hun ikke i tvivl om, at det er blevet mere krævende. Kravet om tværfaglighed, den bredere elevgruppe og fokus på klasserumskultur og trivsel er blot nogle af de ting, der har sat lærerne på en anden opgave end tidligere.

”Som rektor har jeg selv sat relationskompetencer højt på dagsordenen. Da jeg begyndte som rektor, havde den typiske lærer kun fokus på sit fag. I dag er didaktik, pædagogik og relationer en helt naturlig del af rollen. Det har været en nødvendig og god udvikling.”

Men at skabe en god relation til eleverne er ikke ensbetydende med, at lærerautoriteten skal pakkes væk, understreger hun.

”Man er stadig nødt til at være den, der sætter rammerne og siger: Væk med mobilen, luk computeren, nu er grupperne sådan her. Alle de der opdragelsesmæssige ting er lærerne nødt til at tage på sig, og det oplever jeg, at de vægrer sig lidt ved. De ser ikke sig selv som en opdrager og synes måske heller ikke, det er deres rolle. Men vi må bare konstatere, at eleverne ikke har lært det hjemmefra.”

Rollen som rektor har også forandret sig. I dag er man som rektor en leder og ikke blot en administrator, forklarer hun.

”Tidligere var der en høj grad af individuel autonomi blandt lærerne. Jeg går ind for autonomi, men den skal være kollektiv. Man skal gøre noget i et team, fordi man vil noget sammen. Det er en stor forandring,” siger Birgitte Vedersø, der understreger, at synet på ledelse også har ændret sig.

”Jeg oplever, at lærerne i dag efterspørger ledelse. Ikke autoritær ledelse, men dialogbaseret ledelse, der sætter en retning.”

Fra rektorkontoret har hun også glædet sig over de markante forandringer, som selvejet og OK 13 har bragt med sig. Selvejet har givet gymnasierne mulighed for at justere strategier eller beslutninger med økonomiske konsekvenser langt hurtigere, og OK 13 har givet en helt ny måde at tænke opgaver på, mener hun.

”Tidligere var alting akkordbelagt, og lærerne blev ikke bedt om at prioritere deres tid. Det gør de i dag, og det er de virkelig dygtige til. Det har skabt en helt anden dynamik og fleksibilitet,” siger Birgitte Vedersø.