E-læring har ofte været målrettet modne studerende, som kan sidde hjemme og arbejde selvstændigt foran computerskærmen.
Med et nyt stort projekt med udvikling af e-læring bliver tankegangen dog vendt på hovedet. E-læring skal nu i lige så høj grad være en støtte til de fagligt svage elever. Målet med udviklingen af en række nye e-lærings-forløb er ligefrem at fastholde nogle af de elever, som har svært ved at følge med og er i fare for at droppe ud af ungdomsuddannelserne.
Otte gymnasiale skoler fra Region Hovedstaden samarbejder om at udvikle 42 e-lærings-forløb, som har karakter af egentlige undervisningsforløb. 42 lærere og en gruppe projektansatte er involveret i projektet, som måske er det mest ambitiøse danske e-lærings-projekt nogensinde.
Lidt ekstra tid
”Vi har en udfordring med at fastholde elever på ungdomsuddannelserne. Samtidig skal vi have flere ind på uddannelserne for at opfylde regeringens 95-procent målsætning. E-lærings-materialet kan være en hjælp til de stille i klassen, som har brug for lidt ekstra tid til at tænke sig om, og som har brug for at få gentaget tingene igen og igen,” siger Stig Pedersen, som er ansat på Københavns VUC (KVUC) og leder af projekt e-læring.
En del af materialet er allerede færdigt og har været afprøvet af lærere og elever. I alle undervisningsforløb er der stor fokus på differentiering og integration af forskellige læringsstile. I samfundsfag C er det for eksempel så konkret, at eleverne begynder med at teste deres læringsstil. Er de for eksempel teoretikeren, som med fordel begynder undervisningsforløbet med at læse teori om ideologier, eller reflektoren, som begynder med at lytte til danske partiledere, som fører politik med udgangspunkt i forskellige ideologier. Eleverne skal lære det samme, men det gælder om at få alle med fra begyndelsen.
Ræv og bæver
Thomas Jensen er matematiklærer på KVUC og har afprøvet og arbejdet med et e-lærings-forløb i matematik B.
”Det giver bedre muligheder for at arbejde med differentieret undervisning. Jeg kan guide de enkelte elever til det rette niveau. Eleven kan sidde og gennemgå et matematisk bevis punkt for punkt og selv se, hvor de ikke længere kan følge med. Det er sværere at gøre, når beviset bliver gennemgået på tavlen,” siger Thomas Jensen.
I forløbet for matematik B er der for eksempel en stor vifte af forskellige indgange til differentialregning. Eleverne kan blandt andet se film, tegne grafer, løse små opgaver, se matematiske beviser blive gennemgået og tage en quiz, som viser, om de har forstået emnet. Eleverne møder også figurerne ræv og bæver, som taler om differentialregning. Ræven stiller alle de spørgsmål, som nogle elever ikke har lyst til at stille i klassen.
Det er ideen, at e-lærings-forløbene skal fylde 10-15 procent af et fagforløb.
Erstatter ikke læreren
Nina Bonderup Dohn forsker i it-baseret læring på Institut for Design og Kommunikation på Syddansk Universitet. Hun mener, at e-lærings-materialer kan have flere fordele. Det kan for eksempel rumme flere læringsstile end en bog, og det kan være med til at bygge bro fra skolen og ud til den virkelighed, de unge oplever i samfundet omkring sig.
Hun advarer dog samtidig mod at tro, at e-læring kan erstatte lærerens rolle.
”Faren er, hvis man ser e-lærings-materialer som objekter, der af sig selv lærer eleverne noget. E-læring er et undervisningsmiddel på samme måde som bøger, og de gør ikke lærerens rolle mindre. Læreren skal stadigvæk sætte læringsaktiviteter i gang og skabe dialogen med eleverne,” siger Nina Bonderup Dohn.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode