Dygtige elever mangler udfordringer i hverdagen

Der er sket et boom i antallet af gymnasieelever, der bliver sendt af sted på særlige talentkurser uden for skolernes regi. Og flere gymnasier laver studiecaféer i udvalgte fag om eftermiddagen, når det almindelige skema er overstået. Til gengæld halter det med at få puttet ekstra udfordringer til de dygtigste elever ind i den almindelige undervisning. 
Det mener blandt andre Hanne Hautop, talentchef hos Sciencetalenter, der varetager den nationale talentpleje i naturvidenskab. 
”Fokus har primært været på eksterne tilbud. Næste trin er at udfordre de dygtigste meget mere i den daglige undervisning, og her er der et stykke vej endnu,” siger Hanne Hautop, der selv er tidligere gymnasielærer. 
Hos Sciencetalenter, der holder til på Mærsk McKinney Møller Videncenter i Sorø, kan elever komme på et tre-firedages studieophold og blive udfordret af opgaver og eksperimenter, de ikke kan lave hjemme på skolerne. Desuden kan elevernes lærere komme på efteruddannelseskursus og få konkrete forslag til undervisningsforløb, der inspirerer alle elever – både stærke og svage. 
”Der er mange andre ting, der skal nås i den daglige undervisning. Men der skal ikke nødvendigvis så meget til. En start kan være opgaver, hvor eleverne kan nå det samme resultat, men på forskellige måder,” siger Hanne Hautop og tilføjer: 
”Keder de dygtigste elever sig i timerne, er risikoen, at de holder op med at interessere sig for de fag, de er allerbedst til.”

Skal ikke koste ekstra timer 
Talentudvikling har været på den politiske dagsorden siden 2005, og siden 1. august 2010 har landets gymnasier haft pligt til at etablere særlige tilbud til talentfulde elever. Det står i bekendtgørelsen for både det almene gymnasium, hf, hhx og htx. Ifølge Undervisningsministeriet sidder der i hver klasse to-tre elever, der har brug for ekstra udfordringer.  
Jette Rygaard Poulsen, der er fagkonsulent i Undervisningsministeriet med talentudvikling som område, bekræfter, at de fleste talenttilbud foregår uden for den almindelige skoletid. Hun er enig i, at gymnasierne skal blive meget bedre til at tænke ekstra udfordringer ind i undervisningen. 
”Det er fint, at der er tilbud uden for skolerne. Men det skal ikke være sådan, at eleverne er nødt til at bruge ekstra timer på at få ekstra udfordringer,” siger hun. 
Jette Rygaard Poulsen mener dog, at det går i den rigtige retning. Flere gymnasier er begyndt at differentiere den daglige undervisning mere, siger hun og påpeger, at det godt kan lade sig gøre inden for de eksisterende rammer. For mange læreplaner indeholder en del valgfrit stof og mulighed for at arbejde individuelt med andet stof.

Mere plads til talentaktiviteter 
Desuden har Undervisningsministeriet siden 2011 åbnet mulighed for, at skolerne kan lave forsøg med den såkaldte studietid, så eleverne i 20 procent af tiden ikke behøver at blive undervist i deres egen klasse. 
”Det giver mulighed for at lave undervisning på tværs af hold og klasser. En del af formålet har netop været at give plads til talentaktiviteter. Mit indtryk er, at lærerne synes, at talentudvikling er svært, men at de rigtig gerne vil det,” siger Jette Rygaard Poulsen. 
Omkring 60 forsøg er sat i gang, heraf har mere end halvdelen fokus på at give ekstra udfordringer til de dygtigste elever.  
I Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har man svært ved at genkende billedet af, at lærerne glemmer de klogeste i klassen. 
”Jeg synes i den grad, at vi differentierer undervisningen, og deri ligger der jo i høj grad, at vi også laver noget for de allerdygtigste elever. Desuden laver vi evalueringer efter stort set hvert forløb, og de dygtige elever skal nok sige til, hvis de ikke føler sig udfordret,” siger Lis Vivi Fonnesbæk, der er formand for GL’s Uddannelsesudvalg.