Undervisning før og efter den elektroniske tavle. Sådan beskriver engelsk- og dansklærer Rita Houmann fra Randers Statsskole, hvordan den digitale tavle har redefineret hendes måde at tænke undervisning på.
”Det er en forandret læringssituation, som gør, at man er nødt til at vende sin undervisningspraksis helt på hovedet,” fortæller hun.
”Man skal være i stand til at udnytte det interaktive element og aktivere eleverne, så tavlen skaber en anden læring. Hvis man fortsætter på gammeldags facon og bare sætter strøm til tavlen, er det meningsløst og spild af tid,” siger Rita Houmann.
Simone Holm fra 3.a på Randers Statsskole kan godt lide, at eleverne lærer at bruge de forskellige digitale redskaber i timerne.
”Det er sjovere at sidde og arbejde med en analyse eller en fortolkning i engelsk, hvis man arbejder elektronisk. Man glemmer helt, at man lærer,” siger hun.
Grænseoverskridende
Rita Houmann fortæller, at hun konsekvent praktiserer det digitale klasseværelse. Allerede i 2003 var hun med i et projekt med elektroniske tavler, der resulterede i, at hun skrottede de fysiske undervisningsbøger.
Når timen begynder, lægger hun ofte ud med at høre, hvem der vil starte med at skrive klassens noter på den elektroniske tavle. Det er aldrig svært at få nogle til at melde sig.
”Jeg kan se, hvordan det påvirker læringsudbyttet meget positivt, når jeg får eleverne til frivilligt at indgå i læreprocessen. Det sker blandt andet ved at lade eleverne føre pennen og invitere resten af klassen til at bidrage,” siger Rita Houmann.
For mange var det grænseoverskridende i 1.g at skulle overtage lærerrollen, husker Simone Holm fra 3.a.
”Vi var slet ikke vant til at være sådan i fokus, men nu er det jo bare blevet naturligt,” fortæller hun.
Fra vismand til guide
Der er meget mere elevaktivitet i det digitale klasseværelse, oplever Simone Holm.
”Når vi får lov til at bruge vores digitale redskaber, bliver flere elever aktiveret. Samtidig er undervisningen struktureret, så næsten alle bliver hørt i hver time,” siger hun.
Rita Houmann sætter sig altid blandt eleverne, når de tager over. Hvis hun bliver stående ved den digitale tavle, føler hun, at hun fastholder magtens centrum.
”Guldkornene kommer jo ikke altid kun fra læreren,” siger Rita Houmann, der for nylig hørte en beskrivelse af skiftet i lærerrollen, som hun kan nikke genkendende til:
”From sage on the stage to guide on the side.”
Fagligt svage bliver aktive
Ved den digitale tavle skal man dog være ekstra opmærksom på de fagligt svage elever, har Rita Houmann erfaret.
”De fagligt svage elever bliver mere udstillet, fordi elevrollen ved den digitale tavle er aktiv. Den passive elev bliver meget synlig,” siger hun og tilføjer:
”Det er meget vigtigt, at læreren sikrer, at eleven ikke går op og bliver fagligt klædt af. Der må ikke være noget fagligt på spil.”
Det gælder om at skabe en venlig stemning, hvor den elev, der fører pennen ved den digitale tavle, er tryg, fordi resten af klassen bidrager.
Det er inden for de seneste år, gået op for Rita Houmann, hvilken værdi den digitale tavle også har for de fagligt svage elever.
”Mine fagligt svage elever går frivilligt op til tavlen. Det, tror jeg, skyldes, at de oplever, at de udfører nogle faglige ting. De sætter måske ikke selv det faglige i gang, men de er med,” fortæller Rita Houmann.
Undervisning til krop og hoved
Den digitale tavle hjælper også med til, at Rita Houmann kan skyde med spredehagl, som hun udtrykker det, og ramme mange læringsstile. Når hun planlægger et undervisningsforløb, er det både til dem, der bedst forstår ved at læse og lytte og til de taktile, hvor berøring er vigtig. At eleverne bevæger sig rundt ved tavlen, det har også en positiv effekt på elevernes læring, mener hun.
”Undervisningen ved den digitale tavle kan inddrage hele mennesket, både krop og hoved. Den øgede aktivitet giver mere læring og engagement, tror jeg.”
Fokus på læringsproces frem for produkt
Hele klassen bliver også aktiveret ved for eksempel at sende sms'er eller at kommentere på klassens gruppe på Facebook.
Det sker, når engelskklassen ser en film, og Rita Houmann beder nogle elever lave personkarakteristik af forskellige hoved- og bipersoner undervejs. Andre kigger på berettermodellen.
”Når jeg lader eleverne skrive lidt undervejs i timen, får jeg faktisk også mere indsigt i deres skriftlige kompetencer i det daglige og ikke kun i de skriftlige afleveringer,” siger Rita Houmann og tilføjer:
”Jeg er blevet mere optaget af elevernes læringsproces end deres produkter. Jeg lærer eleverne at lære selv.”
Rita Houmann lader det ofte være op til eleverne, hvordan de vil løse en opgave.
”Vi lærer at være kreative, når vi selv skal tage stilling til, hvordan opgaven skal løses og hvilket produkt, vi vil aflevere,” siger Simone Holm.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode