Didaktiske grunde bag “it-forbud”

Et kæmpe knæfald for it. Sådan har det været alt for længe i gymnasieskolen, mener lærer Mette Svane Qvist fra Holstebro Handelsgymnasium. Hun har været primus motor i det it-forbud, som har fået voldsomt meget omtale på det sidste. Omtalen har især været præget af kritik og ord som gammeldags og it-forskrækket. Men i virkeligheden ligger der didaktiske og faglige overvejelser bag det såkaldte forbud.

”Vi er ikke it-forskrækkede – tværtimod. Men vi tør tage debatten om it og læring. Og den har manglet længe. Den har lidt været tabu,” påpeger Mette Svane Quist og fortsætter:
”Det er håbløst at blive ved med at forfølge et kodeks, der siger, at vi skal integrere it overalt – der er bare tidspunkter, hvor det ikke giver mening.”

Læreren skal kontrollere it
Der er dog ikke tale om et totalt forbud af it, som det har været fremlagt i mange andre medier, men et forsøg, der går ud på, at mobilerne samles ind inden timen, og computerne er lukkede, indtil læreren beslutter, at det giver mening at bruge dem. Forsøget startede efter jul og kører indtil vinterferien

Fælles lærerbeslutning
Beslutningen om forsøget blev taget på et lærermøde, og stik imod mange andre drøftelser i lærerkollegiet, så gik beslutningen hurtigt igennem, fortæller lærer Bo Grønlund, der underviser i matematik og samtidshistorie på skolen.

”Vi kan jo normalt godt lide at debattere, og vi havde også en god drøftelse, men ingen var imod. Det var tydeligt, at it og især smartphonene er en didaktisk udfordring, som mange lærere har svært ved at håndtere,” siger han.

Mette Svane Quist holdt et oplæg for sine kolleger, hvor hun fremlagde forskellige undersøgelser og teori om læring og it, der blandt viste, at cirka hver fjerde elev tjekker deres smartphone hvert kvarter.

”Jeg synes, at vi har en faglig og pædagogisk forpligtelse til at gøre noget, når så mange unge hele tiden bliver forstyrret af mobilen. Derfor skal vi lære dem at omstille sig fra privatliv til læring,” siger Mette Svane Quist.

Dialogen har manglet
It er altså ikke forbudt i klassen, og Mette Svane Quist vurderer også, at hun bruger det lige så meget som tidligere. Det er bare blevet mere synligt, hvornår man må bruge den. Og der er kommet en anden stemning i klassen.

”Jeg kan tydeligt mærke forskel på dialogen, som er kommet tilbage. Og det har stor betydning i vores skolesystem, som jo er skruet sammen på grundtvigske principper med fokus på, at dialogen er læringsskabende og skaber reflektion," siger Mette Svane Quist og uddyber:
"Jeg kan se, at eleverne også får en aha-oplevelse af at høre, hvad de andre siger, deltage i dialogen og pludselig indse, at de kan bruge de andres indspark til noget."

Væk fra individuel dagsorden
Bo Grønlund har også tidligere praktiseret, at computerne var slukket fra starten af timen, så han fik øjenkontakt med eleverne og snakket om, hvad der skulle ske i løbet af timen. Han oplever, at det giver en bedre kontakt til hele klassen.

”Computerskærmene virker ofte som barrierer mellem os, og læreren kommer let til at føre samtale med en elev ad gangen. Det giver en individuel dagsorden, hvor man hele tiden skal gentage noget. Når skærmene er lukkede, får man en fælles dagsorden, hvor flere kommer med i samtalerne og læringen,” siger Bo Grønlund. 

Folkeskoledisciplin
It-forsøget er blevet modtaget meget negativt af især skolens 3.g’ere, hvorimod 1.g’erne havde lettere ved at acceptere det.

”Vi kan jo også se, når vi får nye elever fra folkeskolen, så sidder de helt disciplineret og tænder først computerne, når vi siger til. Desværre er vi lidt for hurtige til at aflære dem det,” siger Mette Svane Quist.

De dygtige elever
Bo Grønlund kan godt forstå de dygtige og flittige elevers anke mod forsøget, fordi de sagtens kan administrere at have computeren tændt og skrive noter løbende uden at blive fristet af andet.

”Jeg plejer at sige til dem, at jeg er enig i deres pointe, men desværre kan alle ikke administrere det. Til gengæld vinder de noget andet ved, at alle deltager i undervisningen,” siger Bo Grønlund.

Ikke totalt mobilforbud
Til vinterferien skal forsøget evalueres grundigt af både lærere og elever.
Bo Grønlund har hørt nogle tale om et totalt mobilforbud, men det er han imod.

”Jeg bruger mobilen meget i min undervisning især i matematik. For eksempel optager eleverne hinanden, når de laver et matematisk bevis. Det er let at aflevere på Youtube, og eleverne lærer meget af det,” siger Bo Grønlund.
Han tror, at lærerne i fremtiden vil plukke individuelt i it-forbuddet og bruge, hvad der passer til klassen, læreren og undervisningen.

”Både elever og lærere har fået øget fokus på, hvordan it og især smartphonene ændrer læringsrummet,” siger Mette Svane Quist.

”Vi har fået understreget, at it er et pædagogisk værktøj på samme niveau som tekster og andet, hvor læreren også har fuld kontrol over, hvad og hvornår de skal bruges,” tilføjer Bo Grønlund.