DGS-formand: Ny reform forværrer unges trivsel

Når mange gymnasieelever ofte føler sig stressede, skyldes det i høj grad det store fokus på karakterer, der præger gymnasiet. Og den nye gymnasiereform gør kun situationen værre.

Sådan lød det fra Veronika Schultz, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), da hun i dag på Folkemødet deltog i en debat om unges faldende trivsel, og hvordan man får vendt kurven.

”Karakterer fylder allerede enormt meget i gymnasiet, og nu får vi så en ny reform, der med en eksamen kun tre måneder inde i 1.g, øger det fokus yderligere,” sagde Veronika Schultz.

Flere er stressede
Flere undersøgelser har i de seneste år vist, at det går den forkerte vej med trivslen blandt danske unge.

Blandt andet viser en stor undersøgelse fra Vidensråd for Forebyggelse fra 2014, at flere og flere 16-20-årige i dag er stressede, har ondt i maven og ramt af angst. Undersøgelsen går tæt på børn og unges mentale helbred i de sidste 20 år.

”Selvmord blandt unge er faldet, men på alle andre steder er det gået den forkerte vej. Så der er nok at tage fat på,” sagde Pernille Due, professor, dr.med. fra Statens Institut for Folkesundhed, der har stået i spidsen for undersøgelsen.

Intet trygt læringsrum
Med de unges dalende trivsel in mente burde den nye gymnasiereform have haft fokus på at skabe et godt læringsmiljø, mener Veronika Schultz. 

”Ved at skabe en tryg indgang og et trygt læringsrum i 1.g kunne man forbedre elevernes trivsel. Men med en eksamen efter kun tre måneder kommer det alt for hurtigt til at handle om præstationer og karakterer,” lød kritikken fra Veronika Schultz under debatten, som blandt andet Politiken, organisationen Just Human og Vidensråd for Forebyggelse stod bag.  

Samfundet har et ansvar
DGS-formanden erkender, at det høje stressniveau også skyldes, at en del elever stiller for høje krav til dem selv, når de forbereder sig til undervisningen og laver skriftlige opgaver.

Men politikerne og samfundet har også et ansvar, mener hun.

”Vi er vokset op i en finanskrisetid og får hele tiden at vide, at vi skal klare os godt, for samfundets fremtid hviler på vores skuldre,” sagde Veronika Schultz og fortsatte:

”Og vi ved, at vores karakterer er afgørende for, om vi kommer til at klare os godt eller skidt.”

LA: Intet karakterpres
Men ifølge Merete Riisager, undervisningsordfører for Liberal Alliance, der også deltog i debatten, er gymnasieeleverne nogle klynkehoveder.

”Hvis vi ser ud i verden, har vi ikke noget karakterpres i Danmark overhovedet. Her kan man gå rigtigt langt, før der overhovedet er nogen, der spørger, om man har lært noget,” lød det fra Merete Riisager.

Karakterkrav er forkert vej
Carolina Magdalene Maier, der er undervisningsordfører for Alternativet, ser imidlertid ingen grund til, at Danmark skal kopiere udlandet.

”Vi har en lang og stærk tradition for at have et uddannelsessystem, der er inkluderende – også i forhold til de elever, der ikke er de allerstærkeste. Den burde vi holde fast i,” sagde Carolina Magdalene Maier.

Alternativet forlod forhandlingerne om gymnasiereformen, og Carolina Magdalena Maier ærgrer sig ligesom DGS-formanden over resultatet. Ikke mindst over karakterkravet.

”Nogle elever kan sagtens følge med, andre kan ikke. Er det så dem, der skal rette ind, eller er det os, der skal ændre systemet? Man kan sagtens holde fast i en høj faglighed uden karakterkrav,” sagde hun.