DGS-formand går til kamp mod nedskæringerne

Én kamp er vigtigere end alle andre for den nye formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).

“Kampen for afskaffelse af omprioriteringsbidraget er absolut den vigtigste. Det er der mange grunde til, men ser man fra et elevperspektiv, så skyldes det primært, at vi mister meget faglighed og trivsel på grund af omprioriteringsbidraget, der har ramt skolerne hårdt,” siger Malte Sauerland-Paulsen, som siden 1. juli har siddet på posten som formand for gymnasieeleverne.

Han mener, at skolernes smertegrænse for længst er overskredet.

De mange fyringer af lærere samt det, at de resterende lærere skal løbe endnu hurtigere, er nogle af konsekvenserne, som eleverne oplever efter indførelsen af omprioriteringsbidraget. Samtidig resulterer det i flere lærerskift.

“Jeg har selv oplevet lærerskift på grund af afskedigelser, og jeg følte, at der var mange faglige ting, som gik tabt,” siger Malte Sauerland-Paulsen.

For få får formativ evaluering
Skolernes pressede økonomi er også gået ud over implementeringen af gymnasiereformen, mener eleverne.
DGS-formanden gengiver dele af Undervisningsministeriets følgeforskning, der viser, at mange elever føler, at de i høj grad kan bruge den formative evaluering, som der stilles krav om i gymnasiereformen. Alligevel er det et mindre antal elever, der oplever, at de sammen med læreren får sat mål for deres faglige udvikling.

“Det er kritisabelt, at formativ evaluering ikke bliver fuldt implementeret, for det skyldes jo ikke manglende vilje hos lærerne eller ledelsen, men fordi omprioriteringsbidraget presser skolerne, så der ikke er tid til det,” siger Malte Sauerland-Paulsen.

Dårlig psykisk trivsel
Det er især kritisabelt, fordi formativ evaluering kunne være med til at vende trivslen på skolerne, påpeger DGS-formanden.
Der er kommet for meget stress og dårlig psykisk trivsel hos eleverne. Og de skyldes blandt andet “konkurrencestatens indtog på skolerne”.

“Eleverne er hele tiden pressede til at få høje karakterer og præstere mere og mere,” siger Malte Sauerland-Paulsen og tilføjer:

“Vi kan se, at formativ evaluering og karakterfrihed er med til at skabe et bedre læringsmiljø, fordi det resulterer i, at eleverne ikke er så bange for at fejle, og de får bedre feedback til at udvikle sig fagligt.”

Men formativ evaluering kræver tid, understreger han.

“Omprioriteringsbidraget gør, at lærerne skal undervise mere og får flere elever, og så er der ikke tid til at give formativ evaluering til hver enkelt elev.”

Kampen imod et skævt uddannelsessystem
Taksameterordningen får også hårde ord med på vejen. Det resulterer i for stor ulighed mellem skolerne.

“Hvis man erstatter elevtaxametret med et holdtaxameter, kan man forhindre det, der sker nu, hvor skoler presser for mange elever sammen i klasserne og dermed ikke overholder klasseloftet,” siger Malte Sauerland-Paulsen.

Læs: Gymnasier i hovedstaden propper ulovligt mange elever i klasserne

For den nye DGS-formand var det mødet med kammeraterne på Hvidovre Gymnasium og HF, der gjorde ham engageret i elevpolitik.

“Det gik op for mig, at der faktisk var unge, der ikke havde de samme forudsætninger som jeg for at gennemføre en gymnasial uddannelse, fordi deres forældre ikke kunne hjælpe dem med lektierne,” fortæller Malte Sauerland-Paulsen, der var med til at kickstarte elevrådet på skolen.

“Jeg blev hurtigt bidt af det. For mig blev elevdemokratiet et værktøj, hvor jeg kunne være med til at rette op på et skævt uddannelsessystem, så mine nye kammerater også kunne føle sig inkluderet i gymnasiet,” siger Malte Sauerland-Paulsen.