DGS-forkvinde: Gymnasier mangler ressourcer

Der mangler ressourcer på gymnasierne.

Sådan lyder vurderingen fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings (DGS) nye forkvinde Veronika Schultz, der er student fra Christianshavns Gymnasium.

”Generelt er der rigtig god undervisning i gymnasiet, men ofte sidder man alligevel med en oplevelse af, at hvis bare der havde været lidt flere ressourcer, der gav læreren mere tid til at forberede sig, havde det givet en meget bedre undervisning,” siger Veronika Schultz, som det næste år skal kæmpe for gymnasieelevernes rettigheder.

Ens undervisning til alle klasser
Man kan tydeligt mærke på undervisningen, at lærerne har fået ændrede arbejdsforhold, fortæller DGS-forkvinden.

”Lærerne gør det så godt, som de kan i de rammer, men man kan godt mærke, at de er sat under et større pres,” siger Veronika Schultz.

Som eksempel på de pressede lærere nævner hun sin egen religionslærer, der brugte samme undervisningsmateriale til alle klasser på årgangen for at få tiden til at slå til.

”Hun var heldigvis sindssyg dygtig og formåede at gøre undervisningen spændende, men man kunne godt mærke, at hun manglede friheden til at tilpasse undervisningen til os,” fortæller hun.

Lærernes for korte forberedelsestid er også meget synlig i forbindelse med SRP, påpeger Veronika Schultz.

”Vejledningen halter enormt meget i forbindelse med SRP. Igen må jeg sige, at lærerne gør, hvad de kan for at vejlede ordentligt, men de er enormt stressede på grund af, at de har alt for lidt tid til det,” siger hun.

Mangfoldigt gymnasium kræver ny undervisning
De manglende ressourcer i gymnasiet er især problematiske, fordi den nye, brede elevgruppe gør det nødvendigt at ændre ved nogle af gymnasiets rammer, mener Veronika Schultz.

”Det er godt, at gymnasiet er blevet et sted for mange forskellige mennesker, men vi er nødt til at finde ud af, hvordan man løfter og understøtter den mangfoldige gruppe,” siger Veronika Schultz og tilføjer:

”Vi skal ikke skære folk fra med karakterkrav, men bør i højere grad tilpasse undervisningen til den nye elevgruppe. For mangfoldigheden er en gave, vi bør udnytte.”  

Skal gymnasiet stadig rumme dem, der ikke deltager i undervisningen?

”Ja, jeg tror, at man kan få mange af dem, der ikke deltager så meget, med, hvis man laver nogle rammer og en undervisning, som de kan relatere til. Jeg har selv oplevet, hvordan en ny lærer pludselig fik alle til at deltage i undervisningen, fordi han ændrede undervisningen, så den blev mere interessant og relevant for klassen,” siger Veronika Schultz og uddyber:

”Men så er vi tilbage til snakken om ressourcerne. Hvis læreren skal kunne tilpasse undervisningen til det enkelte hold, skal der være tid nok til forberedelse.”

En del lærere har også behov for efteruddannelse, så de bedre kan målrette undervisningen til den nye type elever, fordi lærerne blev uddannet, da gymnasiets elevgruppe var mere homogen, påpeger Veronika Schultz.

En anden udfordring i forhold til at få alle elever til at deltage i undervisningen er ifølge Veronika Schultz de store valghold.

”Klasseloftet er rigtig godt, men det gælder jo ikke ved valghold. Og det er meget demotiverende at sidde flere end 30 elever på et tysk A-hold, som jeg gjorde i 1.g,” siger Veronika Schultz, der er glad for, at skolen delte holdet op i 2.g.

Plads til at fejle
Snart begynder de politiske forhandlinger om en gymnasiereform, og dér håber Veronika Schultz, at den nye regering vil være lydhør overfor gymnasieelevernes ønsker.
Det ligger især DGS på sinde, at der ikke skal være karakterkrav til gymnasiet samt at få ændret eksamensformerne.

”Vi tror på, at det vil have stor effekt på gymnasiet generelt, hvis man ændrer på eksamensformerne,” siger Veronika Schultz.

Hun foreslår blandt andet, at portfolioeksamen bliver mere udbredt.

”Ved portfolioeksamen er der mere fokus på processen, og det giver rum til at reflektere over egne fejl. Det er meget mere lærerigt, hvis eksamenen bliver et sted, hvor man kan fortælle om, hvad man lærte af fejlene, og hvordan man kom videre, i stedet for at man gør alt for at skjule fejlene,” siger Veronika Schultz, der selv har prøvet en portfolioeksamen i design.

En anden fordel ved portfolioeksamen er, at det kan være med til fjerne noget af presset fra eleverne, mener DGS-forkvinden.

”Vi er nødt til at ændre på det store pres, som mange gymnasieelever oplever i forhold til karakterer og optagelse på videregående uddannelser. Det kan vi gøre ved at tilpasse eksamensformer, fag og studieretninger bedre,” siger Veronika Schultz.

I den forbindelse bør man rette et kritisk blik på karaktergivningen i gymnasiet, mener DGS.

”Som gymnasieelev bliver man værdisat hele tiden, og det stresser meget. Vi synes, at man skal fjerne mange af karaktererne i det daglige og i stedet give feedback, som eleverne kan lære mere af,” siger Veronika Schultz.

Artiklen er blevet ændret (den 11/8 klokken 13.30) efter offentliggørelse, da DGS sidenhen har forklaret, at man i foråret besluttede, at kalde en kvindelig formand for forkvinde, fordi organisationen gerne vil arbejde for at få flere kvinder i deres politiske ledelse.