DF: Skoler må løse skæv elevfordeling med principfast pædagogik

Der er ikke flertal i Folketinget for et beslutningsforslag fra Socialdemokratiet, som kunne tvinge regeringen til at lave nye regler for fordeling af gymnasieelever.

Dansk Folkeparti melder nu ud, at partiet ikke støtter forslaget om, at der ikke må være mere end 30 procent elever med udenlandsk baggrund på et gymnasium. 

“Vi stemmer imod. Det her er ikke et problem, vi kan fordele os ud af. Det her er et resultat af en sindssyg udlændingepolitik, som er blevet ført siden 1980’erne, og politikerne kan ikke løse det ved at flytte rundt på eleverne,” siger Marie Krarup.

Hvor skal vi flytte dem hen?
Hun peger på, at der i nogle områder – for eksempel på den københavnske vestegn – er mange unge med en anden etnisk baggrund end dansk.

“Der er jo grænser for, hvor meget og hvor langt man kan flytte eleverne, når der er så mange. Hvor skal man flytte dem hen?” siger hun.

Mener du ikke, I som politikere skal gøre noget ved, at der på nogle skoler er mange elever med udenlandsk baggrund, mens andre elever søger væk fra de skoler?
“Det er først og fremmest skolernes ansvar at indrette deres pædagogik efter kunderne i butikken. Det nytter ikke noget at have en for løs pædagogik med ansvar for egen læring og fokus på, at undervisningen skal være sjov, når eleverne har en anden kulturel baggrund end dansk. Eleverne skal for eksempel respektere, at når læreren siger noget, så skal der være stille,” siger Marie Krarup.

Hvordan skal pædagogik løse en skæv fordeling af elever på visse skoler?
“En mere principfast pædagogik med fokus på faglighed, og at eleverne lærer noget, er også god for danskere fra uddannelsesfremmede hjem, og derfor tror jeg også, at pædagogikken kan tiltrække etnisk danske elever til skolerne.”

DF: Skoler skal bevare danske værdier
Mener Dansk Folkeparti ikke, det er et problem, at der er en skæv fordeling af elever på nogle skoler?
“Jo, men det er ikke noget, vi kan løse ved at knipse med fingrene og lave kvoter. Skolerne skal sørge for at manøvrere i dette kulturmøde og sørge for at bevare danske værdier, også selv om at der er flertal af fremmedsprogede elever. Og så skal man selvfølgelig ikke føle sig generet, selv om man er i mindretal som etnisk dansk elev. Det kan være, at Undervisningsministeriet skal give konstruktiv rådgivning til de skoler, som står med disse udfordringer,” siger hun.

Så Dansk Folkeparti vil ikke ændre på de nuværende regler om fordeling af elever?
“Vi går ikke ind for kvoter eller lignende, men vi er ikke helt afvisende over for skoledistrikter. Med skoledistrikter er det nemmere for ungdomsuddannelserne at planlægge, da de kan følge med i, hvilke børn som går i folkeskolen i distriktet,” siger Marie Krarup, som understreger, at hun ikke foreslår skoledistrikter, men er åben over for ideen.

Socialdemokratiet: Det haster
Beslutningsforslaget skal 1. behandles i Folketinget i dag. Hvis det blev stemt hjem, ville det tvinge regeringen til at skulle lave nye regler og love, som i praksis ville indfri formålet med lovforslaget: En mere lige fordeling af elever med udenlandsk baggrund.

Mattias Tesfaye (S), som har stillet beslutningsforlaget med sin kollega Annette Lind (S), og er medlem af undervisningsudvalget, har svært ved at følge Dansk Folkepartis argument om at løse integrationsproblemer med pædagogik.

“De gymnasier, som er ved at udvikle sig til ‘indvandrergymnasier’ har succes med at give unge en uddannelse og få dem videre til en videregående uddannelse. Vi kan som politikere ikke sætte en finger på de skoler og deres pædagogik. Men det duer ikke i forhold til almen dannelse, at eleverne klumper sig sammen på bestemte skoler og derfor ikke lærer mennesker fra andre kulturer at kende,” siger han.

Han mener derfor, det er nødvendigt, at Folketinget laver nye regler for fordeling af gymnasieelever.

“De nuværende regler og de nuværende søgemønstre er ødelæggende for integrationen. Den skæve fordeling af elever er virkelig eskaleret på tre år, og det haster med at få lavet nye regler, som kan hjælpe skolerne,” siger han.

Mattias Tesfaye fortæller, at han har talt med flere unge med etnisk dansk baggrund i for eksempel Høje Taastrup, som søger væk fra det lokale gymnasium, fordi de mener, der er for mange elever med udenlandsk baggrund.

“Jeg forstår ikke, at Dansk Folkeparti i det mindste ikke vil være med til at lave løsninger, som hjælper de unge, der føler, de bliver nødt til at rejse langt væk fra det lokale gymnasium,” siger Mattias Tesfaye.

GL: Skolerne efterlyser handling
Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) efterlyser også, at Folketinget giver skolerne redskaber til at lave en anderledes fordeling af elever.

“Skolerne efterlyser politisk handling her og nu, og politikerne er nødt til at gribe ind og gøre noget strukturelt for at løse den skæve fordeling af elever. Det haster,” siger formand Annette Nordstrøm Hansen.

GL mener ikke, det er en god idé at lave lovgivning, som direkte opdeler eleverne efter deres etnicitet, men eleverne bør i stedet fordeles ud fra deres socioøkonomiske baggrund for eksempel karakterer fra folkeskolen eller bestemte boligområder, som syv gymnasier i Aarhus har planer om at gøre.

Hensigten er at fordele eleverne
Enhedslisten har vendt tommelfingeren ned til ordlyden om “elever med udenlandsk baggrund” i beslutningsforslaget fra Socialdemokratiet, som SF og Radikale Venstre siden er blevet medstillere af.

Mattias Tesfaye forsvarer dog den vending.

“Vi kan godt lyve for hinanden om, hvad det her handler om, men hensigten er, at vi skal have fordelt mennesker med forskellige kulturelle baggrunde. Det her handler ikke kun om gymnasier, men også om at sige, at vi politikere skal gribe ind, hvis integrationen skal lykkes,” siger Mattias Tesfaye.