Den tørlagte succesforfatter: Det skal ikke være så let for de unge at drikke

Der er håb.

Det er med Jesper Steins egne ord den overordnede morale i hans seneste værk Ædru, der udkom midt i marts.

”Jeg opdagede selv, at behandlingsrummet ikke er livsfarligt. Og deri, synes jeg, ligger et fantastisk håb for de 140.000 aktive alkoholikere, vi har i Danmark,” siger forfatteren over en kop te en kold aprilmorgen i hjemmet på Amager.

”Jeg har et normalt liv og går faktisk ikke rundt og tænker på ikke at måtte drikke.”

Jesper Stein har selv været hele den hårde tur igennem med mangeårigt misbrug og mange af de dårligdomme, der rammer alkoholikere og deres omgivelser. Funktionelle alkoholikere, kalder vi ofte den type, han var. Selv om de ender med ikke at være funktionelle, fordi det bliver problematisk at passe sit arbejde, sit parforhold, sine relationer og ikke mindst sine børn. Til sidst erkendte han, at han måtte i behandling for at redde, ja, dybest set sit liv, fordi et menneskes liv jo i høj grad består af relationer, kærlighed og tillid.

I dag er hans liv forandret.

”Den vigtigste sætning at høre for en alkoholikers børn er: ”Jeg er holdt op med at drikke.” Det gør naturligvis ikke livet sorgløst. Jeg møder jo de samme problemer og kriser som andre mennesker. Nu bare uden alkohol. Det har betydet, at jeg er blevet mere nærværende i alle dele af livet,” siger han.

Ja til sværere tilgængelighed
Jesper Stein vil på ingen måde være en lyseslukker. Andre må gerne feste med alkohol og drikke vin til maden, også i hans nærhed. De erfaringer, han har fået i bagagen i kraft af sit alkoholmisbrug, har imidlertid givet ham et andet syn på den danske alkoholkultur, hvor der i hans øjne er en uhensigtsmæssig accept af det at være – endda svært – beruset.

Den danske regering har for kort tid siden fremsat et forslag om at forbyde salg af alkohol til unge under 18 år. Det er ikke nogen dum idé, mener Jesper Stein. For al forskning viser ifølge ham, at tilgængeligheden – også i barndomshjemmet – spiller en stor rolle for indtagelsen af alkohol, ligesom en udsættelse af debuten har betydning for alkoholforbruget i voksenlivet. Et ydre pres ville desuden gøre det sværere at være alkoholiker, siger han.

”Forskningen taler sit tydelige sprog. Men vi skal ikke være politibetjente. De unge skal have lov til at feste, men alt for mange har ikke et sundt forhold til alkohol. Det er nærmest kun i den skandinaviske og britiske kultur, det er accepteret at drikke sig fra sans og samling.”

Men kan de unge overhovedet more sig til fester uden alkohol? spørger jeg Jesper Stein, som i både Rampen og Ædru også kredser om alkoholens store paradoks som livets vand, der løsner hæmninger og bringer dig mod og humør versus slangen i paradiset, der kan sende dig til tælling, give dig tømmermænd, dårlig samvittighed etc.

”Jeg mener godt, man kan have det sjovt uden alkohol. Men jeg vil da gerne indrømme, at det var en kæmpe åbenbaring for mig selv i ungdommen. Jeg var en lidt genert dreng, der gerne, som alle andre, ville i kontakt med det modsatte køn. Så alkohol kan have en betydning i forhold til forelskelse og sex. Omvendt er det eksempelvis meget fedt at være ved sine fulde fem, når man skal have sin seksuelle debut,” siger Jesper Stein, der selv går til fest og middage som før i tiden – blot med danskvand eller cola.

”Jeg går bare lidt tidligere hjem, end jeg plejede. Medmindre der er dans, jeg elsker at danse. Det er typisk sådan, at efter midnat skal du have drukket 5-6 genstande for at finde samtalerne meningsfulde, så der er jeg smuttet Og du gider ikke høre din borddame snakke om sin mor for femte gang.”

Stor respekt for gymnasielærere
Jesper Stein, der i det civile liv også bærer efternavnet Larsen, arbejdede i mange år som dagbladsjournalist, men har fra 2012 slået sit navn fast på den litterære stjernehimmel med seks kriminalromaner på blot syv år med politikommissæren Axel Steen som bærende karakter. Stein vil ikke endeligt afvise krimigenren igen på et tidspunkt, men ligesom han i dag ser sine tidligere litterære helte og karakterer – hvis destruktive, nærmest selvmorderiske forherligelse og forbrug af alkohol han kunne efterstræbe – i et andet lys i livet uden alkohol, bliver det svært at genstarte krimiseriens politimand, der indeholdt visse træk af den tidligere Jesper Stein selv.

”Axel Steen er ikke i mig på samme måde mere,” konstaterer han.

I 2020 udgav Jesper Stein Rampen – navnet på den vej i Århus-forstaden Risskov, hvor han voksede op. En autofiktiv fortælling om, hvordan Jesper Steins mor går i opløsning, da hans far – den respekterede anmelder, lærebogsforfatter og gymnasielærer på Århus Katedralskole Finn Stein Larsen – forlader moderen til fordel for en tidligere og over 30 år yngre elev. Og hvordan det svigt, han efterfølgende oplever fra begge forældre, bliver begyndelsen på mange af Jesper Steins senere problemer.

Forholdet til forældrene er dog langtfra kun dårligt, og Jesper Stein føler sig blandt andet privilegeret over at have haft en far, der var lidt af et fyrtårn i den århusianske gymnasieverden. Noget han både oplevede hjemme, hvor han lærte mange ting af ”privatlæreren”, og på gaden, når tidligere elever takkede faderen. Men især som journalist, når han ringede kilder op, der fandt ud af, de talte med Finn Stein Larsens søn og derfor hellere ville tale om, hvor stor betydning Stein Senior havde haft som lærer.

”Dannelsesmæssigt er man på nogle punkter måske blevet overhalet af internettet, hvor vi kan slå ting op, vi tidligere skulle kunne. Men noget af det, gymnasiet kan, er analyse. Ikke bare af digte og tekster, men af alting i livet. Det er et ekstremt vigtig redskab. Og de fleste har haft en eller to gymnasielærere, der har sat et vigtigt aftryk. Du er altså mere modtagelig, når du er 16-17 år, end når du er 27. Jeg synes, at gymnasielærere – ja, alle der hjælper vores børn videre i livet – er super underkendte i offentligheden,” siger Jesper Stein, som på den baggrund glæder sig til fire arrangementer med GL-medlemmer i slutningen af april.

”Som søn af en, der høstede stor anerkendelse for sit virke som gymnasielærer, er det en gruppe, jeg har uendelig stor respekt for.”

Bedre til alt
På en måde kan man som læser se en tråd og en sammenhæng mellem Rampen og Ædru. Men det er to helt forskellige værker, bedyrer forfatteren selv. Hvor den nyeste eksempelvis er sløret med fiktive navne på de medvirkende, fordi det var vigtigt for Jesper Stein at beskytte sine børn, sin ekskone og de mennesker, han mødte i behandling, opfatter han mere Rampen som en undersøgelse – eller en slags forsoningsbog.

”Det er den sandeste og mest loyale fortælling i forhold til virkeligheden. Men det er min fortælling. Moralen er kommet henad vejen: Dine børn må altid være dit første fokus.”

Bogen blev vel modtaget af publikum, og Jesper Stein har fået et utal af henvendelser fra læsere. Måske fordi der er et stort element af identifikation i, at der i alle familier findes tabuer, der kan æde familien op indefra.

”Min mor kunne strække sig til at sige ”du var med mig i de svære år”. Hun burde have sagt ”jeg har svigtet dig”. Hvordan kan det være, at de, der elsker dig mest på hele jorden er de samme, som gør dig ondt? Det er et menneskeligt vilkår og en vigtig lærdom at kunne rumme de to følelser.”

Ligesom med krimierne er det også slut med autofiktionen, siger Jesper Stein. De to værker var to brønde, der nu er blevet tømt. Han mener selv, han er blevet en bedre forfatter i løbet af processen. Både af at holde op med at drikke og af at arbejde med en ny genre.

”Det har gjort, at jeg har turdet tage fat i problemer i min egen opvækst. Og paletten er så at sige blevet åbnet for flere genrer,” siger han og tilføjer, at han mod egen forventning ikke er blevet mere produktiv af at holde op med at drikke.

”Jeg troede vel, jeg kunne veksle den tid, jeg brugte på at have tømmermænd, til at skrive. Måske skyldes det, at der er så meget andet, der har åbnet sig, som jeg bruger tid på. Men jeg er blevet en meget bedre forfatter. Jeg er faktisk blevet bedre til alt.”