Den brede elevgruppe udfordrer Jonas

Inden Jonas Uglebjerg begyndte som gymnasielærer i august sidste år, havde han gjort sig en masse tanker om jobbet. Han var nervøs for, hvor meget modstand nogle elever ville have i forhold til matematikfaget.

”Jeg tænkte, at det kunne blive hårdt, og det har det også været. Jeg har virkelig skullet arbejde med at give mange elever en tro på, at de faktisk godt kan finde ud af matematik,” fortæller den 27-årige matematik- og fysiklærer på Falkonergårdens Gymnasium og HF-kursus.

Om Jonas Uglebjerg

• 27 år.
• Underviser i matematik og fysik på Falkonergårdens Gymnasium og HF på Frederiksberg.
• Har været i pædagogikum i år.
• Cand.scient. i matematik og fysik fra Københavns Universitet i 2023.

Han var sikker på, at det var det rent matematikfaglige, han ville brænde for. Men nu ved han, at der også er noget andet, der tænder ham.

”Jeg har fået øjnene op for, hvor spændende den pædagogiske og didaktiske del af lærerrollen er,” siger Jonas Uglebjerg.

”Og jeg har allerede lært, at sekvenser og øvelser i starten skal være korte og stilladserede. Mange elever har brug for at få lidt faglig selvtillid, og så kan man stille og roligt gøre det lidt sværere og lade dem arbejde lidt mere på egen hånd.”

Han tager imod ved skolens hovedindgang og viser hjemmevant rundt. For kun ni måneder siden var alt nyt.

En af de største udfordringer for ham har været at lave en undervisning, der rammer både de fagligt svage og stærke elever. Det har han lagt meget arbejde i.

”Der er behov for undervisningsdifferentiering igennem hele gymnasiet, men især i grundforløbet. Her er klasserne virkelig blandede. Nogle elever er sindssygt gode til matematik, andre kan meget lidt,” siger Jonas Uglebjerg.

Mangler motivation
Det har overrasket ham, hvor stort spændet mellem top og bund faktisk er. Det handler ikke kun om det faglige niveau, men også om elevernes motivation.

Faktisk er manglen på motivation i en del tilfælde det største problem, oplever han.

Den 1.g-klasse, han har til matematik B, har engelsk og samfundsfag som studieretning.

”Jeg har elever, som jeg i hver time skal forklare, at nu skal de tage bogen op af tasken, finde papir og blyant frem og gå i gang med den første opgave. Det burde jo ikke være nødvendigt at sige det til dem. Nogle har slet ikke papir og blyant med. Det er frustrerende og lidt den tunge del af jobbet som gymnasielærer.”

For at udfordre alle elever lavede han i grundforløbet røde, gule og grønne opgaver med forskellige sværhedsgrader. Andre gange har han lavet en mængde opgaver, som alle skal igennem, og så ekstra opgaver til de dygtigste og hurtigste.

”Jeg vil gerne blive bedre til at differentiere min undervisning. Nu har jeg prøvet noget af i år, og så må jeg prøve nogle andre ting af næste år.”

I hans 1.g-klasse i fysik C har han også lavet ekstra opgaver til de dygtigste. Derudover har han givet eleverne bestemte roller, når de skal lave eksperimenter. På den måde har han tvunget de fagligt svage på banen. Uden bestemte roller er det altid de dygtigste, der er aktive, mens de andre snakker eller pjatter, fortæller han.

”En skal have styr på forsøgsbeskrivelsen og være en god guide, en skal udføre selve forsøget, en skal notere alle resultaterne. Eleverne brokker sig i starten, men ofte breder der sig hurtigt en god stemning.”

Han synes, at han har relativt travlt i begge sine fag for at nå gennem pensum.

”Derfor er der en grænse for, hvor lang tid jeg kan bruge på at forklare en enkelt ting. Jeg bliver nødt til at acceptere, at nogle elever ikke får den fulde forståelse af det hele. Hvis ikke vi når gennem alle emner, sælger jeg jo de dygtige elever.”

Ikke vant til lektier
Lektielæsning er en anden af de ting, der udfordrer Jonas Uglebjerg. Han har været i pædagogikum i år, og i forbindelse med sit fagdidaktiske projekt lavede han en anonym spørgeskemaundersøgelse om lektier i sin 1.g-klasse i matematik. Billedet var klart: Størstedelen af eleverne læser ikke lektier.

”De er simpelthen ikke vant til det. Tre ud af fire elever kommer fra folkeskoler, hvor der ikke er lektier. Så vi skal lære dem det, når de starter her, og det tror jeg, at mange lærere ikke er opmærksomme på,” siger Jonas Uglebjerg.

Han er langt fra den eneste nye lærer, der kæmper med undervisningsdifferentiering og lektielæsning. En ny stor undersøgelse, som knap 400 pædagogikumkandidater har deltaget i, viser, at det netop er de to ting, som udfordrer nye lærere allermest.

Læs: Det her presser nye lærere mest

Jonas Uglebjerg har afprøvet forskellige ting for at få eleverne til at læse lektier. Han har blandt andet flyttet lektierne ind i undervisningen for at lære eleverne, hvordan de kan gribe lektielæsningen an på en god måde. Langsomt flyttede han lektierne hjem igen.

”I starten hjalp det, men lige så snart jeg stoppede med at have det som et fokuspunkt, faldt de tilbage til deres gamle vaner. Så jeg er nok nødt til at tage det op igen med jævne mellemrum.”

Han vil arbejde videre med det, men skal det for alvor rykke noget, er der brug for en fælles skoleindsats, som ledelse og alle lærere står sammen om, mener han. I øjeblikket har skolen en fælles lektieindsats i starten af grundforløbet.

”På det seneste møde i pædagogisk råd foreslog flere, at vi skal udvide indsatsen og bruge flere kræfter på arbejdet med lektielæsning. Det er jeg meget enig i,” siger Jonas Uglebjerg.

Han giver fortsat eleverne lektier for, men har kolleger, der er holdt op med det.

”Når gymnasiets ene formål er at være studieforberedende, så mener jeg, at vi er nødt til at lære eleverne at læse lektier.”

Nej til øget karakterkrav
Fordi Jonas Uglebjerg har været i pædagogikum, har han kun haft to 1.g-klasser i år – en i matematik B og en i fysik C. Derudover har han undervist i sine vejlederes klasser.

Udfordringerne med den brede elevgruppe og lektielæsningen har han drøftet med sine vejledere.

Nogle dage har han haft følelsen af, at han ikke er lykkedes som lærer. Men når tingene så kører næste dag, glemmer han det igen, og han er ikke i tvivl om, at han er havnet på den rigtige hylde.

”Det er ikke kun fedt at lære eleverne noget fagligt. Det er mindst lige så spændende, hvordan jeg får dem derhen, hvor jeg kan lære dem noget fagligt,” siger han.

Men når det er sagt, ser han også frem til at få sit første A-hold i matematik.

”For ikke at brænde ud tror jeg, at variationen er vigtig. Jeg glæder mig til også at have nogle elever, der synes, at matematik er fedt, og som man kan lave nogle andre ting med.”

Lige nu overvejer regeringen at hæve karakterkravet til stx, hhx og htx. Selvom det ville betyde færre fagligt svage elever i klasserne, er Jonas Uglebjerg imod idéen.

”Det vil gøre arbejdet som gymnasielærer lidt nemmere, men for mig er et klasserum med diversitet et godt klasserum. Dels er det sundt for de dygtige elever at se, at nogle har det svært fagligt og har brug for hjælp, dels synes jeg, det er forkert at lukke døren til gymnasiet for 15-16-årige unge, bare fordi de har fået lave karakterer i folkeskolen. De kan sagtens udvikle sig i løbet af de tre år og få en udmærket studentereksamen,” siger Jonas Uglebjerg.