Artikel
Demonstrationer mod nedskæringer igen igen
IMG_0764

Demonstrationer mod nedskæringer igen igen

For tredje år i træk demonstrerede elever, studerende og lærere mod nedskæringer på uddannelser i flere byer i Danmark.

Flag og balloner blæste i vinden, og råbende gymnasieelever og studerende fyldte Nytorv i København her til eftermiddag.
For tredje år i træk demonstrerede elever og lærere mod nedskæringer på uddannelserne. Selv om der i år var færre demonstranter end de to foregående år, så er nedskæringerne mindst lige så aktuelle.

“Jeg synes, det er sejt, at så mange elever stadig holder gryden i kog og protesterer, selvom nedskæringer ikke længere har nyhedens interesse,” sagde Jens Philip Yasdani, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), kort før demonstrationen begyndte.

I Aalborg, Odense, Aarhus og Rønne har der også været demonstrationer i dag, og ifølge DGS har eleverne på en række skoler nedlagt undervisningen i dag.

Gymnasielærere demonstrerer
Flere gymnasielærere var også mødt op til demonstrationen.

Jeanette Vindbjerg Nissen stod med den ene hånd på et flag med ordene: KNord siger: No more, no more.

Hun underviser på hhx på den københavnske uddannelsesinstitution.

“Det giver en god fornemmelse i kroppen at vise sin utilfredshed,” forklarede hun og fortsatte:

“Det begynder at være svært at levere den samme kvalitet i undervisningen, når der hvert år bliver skåret lidt mere. Det føles som skruen uden ende,” sagde hun og henviste til, at regeringen lægger op til at spare på uddannelse i flere år frem.

Birgit Killerich og en gruppe kolleger havde taget turen fra Nykøbing Katedralskole i en bus.

“Viden er det, vi skal leve af i fremtiden, og vi får et mindre fleksibelt arbejdsmarked, når de unge bliver dårligere uddannet,” sagde hun.

Hun og kollegerne mærker også nedskæringerne i hverdagen.

“I stedet for at tænke pædagogisk udvikling, så tænker vi besparelser. Nu er der fokus på at få det til at hænge sammen,” sagde hun, inden hun gik ind i mængden af demonstranter.

Over 1.000 lærere færre
Det er Uddannelsesalliancen, som består af en række elev-, studenter- og underviserorganisationer herunder Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), der havde arrangeret dagens demonstrationer.

Fra scenen pyntet med lyserøde balloner sagde formanden for GL, Annette Nordstrøm, at nedskæringerne har store konsekvenser for eleverne.

“I gymnasieuddannelserne har vi allerede sagt farvel til over 1000 lærere. Konsekvenserne er mærkbare. Lærerne får mindre tid til at hjælpe den enkelte elev. Mindre tid til at forberede undervisningen. Og mindre tid til at give den vigtige feedback til eleverne.”

Hun pegede også på, at nedskæringerne er “ude af trit med de politiske ambitioner” med den nye gymnasiereform om at højne fagligheden og styrke feedbackkulturen.

“Målsætningerne kan bare ikke gennemføres med de voldsomme nedskæringer,” sagde Annette Nordstrøm Hansen.

Nedskæringer på 1,8 milliarder kroner
I 2016 og 2017 er der blevet skåret ned på både ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, og regeringen foreslår at fortsætte det såkaldte  omprioriteringsbidrag på to procent om året til og med 2021.

Det vil ifølge en beregning fra GL betyde, at de gymnasiale uddannelser i alt vil have 1,8 milliarder kroner færre at lave uddannelser for i 2021 i forhold til i 2015. Alt i alt er der til den tid sparet 7 milliarder i sektoren fra 2016 til 2021.

Mange gymnasielærere har da også meldt ud, at nedskæringerne allerede nu går ud over kvaliteten af undervisningen.

Læs: Lærere er ikke i tvivl: Nedskæringer giver dårligere undervisning

SF: Vigtigt at vise sin utilfredshed
Undervisningsordfører for SF, Jacob Mark, var også mødt frem til demonstrationen på Nytorv.

Han erkendte, at en demonstration næppe er nok til at få regeringen til at droppe besparelser på uddannelse, men han mener, at det er vigtigt, at elever og lærere viser, de er utilfredse med nedskæringer.

“Det er vigtigt at minde politikerne om, at mange er utilfredse. Den dag man ikke demonstrerer, så kan de tro, det er i orden at skære på uddannelse,” sagde han.

Han sagde, at SF vil presse Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet for at skabe et flertal uden om regeringen mod nedskæringer på uddannelse.

“Jeg tror ikke, det er realistisk at få fjernet omprioriteringsbidraget for Finansloven 2018, men hvis vi bliver ved med at lægge pres på, så tror jeg, det vil blive droppet på et tidspunkt. Nu lægger erhvervslivet også pres på,” sagde Jacob Mark og henviste til, at Dansk Industri og Dansk Erhverv kritiserer nedskæringer på uddannelse.

Læs: Erhvervslivet dybt uenig i regeringens spareplaner: “Uddannelse er en investering”

GL deltog i demonstrationer i København, Odense, Aarhus, Aalborg og Rønne.

Nedskæringer i gymnasiet

Omprioriteringsbidraget på to procent om året for uddannelser blev indført i 2016.

Regeringen lægger op til at fortsætte nedskæringerne på to procent om året frem til 2021.

Sidste år blev der også skåret yderligere ned på VUC og i år på stx.

En beregning fra GL viser, at de gymnasiale uddannelser vil have 1,8 millard kroner mindre at lave udddannelse for i 2021 sammenlignet med i 2015, hvis regeringens planer gennemføres. 

Tema om nedskæringernes konsekvenser

 

Temaet i septemberudgaven af Gymnasieskolen handler om nedskæringernes konsekvenser:

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater