Debat: Karaktergennemsnit skal suppleres

Presser karaktererne de unge i så høj grad, at de bør afskaffes, eller er karaktererne den bedste måde at vurdere de unge, når de skal videre i uddannelsessystemet?

Meningerne var delte, da Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) samlede forskere og praktikere til en samtale om emnet på årets Folkemøde.

“Alle børn er født med en tørst efter feedback. Børn higer hele tiden efter feedback på, hvordan de kan rykke sig og blive bedre. Og karakterer og nationale test er kvalificeret feedback til eleverne om, hvordan de kan forbedre sig,” sagde Merete Konnerup, der er analysechef i Trygfonden.

Men det er formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) lodret uenig i.

“For mig som elev er det ret svært at oversætte et syvtal til, hvordan jeg skal udvikle mig. Problemet er nemlig, at det siger karakteren intet om,” sagde DGS-formanden, Jens Philip Yazdani, og tilføjede:

“Karakterne har så psykiske og faglige konsekvenser, at vi er nødt til at finde på noget, der kan afbøde nogle af de voldsomme konsekvenser. For i gymnasieklasserne resulterer karakterræset i, at mange ikke tør række hånden op eller stille kritiske spørgsmål. Dermed får det også konsekvenser for dannelsen.”

Holbæk Kommunes borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen, er også bekymret for karakterpresset.

“Vi skal tage det alvorligt, at karaktererne presser de unge. Derfor er vi mødt til at finde en måde, hvor vi kan få dannelsesbegrebet ind i forbindelse med karaktererne,” sagde hun.

Karakterer er objektive og gennemskuelige
Direktøren i EVA, Mikkel Haarder, mener dog, at der er en beklagelig tendens til, at man i for høj grad taler karaktererne op som et problem.

“Vi skal hellere bruge energien på at tale karaktererne ned over for de unge. Og så skal vi desuden også have proportionerne med, for vi har lavet en undersøgelse, der viser, at 30 procent af de unge mener, at karaktererne fylder for meget – men så er der altså 70 procent, der mener, at karaktererne ikke fylder for meget,” påpegede han.

Mikkel Haarder slog et slag for karaktererne i gymnasiet, som han beskrev som et godt vurderingsgrundlag, når de unge skal videre i uddannelsessystemet.

“For når 20 gymnasielærere har vurderet en student, så er det altså et ret godt udtryk for, hvad eleven kan,” sagde Mikkel Haarder og uddybede:

“Det er vigtigt, at vi har et system, der på samme måde er objektivt og gennemskueligt. Hvis man inddrager en anden form for vurdering som for eksempel en samtale, så kan der være en risiko for, at det vil resultere i en social slagside.”

Nogle fag skal tælle mere
Rektor for Roskilde Universitet Hanne Leth Andersen er enig i, at man ikke helt kan afskaffe karaktererne.

“Vi må finde en måde, hvor vi kan understøtte karakterne og fjerne dysfunktionen ved dem. For lige nu er der for meget high stakes ved karaktererne – det vil sige, at der er for meget på spil for studenterne i forhold til at blive optaget på de videregående uddannelser,” sagde Hanne Leth Andersen og tilføjede:

“Jeg respekterer den måde, gymnasielærerne giver karakterer på, men jeg foreslår, at vi downgrader betydningen af studenternes gennemsnit, så det ikke er det eneste, der tæller. Derudover kan karakterer for nogle udvalgte fag tælle mere, og en tredje ting kan indgå i vurderingen.”  

Hanne Leth Andersen mener ikke, at den tredje del af studenternes vurdering til de videregående uddannelser skal være en samtale.

“Vi må finde nogle andre veje til at vurdere eleverne fair, så vi ikke fortsætter med at have så stort et fokus på karaktergennemsnittet. Men en samtale er ikke løsningen, da det også vil være noget, som eleverne blot kan lære sig at blive gode til,” sagde hun.

“Vi skal ikke væk fra karaktererne, men det kan godt være, at vi skal skrue lidt ned for karakterernes betydning i gymnasiet og skrue lidt op for feedback i gymnasiet. Det vigtigste er bare, at det, vi gør, er vidensbaseret,” sagde Mikkel Haarder.

Alternativets undervisningsordfører, Carolina Magdalene Maier, kunne afsløre, at Alternativet har et nyt lovforslag på vej.

“Karaktererne skal ikke fylde så meget, derfor foreslår vi, at de kun fylder en tredjedel af optagelsesgrundlaget til de videregående uddannelser. Resten skal universiteterne selv bestemme,” sagde Carolina Magdalene Maier.