Artikel
De var i tvivl og valgte gymnasiet – gevinsten er 1,2 millioner kroner
Laerer-underviser-fortaeller-gruppe-elever--aspect-ratio-348-234

De var i tvivl og valgte gymnasiet – gevinsten er 1,2 millioner kroner

Elever, som vælger gymnasiet i stedet for en erhvervsuddannelse, får en højere livsindkomst. Det viser rapport om tidligere studenter.

Tekst_ Ida Abildtrup
Foto_ Shutterstock

1,2 millioner kroner. Så meget højere bliver den enkeltes livsindkomst ved valg af en gymnasial uddannelse frem for en erhvervsuddannelse. Sådan lyder konklusionen fra De Økonomiske Råds nyeste rapport.

Heri er der set nærmere på en stor gruppe unge, som stod på vippen mellem at vælge en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse tilbage i slutningen af 80’erne og til begyndelsen af 00’erne. Analysen viser ikke kun en gevinst for den enkeltes livsindkomst. Beregning viser, at det offentlige fik en kvart million kroner i nettoindtægter over tid, hvis den unge valgte en gymnasieuddannelse.

Analysen handler om de unge, som var ’på vippen’, forklarer vismand Mette Ejrnæs, som er medlem af De Økonomiske Råds formandskab.

”Vi har set på den gruppe, der var i tvivl om, hvorvidt de skulle vælge en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse,” fortæller hun.

 

Hvad viser rapporten?

Analysen er baseret på personer født mellem 1972 og 1987 og fokuserer på dem, som stod på vippen til at vælge gymnasium eller erhvervsskole.

Hvis den unge valgte gymnasiet, er der for den enkelte en gevinst på 1,2 millioner kroner i livsindkomst, mens der for det offentlige er forskel på en kvart million kroner i nettoindtægter.

Forklaringen er blandt andet, at frafaldet for dem, som valgte erhvervsuddannelserne, var højere, og dermed endte flere som ufaglærte.

Kilde: Vismandsrapport, Dansk Økonomi, efterår 2024, kapitel 4

 

Kritik fra erhvervslivet
I analysen medregnes også de elever, som ikke gennemførte uddannelsen. Ifølge vismand Mette Ejrnæs er der en øget chance for, at unge afbryder uddannelsen, når de vælger en erhvervsuddannelse fremfor en gymnasial uddannelse. Hun fortæller, at der dermed også er en større risiko for, at den unge ender med at være ufaglært.

”Vi har medregnet, at en del af dem, som startede enten på gymnasiet eller på en erhvervsuddannelse, endte med at være ufaglærte. Enten fordi de ikke tog uddannelsen, eller fordi de ikke tog en uddannelse efter gymnasiet,” siger hun.

Rapporten har dog fået kritik af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Dansk Industri, der i Altinget kritiserer inddragelsen af ufaglærte i analysen. De mener ikke, at rapportens tal er retvisende i forhold til faglærtes indkomst. Mette Ejrnæs mener dog, at rapportens fokus er et andet.

Vi siger jo ikke noget om dem, som helt sikkert ved, at de vil tage en erhvervsuddannelse.
Mette Ejrnæs, vismand
De Økonomiske Råd

”Det er rigtigt, at denne analyse ikke siger noget om faglærtes indkomst. Den siger til gengæld noget om dem, som startede på de erhvervsfaglige uddannelser, for de endte oftere uden kompetencegivende uddannelse end dem, som startede på de gymnasiale uddannelser,” fortæller hun.

Mette Ejrnæs

  • Professor i økonomi ved Københavns Universitet
  • Har siden 2023 siddet i De Økonomiske Råds formandskab
  • Har været med til at udarbejde rapporten Dansk Økonomi, efterår 2024

De vælger mellemlange videregående uddannelser
Et andet kritikpunkt af rapporten har været, at datagrundlaget er forældet, da rapporten bruger ældre årgange, hvor nogle af personerne, som indgår i analysen i dag, er over 50 år.

Men Mette Ejrnæs fremhæver, at når man skal lave beregninger på livsindkomsten, er man nødt til at se på generationer, man kan følge i op til 40-årsalderen. Rapporten siger derfor ikke noget om de elever, som står og skal vælge i dag, da analysen er lavet på baggrund af dem, som tog en uddannelse for mange år siden.

”Vi siger jo ikke noget om dem, som helt sikkert ved, at de vil tage en erhvervsuddannelse. Det handler om den gruppe, som er på vippen mellem de to uddannelser. I rapporten fremgår det til gengæld, at det for dem, som var på vippen i 90’erne, bedre har kunne betale sig at vælge gymnasiet,” siger hun.

I forhold til kritikken fra erhvervslivet vedrørende manglende faglært arbejdskraft, henviser Mette Ejrnæs til tal fra rapporten.

”Det er vigtigt at have for øje, at en betydelig del af gruppen, som var på vippen mellem erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser, endte med at tage en af de mellemlange videregående uddannelser.”

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater