De digitale distraktioner

I Kaspar Colling Nielsens debutbog, Mount København, rejser et enormt bjerg sig pludselig i København. Det står på Avedøre Holme og rager 3,5 kilometer op i himlen, og for foden af bjerget går livet videre. Men ikke helt som før. Bjerget er en så kolossal ændring af naturens balance, at det medfører nogle helt andre levevilkår end dem, der var før bjerget. 
”Der er sne på toppen, og der kommer gletsjere, og når de smelter, bliver de til floder, der løber ned ad bjerget og forandrer naturen og klimaet i København,” siger Kaspar Colling Nielsen, der netop nu er aktuel med den rasende roste roman Den danske borgerkrig 2018-24. 
Han har ikke selv tænkt på det. Men mens han skrev bogen om bjerget i København, fandt en lige så kolossal ændring sted i verden. Den ændring betyder allermest direkte, at det første, han gør, når han vågner om morgenen, er at række ud efter sin iPhone 4s og tjekke, hvad der er sket på Facebook. Det er kun fem år siden, iPhone og andre smartphones kom til Danmark, og i samme periode er Facebook vokset til at være altomfattende. Tilsammen har det forandret verden i en grad, så vi i overført betydning endnu forsøger at famle os frem til en ny forståelse af tilværelsen for foden af bjerget. 
”Vi er i et paradigmeskift, på samme måde som bjerget var et paradigmeskift. Lige pludselig er vi i en helt ny virkelighed, hvis konsekvenser slet ikke har udfoldet sig endnu,” siger Kaspar Colling Nielsen.

Ny realitetstilstand 
Han oplever, at der er opstået nye følelser, stemninger og verdensanskuelser. For eksempel går han ofte på Youtube, fordi en del af hans barndom, historien om ham, som for andre i hans generation, også består af det, han så i fjernsynet som barn. 
”Youtube kan noget magisk. Når man finder det, man har en erindring om som noget ret fantastisk, så får man den besynderlige oplevelse, at det, man ser, er anderledes end det, man husker, man så. På den måde sker det meget sjældne, at man bliver konfronteret med sig selv, som man var engang. Man bliver konfronteret med afstanden mellem det, man oplever ved at se klippet, og det, man forventede at opleve. Man skal ikke undervurdere betydningen af at få muligheden for at forstå virkeligheden og sig selv på en ny måde. Det er et eksempel på, hvordan der inden for de seneste år er skabt en ny realitetstilstand,” siger Kaspar Colling Nielsen. 
Et af de mest tydelige eksempler på den nye realitetstilstand er, at fordybelsen, kedsomheden og koncentrationen er erstattet af et konstant uudsætteligt behov for at se, om noget nyt er sket. Vi befinder os i en tilstand af FOMO, Fear Of Missing Out, frygten for at gå glip af noget. Undersøgelser viser, at vi i gennemsnit åbner vores smartphone 120 gange om dagen. Det vil sige, at vi i løbet af 16 vågne timer i døgnet åbner vores telefon hvert ottende minut, bruger den lidt, lukker den igen og swiper den åben igen, otte minutter efter at vi gjorde det samme første gang. Samtidig viser Facebooks interne analyser af vores adfærd, at vi konstant opdaterer siden for at se, om noget sker, simultant med at vi er på Facebook. Med andre ord vil vi se endnu flere opdateringer, læse endnu flere kommentarer og kigge på endnu flere billeder, end vi allerede gør. Det er en af de ting, som Kaspar Colling Nielsen oplever. 
”Vi er sociale væsener, der spejler sig i hinanden og forstår os selv gennem andre. Jeg skal hele tiden tjekke, om der er sket noget nyt, eller nogen skriver noget om mig, eller der er nogle diskussioner, jeg gerne vil være en del af. Det er nemt at få en diffus følelse af, at det er vigtigt, selv om der grundlæggende sjældent er sket så meget. Det kan hurtigt blive en form for død tid, en spildt tid, der på det mest basale plan er styret af frygten for at blive udstødt og trangen til at blive anerkendt,” siger Kaspar Colling Nielsen.

Frihed i begrænsning 
For forfattere er fristelsen særlig nærværende. De arbejder alene foran computeren uden kollegaer, presserende deadlines eller krav. For nogle forfattere udgør internettet en så stor tiltrækning, at de forhindrer sig selv i at få adgang. Blandt andre har britiske Nick Hornby og danske Kristian Bang Foss reduceret deres computer til en avanceret skrivemaskine ved at installere programmet med det sigende navn Freedom, der skænker dem friheden til at skrive ved at stække deres impulser. En af verdens væsentligste forfattere netop nu, amerikanske Jonathan Franzen, har så stor modvilje mod de digitale distraktioner, at han ligefrem tvivler på, ”at nogen med en internetopkobling på sit kontor nogensinde har skrevet gode bøger”. 
Men for Kaspar Colling Nielsen er adspredelserne, selv om de kan synes utilfredsstillende i øjeblikket, næsten blevet en del af processen. Han bemærkede det, mens han skrev Den danske borgerkrig 2018-24. Hver gang han går i stå i en sætning eller ikke kan gennemskue, hvad der nu skal ske, klikker han Worddokumentet væk og åbner for avisernes nyhedssider eller Facebook. Han skal lige se, hvad der sker, mens han udskyder problemet længe nok til, at det måske løser sig selv. 
”Det er især i de perioder, hvor jeg kæmper med teksten. Når det er svært at komme videre eller kræver en indsats, som jeg ikke orker, klikker jeg næsten intuitivt ind på Facebook. Det er for så vidt fint nok i mindre mængder, men nogle gange opdager jeg, at det ikke engang er, fordi jeg er nysgerrig, men at jeg bare har spildt tiden i stedet for at forsøge at komme videre med bogen. Det er ret utilfredsstillende, når dagen er ovre, og jeg ikke nåede det, jeg forventede. Men på et tidspunkt bliver kampen forløst, man finder sin stemme, og skrivningen bliver meget intensiv,” siger han.

Narcissistisk ekkorum 
Forfattere har altid kæmpet mod adspredelser, og Kaspar Colling Nielsen synes, det er nemmere at legitimere pauserne, når han er på Facebook, end hvis han satte sig i lænestolen med en avis. 
”Det virker mere legitimt. Hvis jeg skulle sidde og læse avis, ville jeg decideret føle, at jeg ikke passede mit arbejde. Når jeg er på Facebook, er det nemt at undskylde sig med, at det også har en værdi. Hvis jeg for eksempel diskuterer med journalister, kan jeg retfærdiggøre, at jeg ikke skriver, fordi jeg til gengæld udvider mit netværk. Facebook er en måde at promovere sig selv på og gøre opmærksom på, at der sker nogle ting. I øjeblikket holder jeg for eksempel mange foredrag, og når jeg skriver det på Facebook, øger det chancen for, at nogen møder op,” siger han. 
Derfor mener Kaspar Colling Nielsen i modsætning til for eksempel forfatteren Knud Romer, der kalder den tilstand, Facebook har medført, for ”et primærnarcissistisk, psykotisk ekkorum af dig selv”, at ændringerne for foden af bjerget først og fremmest er positive. 
”Filosoffen Martin Heidegger skrev om værens fortabelse, at vi mister kontakten til det virkelige liv, til den væren, der ligger neden under al denne her larm. Det kan da godt være, vi taber den væren, men hvis der ikke er en fest, hvis der ikke er noget i fjernsynet, hvis der ikke sker noget interessant, så er det søndag, og det er fandeme trist,” siger Kaspar Colling Nielsen.