Dansklærere i nyt udvalg: Det er en sejr for de faglige foreninger

”Vi er meget glade og lettede over, at der endelig sker noget. Dansklærerforeningen har i meget lang tid kæmpet for at få en ny litteraturkanon. Og det er en stor ære at få lov til at være med i udvalget.”

Det siger Lotte Prætorius. Hun er forperson for Dansklærerforeningens sektion for stx og hf og er netop blevet udpeget til at sidde i det udvalg, der skal opdatere danskfagets nuværende kanon.

Også Ditte Eberth Timmermann, der er bestyrelsesmedlem i Dansklærerforeningens sektion for hhx, htx og eux, har fået plads i kanonudvalget. Hun har tidligere været forperson og næstforperson.

”Jeg er utrolig glad, for vi har jo længe ønsket os en ny kanon. Jeg glæder mig meget til alle de diskussioner, vi nu skal have,” siger Ditte Eberth Timmermann.

Det er i høj grad Dansklærerforeningen, der i de seneste fem år har blæst liv i debatten om at få moderniseret den 20 år gamle kanonliste og få flere kvindelige forfattere med. I dag står den 13-1 i mændenes favør.

Dansklærerforeningen har argumenteret for en ny litteraturkanon i adskillige debatindlæg, haft foretræde for Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg, holdt oplæg ved en høring om emnet på Christiansborg og senest været til møder med børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).

Læs: Dansklærere: Litteraturkanon skal åbnes for flere kvinder

Nu vil ministeren have opdateret gymnasiets litteraturkanon og har derfor nedsat et kanonudvalg til opgaven. Han er enig i den kritik, der er rejst.

Kanonlisten skal have en ”mere ligelig kønslig repræsentation, end tilfældet er i dag”, står der i kommissoriet til det nye udvalg.

Den skæve kønsfordeling er også det, Dansklærerforeningen især har kritiseret ved den nuværende kanon. Eleverne får et skævt billede af den klassiske litteratur, vores kulturhistorie og verden, når de kun ser det fra det ene køns perspektiv, lyder kritikken.

”Det kvindelige perspektiv kan noget andet end det mandlige i forhold til at forstå den verden, der har været, og den verden, vi lever i nu,” siger Lotte Prætorius, der underviser på Hasseris Gymnasium.

”Man har overset stærke kvindelige forfattere, selvom deres værker kvalitetsmæssigt er fuldt på højde med mange af kanonlistens mandlige forfattere,” siger hun.

Ditlevsen og Christensen
Den nuværende kanon har ifølge Ditte Eberth Timmermann været ”enormt styrende” for litteraturhistorieundervisningen i gymnasiet og de antologier, der er blevet udgivet i de seneste 20 år.

”Med en tætpakket læreplan er det klart, at man kigger mod kanonforfatterne, hvis man skal nå noget i sin litteraturhistorieundervisning. Det har gjort, at stemmer, tanker og skrivemåder er blevet overset og glemt. Den nuværende kanon har reproduceret et særligt syn på litteraturen.”

Hun sammenligner det med en arkæologisk udgravning, hvor et nyt fund kan give et nyt syn på en bestemt tidsperiode.

”Når litterære stemmer mangler, får man et misvisende og mangelfuldt billede af en periode,” siger Ditte Eberth Timmermann.

De mener begge, at for eksempel Tove Ditlevsen og Inger Christensen hører til i en ny kanon, og at forfattere som Leonora Christina Ulfeldt, Thomasine Gyllembourg og Karin Michaëlis kunne være stærke kandidater.

Fordelingen af mænd og kvinder skal ikke nødvendigvis være fifty-fifty, understreger de.

”Det er litteraturens kvalitet, der skal være det afgørende parameter,” siger Lotte Prætorius.

De glæder sig også til at diskutere, hvordan de forskellige litterære perioder fremover skal vægtes. I den eksisterende kanon er hele fire ud af listens 14 forfattere fra romantikken.

”Vi skal have en grundlæggende diskussion af, hvad det er, litteraturhistorieundervisningen i gymnasiet skal,” siger Ditte Eberth Timmermann, der underviser på Teknisk Gymnasium Skanderborg.

Større valgfrihed
Kanonudvalgets opgave bliver at udarbejde en obligatorisk liste med 6-8 danske forfattere, der gerne skal være knyttet til forskellige fremtrædende litterære perioder og genrer. Dermed bliver listen med obligatoriske forfattere kortere end i dag.

Derudover skal udvalget sammensætte en bruttoliste med 25-30 danske forfattere – inklusiv en svensk, norsk, færøsk og grønlandsk forfatter – som den enkelte dansklærer er forpligtet til at vælge minimum 12 forfattere fra.

I Dansklærerforeningen er man godt tilfreds med den model. Selv har foreningen foreslået en bruttoliste med 30 forfattere, hvoraf den enkelte lærer så minimum skulle vælge 14 forfattere.

”Den her model er et udmærket kompromis,” siger Ditte Eberth Timmermann.

Hun og Lotte Prætorius peger på, at det vil give den enkelte lærer en større frihed end i dag. De hælder begge til, at man nøjes med seks forfattere på den obligatoriske liste.

”Det er klart, at jo færre bindinger, jo lettere er det at være dansklærer, så 18 er bedre end 20,” siger Lotte Prætorius.

De gætter på, at det bliver den obligatoriske liste, der kommer til at skabe de største diskussioner i udvalget.

”Når den obligatoriske liste er skåret så meget ned, som den er, skal vi virkelig holde tungen lige i munden. Nu må vi se, hvor det ender,” siger Ditte Eberth Timmermann.

De glæder sig begge til at bringe ”gymnasielærerstemmen” og deres didaktiske viden fra klasselokalet ind i diskussionerne.

”Den litteraturhistoriske læsning kan være rigtig svær for eleverne, men har en stor betydning dannelsesmæssigt. Som lærere ved vi, hvordan man kan arbejde med teksterne, så eleverne hænger på. Den viden vil vi byde ind med, så vi ikke får valgt forfattere fra, blot fordi de er ’svære’,” siger Ditte Eberth Timmermann.

Kanonudvalget mødes første gang på mandag.