Dansklærere: Gymnasieudspil er alt for ensidigt

Regeringens gymnasieudspil bærer for meget præg af nyttetænkning og studieforberedelse.
Det mener Dansklærerforeningen for stx og hf, der savner dannelse i udspillet.

”Udspillet giver svar på, hvad vi skal bruge gymnasieuddannelsen til. Men det svar er alt for ensidigt med et naturvidenskabeligt fokus på nytteforståelse og det studieforberedende. Vi savner visioner for de almendannende fag som for eksempel dansk,” siger formand Birgitte Darger og tilføjer:

"Når regeringen taler om, hvad det vil sige at være gymnasium i fremtiden, så er den også nødt til at diskutere, hvad vi skal med de almendannende fag, hvis nytteværdi man ofte ikke kan måle på samme måde som de naturvidenskabelige fag."

Kun én type dannelse 
Dansklærerforeningen synes, at regeringens udspil giver den brede naturvidenskabelige dannelse fokus, hvilket kan være en fin idé. Men den kan bare ikke stå alene, påpeger Birgitte Darger.
Et fag som dansk ville kunne bidrage med perspektiv og evnen til at stille spørgsmål.

"Vi ville ønske, at politikerne turde diskutere dannelse i stedet for så kraftigt at dyrke en bestemt type af dannelse som den vigtigste – nemlig den, man forestiller sig, er den mest effektive og rationelle i et studievalgsperspektiv," siger Birgitte Darger.

A-fag bør vejes lige
Dansklærerforeningen undrer sig over, at regeringen ikke én gang for alle ønsker at gøre op med problematikken omkring dansk og studieretningsgymnasiet.

”Dansk bør ligestilles med de øvrige fag på A-niveau,” siger Birgitte Darger.
Ligestillingen bør blandt andet ske i forhold til elevtimer, som bør øges, så faget stilles på lige fod med de øvrige A-fag, foreslår Dansklærerforeningen.
Dansk har omkring 75 elevtimer på tre år, hvor et fag som matematik har omkring 140 timer.

Omlagt tid presser dansk yderligere
”Allerede nu oplever vi, at der er stor trængsel i hverdagen for både at nå det eksamensrettede og det bredt dannende i dansk. Hvis omlagt skriftlighed bliver vedtaget, vil faget blive endnu mere presset, hvis ikke man øger elevtimerne samtidig," siger Birgitte Darger.
I regeringens gymnasieudspil foreslås nemlig, at halvdelen af den tid, eleverne bruger på skriftligt arbejde, skal omlægges, så den bliver en integreret del af undervisningen.

Øget samarbejde om skriftlighed
Birgitte Darger understreger dog, at Dansklærerforeningen støtter forslaget om omlagt skriftlighed.

"Omlagt skriftlighed vil gavne eleverne, fordi der vil være plads til feedback og vejledning i forbindelse med det skriftlige arbejde. Det vil gøre op med den fejlagtige grænse mellem det, der sker i undervisningen, og det, som eleverne laver derhjemme," siger Birgitte Darger og uddyber:

"Jeg tror, at den omlagte tid vil skabe muligheder for øget samarbejde om skriftlighed for eksempel i teamet. Det kan måske også hjælpe ny skriftlighed bedre på vej, som var en god idé, men som har vist sig at være svær at praktiksere i hverdagen."

SRP med dansk udgangspunkt
Ligestillingen af dansk med de øvrige A-niveaufag bør også ske i forhold til studieretningeprojektet (SRP), påpeger Dansklærerforeningen.

"Det bør være muligt at stille opgaver i SRP med udgangspunkt i dansk. Det vil tilbyde en anden type almendannelse som perspektiv til de andre fag," siger Birgitte Darger.

Dansklærerforeningen har skrevet til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg i et forsøg på at påvirke det endelige gymnasieudspil, men har endnu ikke fået svar fra ministeren.
Se hele brevet her.

Regeringen mødtes i går til forhandling med gymnasiereformens forligspartier.