Danske gymnasieelevers druk chokerer italienske elever

Det er fredag, og frokostpausen er ved at være forbi. Der mangler bare lige en engelsktime, så er det weekend. I 3. g’ernes klasseværelse på Liceo Benedetto Cairoli State-skolen i Pavia-provinsen i det nordlige Italien går snakken på kryds og tværs, mens der bliver lagt planer for de næste par dage uden skolearbejde.

”I aften skal nogle af os mødes og nok spise en pizza og drikke et glas vin,” siger en.

Linjen, de går på, svarer til en sproglig studieretning, og de cirka 20 elever er mellem 17 og 18 år gamle.

Gymnasieskolen er kommet på besøg for at få et indblik i de italienske unges alkoholforbrug i kølvandet på den verserende debat i Danmark om danske unges høje alkoholforbrug og de politiske stramninger, der skal imødekomme en situation, som Sundhedsstyrelsen betegner som alarmerende. For hvordan ser det egentlig ud med alkoholforbruget blandt unge i andre lande?

I klassen på Liceo Benedetto Cairoli State rækker fire ud af de tyve elever hånden op, da de bliver spurgt, om de har været fulde inden for den seneste måned.

”Mener du fuld, som at jeg ikke har kunne gå lige, eller at jeg har kastet op?” spørger en mørkhåret fyr med briller, der har rakt en hånd i vejret.

”For så har jeg ikke været fuld.”

Det er cirka en tredjedel af klassen, der har drukket alkohol i de seneste to uger, viser det sig.

Mindre behov for at beruse sig
I en gennemsnitlig dansk gymnasieklasse ville sådan en rundspørge give et noget andet resultat. Det er ikke en hemmelighed, at Danmark er et af de europæiske lande med størst alkoholforbrug blandt unge. Der drikkes oftere, og når der drikkes, drikkes der mere end i andre lande.

Den højeste forekomst af kraftigt episodisk druk i løbet af en måned blev observeret i Danmark, en markant højere værdi sammenlignet med eksempelvis Frankrig og Italien, oplyser Sabrina Molinaro, som er forsker på European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs (ESPAD).

Det betyder selvfølgelig ikke, at en del af de unge i 3. årgang på Liceo Benedetto Cairoli State ikke har prøvet at drikke sig meget beruset. Men det er ikke noget, de efterstræber, giver de udtryk for.

”Det var i begyndelsen, da jeg begyndte at drikke alkohol for et par år siden, at det gik galt nogle gange. Men jeg fandt hurtigt min grænse,” siger 18-årige Daniele Petrillo.

Det er kun ganske få, der synes, det er fedt at blive meget fuld, tilføjer 17-årige Alice Mastalia.

Et studie fra i år foretaget af Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet viser, at danske gymnasieelever i gennemsnit indtager næsten ni genstande på en aften, når de er til fest på skolen. Det, synes de italienske unge, lyder af meget.

”Det er virkelig voldsomt,” mener Alice Mastalia.

”Altså, jeg drikker alkohol hver dag. Men det er et glas vin til min aftensmad derhjemme sammen med min familie. Og så hvis der er fest, kan det være, at jeg måske drikker to eller tre cocktails eller deromkring,” lyder det fra 18-årige Andrea Giacometti.

I klassen er de unge enige om, at en drink eller to er med til at skabe en festlig stemning, men, tilføjer 18-årige Laura Burroni:

”Vi har generelt ikke brug for alkohol for at have det sjovt og for at være sociale.”

Det samme gælder rusmidler som cannabis og pot.

”Det eksisterer. Det er til at få fat i, og nogen foretrækker at ryge sig skæve i stedet for at drikke alkohol, men det er ikke specielt udbredt. Meget mindre end alkohol,” fortæller Alice Mastalia.

Studier fra European Monitoring Centre for Drugs and Drugs Addiction samt ESPAD bekræfter dette. Alkohol er det hyppigst brugte rusmiddel.

Alkoholforbud på gymnasier
I Italien er der ligesom i andre sydeuropæiske lande forbud mod at servere eller sælge alkohol til elever på skoler og gymnasier. Alkoholforbuddet gælder også på studieture.

”I foråret var vi afsted i en uge. Der var ingen af os, der drak alkohol. Og vi havde en fantastisk tur,” siger Laura Burroni.

På turen, som gik til Irlands hovedstad Dublin, fik de unge sig et kulturchok, fortæller deres engelsklærer, Simone Manfredda, som var med.

”De var ret chokerede over, hvor meget de irske unge drak. Det var øl fra klokken 17.00 om eftermiddagen. Det var helt sikkert en drukkultur, de ikke var bekendt med.”

I Italien bliver der ikke holdt gymnasiefester på selve skolen, som man kender det i Danmark, men selv hvis der gjorde, synes de unge i klassen ikke, at det ville være en god ide at sælge alkohol.

”Det er jo ikke sundt at drikke alkohol, så det skal skolen selvfølgelig ikke promovere. Skolen skal være et godt eksempel,” siger Andrea Giacometti.

Ingen af hans klassekammerater udtrykker en modsat holdning.

Det er en holdning, der er helt modsat den, som forpersonen for Danske Gymnasielevers Sammenslutning, Asger Kjær Sørensen, har udtrykt. Mange har deres første møde med alkohol, når de starter i gymnasiet. Gymnasierne har en forpligtelse til at lade det møde foregå i trygge og kontrollerede rammer, skrev han i et debatindlæg sidste år, da der blev diskuteret et alkoholforbud på gymnasierne.

I Danmark har Sundhedsstyrelsen anbefalet nul alkohol til festerne, men mange gymnasier tillader stadig salg af øl.

Rektoren på Liceo Benedetto Cairoli State, Alberto Panzarasa, er ikke imponereret over den alkoholkultur, som han hører, eksisterer på uddannelsesinstitutioner i Nordeuropa.

”Jeg synes, det er dumt. Absurd. Jeg kan ikke finde et eneste argument for, hvorfor det skulle være en god ide,” siger han.

Han fortæller, at skolen med jævne mellemrum inviterer sundhedskonsulenter på besøg for at oplyse om helbredsmæssige risici forbundet med at indtage alkohol og stoffer.

Skolen, der har 1.100 elever, kan også give bøder på 25 euro til elever, der ryger eller bruger e-cigaretter på skolens anlæg. Det gælder også udendørs.

Tørre og våde kulturer
I ESPAD har man blandt andet undersøgt 16-årige europæeres alkoholvaner og fundet ud af, at franske og italienske unge ser en større fare forbundet med at drikke meget alkohol end unge i Danmark og andre nordeuropæiske lande.

Faktorer såsom tilgængelighed, markedsføring og prissætning påvirker sandsynligvis også de unges alkoholvaner, står der i rapporten.

I Danmark, Holland, Italien og Frankrig skal man være 18 år for at købe alkohol på en beværtning. I Tyskland kan man allerede købe øl og vin, fra man er 16 år. Og man kan drikke det, fra man er 14, hvis man er i selskab med en forælder. I Danmark og Tyskland anser ni ud af ti unge det for at være enten rimelig let eller meget let at købe alkohol, selvom man er mindreårig. I Holland, Frankrig og Italien finder de unge det ikke lige så let.

Sabrina Molinaro fra ESPAD fortæller, at der er nogle dybere kulturelle forskelle mellem på den ene side nordeuropæiske lande som Danmark, Tyskland og Holland og på den anden side sydeuropæiske lande som Italien og Frankrig, som måske kan forklare de højere alkoholvaner i Nordeuropa.

”Middelhavslandene og de nordlige lande er kendetegnet ved henholdsvis de såkaldte ’våde’ og ’tørre’ kulturer. Generelt er indtagelse af alkohol – især vin – i ’våde’ kulturer en del af familiernes daglige spisevaner. Det ser man i Sydeuropa. Denne form for forbrug giver ikke anledning til særlige bekymringer eller social fordømmelse. I ‘tørre’ kulturer i Nordeuropa indtages alkohol mellem måltiderne og i weekenden. Vi observerer også forskellige sociale og sundhedsmæssige konsekvenser i disse to kulturer,” siger hun.

I ’våde’ kulturer er konsekvenserne forbundet med alkohol næsten udelukkende livstilssygdomme som leversygdom og hjertekarsygdom. I de ’tørre’ kulturer ser man foruden livstilssygdomme også en markant højere forekomst af akutte hændelser såsom trafikulykker, mord og slagsmål.

På Liceo Benedetto Cairoli State er frokostpausen slut. Nu skal der terpes engelske verber. Men nedtællingen er begyndt for Andrea, Alice, Laura og Daniele. I aften mødes de med flere af deres venner på deres yndlingspizzeria i centrum af stationsbyen Vigevano.

”Hvis stemningen er til det, kan det være, vi drikker en cocktail bagefter,” siger Daniele Petrillo.