Dansk lærer i Frankrig: Her er fagligheden i fokus

Det var drømmen om et parisisk liv, der trak Julie Klemmensen til den internationale skole i Saint Germain en Laye cirka 20 kilometer vest for Paris.
Mens hun stadig var dansk- og billedkunstlærer på Frederiksværk Gymnasium, havde hun set et stillingsopslag for jobbet og tænkte, at det lød interessant. Hun havde tidligere boet i Paris ad flere omgange, senest da hun skulle skrive sit speciale i dansk. Alligevel kom den franske undervisningsform som lidt af en overraskelse.

“Det var et kulturchok, da jeg først skulle undervise. Når jeg træder ind i en klasse og siger, at nu skal I gøre det, så gør de det. Der er ro i timerne, og de lytter opmærksomt, når jeg taler. Så jeg tænkte: De gør jo bare alt, hvad man siger. Det er pærelet! Men det viste sig siden, at der også var faglige udfordringer,” siger Julie Klemmensen, der nu har været i Paris i tre og et halvt år. 
 

14 forskellige nationaliteter
Hun sidder på det lille kontor, der udgør Den Danske Sektion på Lycée Internationale. Den ligger klods op ad den norske sektion, og de to sektioner deler et lille lærerværelse. Her er der Edvard Much-plakater på væggene og danske og norske flag på hylderne. Længere nede ad gangen ligger den tyske, den hollandske og den svenske sektion. Der er 14 udenlandske sektioner i alt. Eleverne bliver undervist som i en fransk skole, men har seks ekstra timer om ugen med deres nationale sektion, hvor de bliver undervist i det pågældende lands sprog og historie.

Julie Klemmensen har netop haft sin 1.g klasse i dansk. Klassen tæller otte elever. Og det er en stor klasse. Normen er cirka fem elever per klasse.

“Det er meget priviligeret, for jeg kan gå rundt og hjælpe hver enkelt, og alle bliver hørt. På den anden side kan det være en udfordring at få en dynamik i klassen, fordi de er så få. De skal aktiveres af mig på en anden måde,” siger Julie Klemmensen.

Dynamikken i klassen er ikke den eneste udfordring, Julie Klemmensen har mødt.

“De franske elever er ikke vant til at komme med deres egen holdning til stoffet som udgangspunkt for en diskussion. Der er den franske undervisningskultur radikalt anderledes end den danske. Det er det, jeg kæmper med i forhold til mine 3.g’ere, for de skal have en holdning til det, der bliver undervist i, når de skal til studentereksamen i dansk og historie. De skal kunne argumentere og reflektere over stoffet. For at kunne forholde sig kritisk til stoffet, skal eleverne samtidig have en basisviden,  som de får gennem en undervisning af høj faglig karakter. Udfordringen ligger i at træne dem i at være mere kritiske og analytiske,” fortsætter Julie Klemmensen.

Utrolig arbejdsdisciplin 
Julie Klemmensen oplever de franske elever som velforberedte, effektive og grundige.  

“De har en utrolig arbejdsdisciplin. De er grundige og flittige. De er vant til at arbejde i et ekstremt tempo. I dybdelæsning får de mange ting med, fordi de er grundige og har lavet benarbejdet,” siger Julie Klemmensen.

“I Danmark stiller eleverne spørgsmålstegn ved meget: Hvorfor skal vi læse det her? Men indimellem er det nogle gode og sunde refleksioner. Det ville en fransk elev aldrig turde spørge om. De ville sige: Selvfølgelig skal vi læse det, for det siger læreren, at vi skal,” tilføjer Julie Klemmensen.

Pointen med gruppearbejde
Gruppearbejde er ikke så udbredt i Frankrig i samme stil som i det danske gymnasium, har Julie Klemmensen kunnet erfare:

“Eleverne kan ikke altid se pointen med gruppearbejde. De er vant til at arbejde selvstændigt og kan ikke se fordelen ved at løse en opgave i fællesskab. Så fordeler de opgaven mellem sig i stedet for at arbejde sammen. De er ikke vant til at udnytte det potentiale, der ligger i, at man i grupper kan udveksle idéer, fordi de er vant til at blive vurderet individuelt.”

I Frankrig bliver eleverne evalueret hele tiden, og der gives årskarakterer tre gange om året, så eleverne skal præstere konstant. I det hele taget er undervisningsformen klassisk. Det er Julie Klemmensens oplevelse, at der i Frankrig stadig overvejende er tavleundervisning,  Og der er mere fokus på indholdet og det faglige. 

“Nogle gymnasielærere i Danmark ville være meget misundelige over den måde, det foregår på her, for her er man meget mere fokuseret på det fagfaglige. I Danmark har man haft reformer med AT og det tværfaglige, som gør, at mange lærere synes, at man går på kompromis med det faglige, fordi man skal samarbejde på tværs. Det er et klassisk dannelsesbegreb, man styrer efter. Man kan sine klassikere og kender sin historie og kan det ofte udenad. Og de er knap så digitaliserede sammenlignet med danske elever.”
 

Julie Klemmensen er glad for at undervise på den internationale skole, men hun vil ikke udelukke, at hun på et tidspunkt vil tilbage til Danmark igen.

“Det er et spændende undervisningsmiljø, og det er priviligeret i forhold til, at jeg har knap 20 elever, men der er også noget, jeg savner. Netop diskussionslysten, som man har i en dansk klasse. Også relationen til eleverne betyder meget. Det lægger man ikke så meget vægt på hernede, men fordi jeg har så få elever, har jeg alligevel en meget tæt relation til dem,” siger hun.