Dannelse på et andet niveau

De sidste mange timer har kun budt på en banan, en cupcake og en flaske vand, men der er ikke noget brok at spore. Tilmed har en gruppe elever efter den foregående nats ”ulovlige” bytur i Shanghai fået at vide, at de på intet tidspunkt skal så meget som prøve at se trætte eller uopmærksomme ud, hvis de vil undgå yderligere sanktioner end den skriftlige advarsel, de har pådraget sig. Men de er lysvågne.

Eleverne og deres lærere fra handelsgymnasierne i Glamsbjerg (Vestfyn), Tønder og Grindsted befinder sig i kantinen på Grundfosfabrikken i Suzhou, en efter kinesiske forhold mindre, hyggelig by med cirka 6 millioner indbyggere et par timers kørsel vest for Shanghai. Busturen fra storbyen er dog gået gennem en endeløs skov af højhuse i et af verdens største byområder med omkring 40 millioner mennesker. Der er ingen tvivl om, at størrelsesforholdene gør indtryk på eleverne, der dagen inden har nydt udsigten over kæmpebyen fra toppen af en skyskraber i Shanghais – og Kinas – finanscentrum Pudong.

Her i Suzhou fortæller en af de stedlige danske ingeniører hos Grundfos om firmaets udfordringer i Kina og ikke mindst om, hvordan det er at leve og arbejde i et miljø, der på næsten alle tænkelige parametre adskiller sig fra Danmark og Vesteuropa. Især den personlige vinkel – at bo og arbejde i Kina – er noget, der får elevernes opmærksomhed.

Besøget er blot et af en række virksomhedsbesøg på en tre uger lang studietur til Kina, hvor eleverne det meste af tiden har base på Shanghai Second Polytechnic University i byens østlige forstæder. Her har de mellem besøgene og arrangementer ”ude af huset” undervisning og tid til opgaveskrivning og forberedelse af eventuelle synopser – for nogle af dem er dette en ikke uvæsentlig del af en eksamensopgave.
I det hele taget er konceptet en vigtig del af undervisningen. Derfor er der ikke blot tale om en ”traditionel” studietur, men også om det, skolerne kalder forlagt undervisning, forklarer Ole Aabroe Hansen, der underviser på

Handelsgymnasiet Vestfyn. Han har igennem en efterhånden lang årrække været en af hovedkræfterne bag udviklingen og tilrettelæggelsen af konceptet og i den forbindelse brugt tid og energi på at skabe kontakter og træffe aftaler i Kina, så undervisningen og møderne kan blive på så højt niveau som muligt i forhold til eleverne.

”Helt grundlæggende kan sådan en tur her for så mange elever blandt andet lade sig gøre på grund af synergisamarbejdet, hvor vi kan udnytte en volumen, skoler af vores størrelse ellers ikke ville kunne,” forklarer Ole Aabroe Hansen.

Øjenåbner
Nogle af de elever, Ole Aabroe Hansen og hans kolleger har haft med til Kina i tidens løb, har haft faget kinesisk områdestudium, som er en blanding af læren om kinesisk kultur, historie, handel og en mindre indføring i det kinesiske sprog. Men for de fleste er turen ”bare” en del af det internationale område (DIO).

At skolerne investerer ressourcer i Kinarejsen – som oftest er en af flere studierejser for DIO-eleverne – er dog ikke tilfældigt og skyldes ikke kun rekrutteringsperspektiv i konkurrencesituationen, mener Ole Aabroe Hansen.

”De her ture giver eleverne noget, vi ikke ville kunne give dem gennem den almindelige undervisning hjemme. Nemlig mødet med kineserne og det at se og opleve Kina gennem egne sanser. Det er en virkelighed, man ikke kan lære sig til ved at læse,” siger han og tilføjer, at Kina er umulig at komme uden om på et handelsgymnasium, hvor man jo i høj grad beskæftiger sig med international økonomi og samtidshistorie.

”Det er en kæmpe øjenåbner for eleverne at komme herud. Ikke bare som privatpersoner med det kulturchok, det medfører for de fleste, men sandelig også i forhold til det faglige. Bare det, når de kommer hjem, at arbejde med de problemstillinger, de har arbejdet med i Kina … De kan sætte tingene i perspektiv på en anden måde. Man kan næsten sige, at de ikke længere tror på den gamle verdensorden. Det er ganske enkelt dannelse på et andet niveau,” mener Ole Aabroe Hansen.

Han bakkes op af Palle Guldbrandsen, der er uddannelseschef på Tønder Handelsgymnasium og efterhånden også en erfaren Kinafarer med elever.

”Det er læring på flere niveauer. Selvfølgelig er det en virkeliggørelse af det teoretiske stof, og så modnes de som mennesker af at se, hvad Kina er. Mange af de ’svage’ elever oplever desuden en opblomstring – blandt andet gennem den store præsentation, de skal lave i grupper – og det er min klare fornemmelse, at de elever, der har været med her, får bedre karakterer. Det er noget, vi fremover vil måle på,” siger Palle Guldbrandsen.

De to lærere peger endvidere på, at turens indhold er godt i tråd med faget kulturforståelse, som i øvrigt ikke – i hvert fald indtil nu – findes i det almene gymnasium.

Ole Aabroe Hansen nævner samtidig den interkulturelle forståelse som et vigtigt element – og som jo også er en del af DIO. Derfor er det væsentligt, at de danske elever rent faktisk kommer ud at møde kineserne, også under uformelle former. Således kommer han her til at berøre et ømt punkt, jævnfør den i indledningen nævnte ”forbudte” bytur, en gruppe elever havde kastet sig ud i.

”Det hele skal selvfølgelig ikke gå op i hat og briller, og vi kræver, at de er friske og deltager. Det er et til tider hårdt program, og derfor har vi nogle regler, som skal overholdes. For eksempel at man kun går i byen eller drikker alkohol på tidspunkter, hvor vi har givet lov til det. Men kulturmødet er vigtigt – de skal ud at møde unge kinesere, og derfor betyder det noget, at de får lov til at gå i byen, på diskoteker og så videre uden lærere,” siger Ole Aabroe Hansen.

Kompleks kultur mellem fortid og fremtid
Det hele handler dog ikke om afsætning, virksomhedsstrategier, kundegrundlag eller markedsanalyser. Eleverne når også at få en masse kulturelle oplevelser undervejs. Turen til Suzhou byder ud over virksomhedsbesøgene på museer, havevandringer, tid på egen hånd langs de maleriske kanaler og gamle, hvidmalede huse samt en stemningsfuld aftensejltur på søen – en sælsom blanding af det traditionelle Kina og fremskridtet: En skyline med arkitektoniske særheder i glas og stål, oplyst af neon, og de allestedsnærværende kraner, der netop her på søbredden er ved at bygge det, der skal blive en af verdens højeste bygninger. Suzhou er måske et af de bedste eksempler på den komplekse kinesiske kultur i vadestedet mellem tradition og modernitet i skyggerne fra skyskraberne og den kapitalisme, der har været med til at skabe dem.

Det er således en flok trætte elever, der efter to dage i Suzhou kommer ”hjem” til værelserne på universitetet. De næste dage byder på flere virksomhedsbesøg, forelæsninger og forberedelse af præsentation i grupper. Indimellem bliver der dog tid til at slappe af, gå i butikker og dyrke sport på universitetet, imens lærerne evaluerer, planlægger og diskuterer praktiske problemer og udfordringer, som er opstået undervejs.

Michael Hansen
18 år, Erhvervsgymnasiet Grindsted

Godt for gruppearbejdet
Jeg valgte først og fremmest den internationale linje på handelsgymnasiet på grund af rejserne – det slog stx, som jeg måske nok ville have valgt oprindeligt. Samtidig var der fag som afsætnings- og virksomhedsøkonomi, som stx jo ikke rigtig kunne tilbyde. Jeg forestiller mig nemlig at komme til at beskæftige mig med iværksætteri på en eller anden måde og vil derfor også gerne have noget international erfaring.

Jeg har ikke rigtig været så meget ude at rejse før. Nu har jeg været i London, i New York og i Shanghai med gymnasiet. Vi har betalt 15.000 kroner for alle tre rejser. Jeg arbejder i Legoland i min fritid, men mine forældre, som henholdsvis har et maskincenter med traktorer og arbejder på et plejehjem, har betalt for mig.

Noget af det gode ved sådan en tur her, som undervisningen hjemme af gode grunde ikke kan, er, at man ”mærker” tingene i stedet for kun at høre om dem. Altså, det bliver konkret og ikke kun teoretisk. Det var eksempelvis overvældende og lidt vildt at vågne tidligt en af de første morgener her på universitetet, hvor vi bor, ved, at flere tusind studerende deltog i en slags militærparade på idrætspladsen.

Man får i det hele taget en større forståelse for kulturforskelle på studieturene. Man lærer virkelig mange ting og detaljer. I USA – hvor vi dog ikke gik i skole ligesom her i Shanghai – blev vi konstant mødt af en vestlig arrogance.

Der må jeg nok sige, at det er et helt andet arrangement her, hvor punktlighed og præcision betyder meget.

Blandt andet har det været spændende også at møde og blive undervist af andre lærere, selv om undervisningsformen traditionelt er anderledes her end i Danmark. Her sidder man på sin plads og lytter. Men det har været lærere med en meget høj uddannelse og store og vigtige personer. Jeg er også ret begejstret for virksomhedsbesøgene. Studieturene har også skabt et godt sammenhold. Det er tydeligt, at det har gjort gruppearbejdet bedre, når vi er kommet hjem. Og vi bliver bedre til at kommunikere med andre – også på andre sprog.

Selv om USA nok vil være min førsteprioritet, kan jeg sagtens finde på at komme her igen i arbejdsøjemed. Her er mange muligheder, og det har været ret interessant og inspirerende at snakke med nogle af de danskere, der bor her og arbejder for danske virksomheder. Sproget er dog et minus – langt de fleste her kan ikke andet end kinesisk. Jeg er heller ikke så vild med maden, faktisk kan jeg virkelig ikke lide soja. De hælder det nærmest på alt. Så jeg har mere eller mindre levet af nudler i en uge. Men i går bestilte jeg krabber, og det smagte fint.

Bisera Ibrisagic
19 år, Tønder Handelsgymnasium

Myterne nuanceres
Jeg kommer oprindeligt fra Bosnien og valgte den internatio­nale linje på grund af rejserne. Jeg kan godt lide at møde andre kulturer, og jeg er meget interesseret i sprog. Muligheden for at kombinere det med businessperspektivet og afsætning tiltrak mig desuden.

Jeg har betalt det hele selv og sparet op ved at arbejde i supermarked i tre år.

Den første uge her har været hård, men det er helt okay, synes jeg. Jeg tror, at mange er blevet vænnet lidt af med Facebook! Tiden går dog hurtigt, selv om der sker så meget, og jeg føler, at jeg har fået meget ud af at gå i skole her allerede. Og jeg er ret sikker på, at det vil gøre de opgaver, vi skal skrive i forbindelse med det, mere virkelighedsnære.

Den her studierejse er også inspirerende i forhold til at studere eller arbejde i et andet land og en helt anden kultur end den danske. Det giver et helt andet indtryk, når man ansigt til ansigt møder andre, der bor og lever et andet sted, og oplever deres dagligdag. Jeg kunne sagtens finde på at studere her. Jeg føler mig tryg, selv om der selvfølgelig kan være nogle sproglige udfordringer.

Jeg synes også, kompleksiteten i den kinesiske kultur og historie er spændende. Derhjem­me hører man så mange myter om kinesere. Der er en tendens til at tro, at de alle sammen er lukkede og kommunister. Men det er meget mere åbent, og de har mere frihed, end jeg troede – men undervisningen er mere foredragspræget, og der er ikke rigtig tradition for at stille spørgsmål ved det, læreren siger.

Jeg er af en eller anden grund også overrasket over, hvor mange kærestepar man ser. Jeg har i det hele taget fået et langt mere nuanceret syn på Kina og kineserne. De er også meget venlige og gæstfrie. De går meget op i ikke at tabe ansigt – men også i at andre ikke skal tabe ansigt. Det kan jeg godt lide. De har givet mig et godt indtryk.

Som elever får vi også socialt noget ud af det med hinanden og får nye bekendtska­ber. For eksempel når vi får lov til at gå i byen. Det er med til at slippe hæmningerne. Jeg bor på den her tur på værelse med en fra Grindsted, og det er gået rigtig fint. I flyet herover sad jeg også sammen med en, jeg ikke kendte, fra en af de andre skoler.

Sofie Fle­ning
18 år, Handels­gymnasiet Vestfyn

Et fagligt løft
Først og fremmest er det her jo ikke et sted, man ellers lige kommer hen med sine venner. Det er i sig selv ret fedt, synes jeg. Men i det hele taget er det spændende at arbejde med Kina i DIO (det internationale område, redaktionen). Mens vi er her, skal vi forberede en synopse til DIO. Jeg overvejer at bruge en af de danske virksomheder herude til at skrive om tilpasning til andre salgsområder. Eller eventuelt lave noget om urbaniseringsgraden i Kina. Vi kan også komme op i det til eksamen, så det giver noget helt konkret til undervisningen at være her og opleve tingene på egen hånd.

Men det er måske også lidt hårdere end undervisningen derhjemme. Det er meget intensivt, der er ikke så meget Powerpoint – eller måske mindre teoretisk – og ikke så mange pauser. Men det er også fedt, at vi laver noget hele tiden.

Jeg kan dog godt lide, at der også er almendannende elementer. Det er sjovt nogle gange at føle sig på bar bund et fremmed sted.

Selve den undervisning, vi har her, er mere foredragsagtig. Mere som jeg forestiller mig, universitetet vil være. Jeg ved, at jeg helt sikkert vil læse videre efter gymnasiet, og jeg føler, at den her tur er med til at give mig et fagligt løft. Teorien og analyserne bliver pludselig mere konkrete og realistiske, og sammen med vores andre studieture til Barcelona, Berlin og London er det helt klart medvirkende til at inspirere mig og få mig til at overveje at studere en periode i udlandet.

Generelt giver studierejserne også sammenhold og giver os en fælles referenceramme. Jeg elsker at få kulturchok, og lige nu synes jeg, det er vildt at være på den anden side af jorden. Jeg tror, det er vigtigt at kunne sætte sig ind i og forstå andre kulturer. Det er også ret sjovt, at kineserne hele tiden vil tage billeder af os, det er lidt ligesom at være kendt!

Vi lærer på den her tur også nye mennesker at kende fra de andre skoler, og jeg har pludselig fået veninder i andre egne af landet. Det er fedt med sådan nogle be­kendtskaber – og i det hele taget bare at opleve noget nyt og helt anderledes.

Derfor synes jeg også, det er helt fair, at vi får lov til at gå i byen, selv om Shanghai er en kæmpe by med store afstande. Men det har faktisk gjort, at vi blander os med dem fra de andre skoler. Efter et par øl åbner man op! Det har også givet et meget bedre sammenhold mellem drenge og piger, normalt er vi meget opdelt.

Vi har betalt 15.000 kroner for den her tur på tre uger. Det lyder måske af meget, men vi har vidst det siden 1.g og lagt penge til side. Jeg arbejder i fritiden på en italiensk restaurant og i et supermarked, og jeg har selv betalt hele turen, også lommepengene. Og også de andre studieture – 3.500 kroner for turen til Barcelona, 3.500 for London og 1.000 for Berlin. Det er mange penge for en gymnasieelev, men jeg fortryder ikke et sekund.