Bred politisk enighed: Grundforløbet er en ommer

Grundforløbet har fået meget skældud af lærerne, og mange politikere har hørt budskabet.

Der er bred politisk opbakning til at skrotte grundforløbet i gymnasiet i sin nuværende form og erstatte det af noget andet. Til gengæld er politikerne ikke enige om, hvad der skal træde i stedet.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) sagde allerede tilbage i november sidste år, at hun ønsker at lave grundforløbet om.

“Det er fint med et afklaringsforløb, men det bør finde sted, inden man starter på sin ungdomsuddannelse. Vi giver de unge mennesker svære kort på hånden, når de først skal falde til i én klasse og kort efter så skal videre til en anden,” sagde Pernille Rosenkrantz-Theil til gymnasieskolen.dk.

Venstre, som står til at bevare sin position som det største blå parti efter valget, peger på en model, hvor grundforløbet forkortes.

“Jeg håber, den nye børne- og undervisningsminister vil indkalde til drøftelser om grundforløbet. Da reformen i sin tid blev forhandlet, var det vores indstilling, at grundforløbet kun skulle være få uger langt. Vi mener, det er vigtigt, at eleverne hurtigt kommer i gang med deres studieretning og ind i den klasse, de skal blive i. Det giver en tryg ramme,” siger Anni Matthiesen, der er medlem af Børne- og Undervisningsudvalget for Venstre.

Enhedslisten, som dog ikke er med i den politiske aftale om gymnasiereformen, vil helt af med grundforløbet.

“Grundforløbet fungerer ikke. Det er det, vi hører fra både lærere og elever. For en gruppe af elever er det svært at begynde i gymnasiet, når de to gange inden for kort tid skal starte i en ny klasse,” siger undervisningsordfører Jakob Sølvhøj.

Enhedslisten ønsker, at eleverne skal starte direkte i deres studieretningsklasse.

“Det giver en informationsopgave i forhold til fag og studieretninger, inden eleverne starter i gymnasiet. Den vejledning skal folkeskolerne og gymnasierne begge tage del i,” siger Jakob Sølvhøj, der understreger, at eleverne skal have mulighed for at vælge om, når de er startet.

Trivselsproblemer
Grundforløbet blev indført med den seneste gymnasiereform, som trådte i kraft i 2017. Med grundforløbet begynder eleverne i en tilfældig klasse i 1.g, og først cirka tre måneder senere, når de har valgt studieretning, kommer de i den stamklasse, de skal gå i resten af gymnasietiden.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har lavet følgeforskning af gymnasiereformen. Den seneste forskningsrapport viser, at grundforløbet har nogle væsentlige problemer i forhold til trivsel blandt eleverne, fordi de skal forholde sig til to klasser i løbet af kort tid.

Men forskningen viser også, at flere elever skifter mening om valg af studieretning i løbet af grundforløbet – med andre ord er forløbet også med til at åbne elevernes øjne for andre fag.

Læs: Forskning: Grundforløbet har få fordele og store ulemper

I Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) er man kritisk over for det nuværende grundforløb. GL’s anbefaling er at droppe det og lade eleverne begynde i deres studieretningsklasse med det samme.

Derimod mener stx- og hf-rektorerne i Danske Gymnasier ikke, at grundforløbet skal afskaffes. Det er ifølge rektorerne bekymrende, hvis eleverne skal vælge studieretning på baggrund af de erfaringer, der har med fagene fra folkeskolen.

SF er som flere andre partier også klar til at sætte sig til forhandlingsbordet for at finde en afløser for det nuværende grundforløb.

“Vi har også hørt kritikken af grundforløbet, og at det for nogle elever giver en dårlig og fragmenteret begyndelse på gymnasiet, når de ikke kommer i deres stamklasse fra begyndelsen,” siger SF’s ungdomsuddannelsesordfører, Astrid Carøe.

Hun erkender, at grundforløbet er en del af reformen, som så bedre ud på papiret end i virkeligheden.

“Ideen var, at eleverne skulle introduceres bedre til studieretningerne, inden de valgte. Jeg synes, det er godt, at det nu er prøvet af, og vi er nu åbne over for at kigge på det igen,” siger Astrid Carøe, som peger på, at en løsning kan være at styrke vejledningen og brobygningen til gymnasiet, men SF har lige nu ikke et færdigt bud på en anden model.

Også De Radikale er parate til at se på grundforløbet.

Forskel fra skole til skole
Hos det nye parti Moderaterne er det folketingskandidat Rasmus Lund-Nielsen, der står for at udvikle partiets trivselspolitik for børn og unge. Han arbejder som autoriseret psykolog og møder unge med trivselsproblemer på sin klinik. Og det er netop trivslen blandt de unge, der får ham til at melde klart ud om grundforløbet.

“Det er meget stressende for nogle unge at skulle skifte klasse efter tre måneder og lære nye klassekammerater at kende,” siger Rasmus Lund-Nielsen, som erkender, at der så skal findes en anden måde at introducere eleverne til gymnasiets fag på.

De Konservative er knap så skråsikre som de andre partier, når det handler om grundforløbet.

“Jeg hører, at der er stor forskel på, hvordan grundforløbet opleves fra skole til skole. Jeg synes derfor, vi skal have en dialog om, hvorvidt grundforløbet skal laves om, eller om vi kan erfaringsudveksle og drage nytte af de gode erfaringer alle steder,” siger Gitte Willumsen, der er partiets ungdomsuddannelsesordfører.

Hun erkender dog, at en konstruktion, hvor eleverne skal skifte klasse tre måneder inde i uddannelsen, vil være en udfordring for nogle unge næsten lige meget, hvad skolerne gør.

“For nogle elever er det svært at skulle lægge meget energi i at komme ind i nye venskaber, når de ved, at de skal ind i et nyt klassefællesskab lige om lidt,” siger Gitte Willumsen.

Ny minister får travlt
Selvom børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil allerede for knap et år siden meldte ud, at hun ønskede at lave grundforløbet om, nåede den nuværende regering ikke at lave en politisk aftale om grundforløbet.

Ifølge regeringen selv har især coronahåndteringen betydet, at meget politik er blevet forsinket.

En ny aftale om grundforløbet bliver dog langt fra den eneste politiske opgave, der ligger på den nye børne- og undervisningsministers arbejdsbord efter valget.

Flere partier peger på, at fremmedsprogene skal styrkes, hf-sektoren har gentagne gange efterlyst flere ændringer af den “nye” hf-uddannelse, som kom med reformen i 2017, og en ekspertgruppe har for nyligt foreslået, at læreplanen for matematik B skal laves om. Alt det skal den næste børne- og undervisningsminister også forholde sig til.

Derudover ligger der en kæmpe politisk opgave i at aftale et nyt taxametersystem, som blandt andet skal sikre økonomien for de små gymnasier.