Arbejdet med OK-krav skudt i gang

Blækket er ikke tørt endnu, lyder en ofte brugt floskel, når nye tekster, dokumenter og lignende stadig er, ja, nye.

Man kan dog nok sige, at dertil er vi ikke engang nået med den seneste overenskomst, OK 24, der – som navnet antyder – blev indgået i begyndelsen af året. De sidste tekster er nemlig ikke færdigskrevet og den toårige aftale formelt ikke underskrevet. Alligevel er det allerede nu ved at være tid til at gøre klar til næste forhandlinger (OK 26), der begynder om godt et år.

Således har Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) i den forløbne uge afholdt de første af planlagte ni medlemsmøder i arbejdet med at udtage organisationens krav, som hovedbestyrelsen vil formulere forslag til, og som skal besluttes på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i marts 2025 – resten af møderne vil finde sted i januar. På møderne vil det også være muligt at drøfte konsekvenserne af regeringens udspil om en ny ungdomsuddannelse, epx.

Temaerne, som medlemmerne arbejder med i grupper på møderne med undertitlen ”Dit arbejdsliv – hvad er vigtigt for dig og kollegerne? Hvad fylder for jer på skolen? Hvad er vigtigt for jer at få gjort noget ved?”, er løn, det gode arbejdsmiljø, fleksibilitet og arbejdstid, det grænseløse arbejde og kompetenceudvikling gennem hele arbejdslivet. Det er temaer, der i øvrigt er afstemt med de øvrige AC-organisationer i forhandlingsfællesskabet.

”Et kæmpe issue, også blandt vores medlemmer, er det tiltagende arbejdspres og behovet for mere fleksibilitet. Det var noget, for eksempel Djøf ved OK 24 havde lavet en rapport om, men som blev hældt af brættet fra arbejdsgiverside som værende ’ikke lødig’. Så det vil helt sikkert være på dagsordenen,” forklarer GL’s forhandlingschef Claus Schreiner Andersen.

Så er der selvfølgelig spørgsmålet om løn, og hvordan – og hvornår – det ender med den løntrepartsforhandling, der blev indgået i 2023 i forbindelse med at sikre bedre lønforhold for grupper på det offentlige arbejdsmarked.

”Endelig er den kommende nye ungdomsuddannelsesreform en joker i overenskomstforhandlingerne. Hvor meget kommer den til at spille ind nu, og hvor meget ved forhandlingerne i ’28 eller ’29?” spørger forhandlingschefen og tilføjer, at det i øvrigt kan virke underligt at skulle udtage nye krav, inden de gamle overhovedet er underskrevet.

Mere ro – men stadig usikkert
Når startskuddet til de offentlige forhandlinger lyder om godt et år, vil vi imidlertid være en smule klogere på visse områder. Der vil ligge en endelig, politisk forhandlet rammeaftale på Christiansborg om den nye ungdomsuddannelse, og vi vil kende resultatet af overenskomstforhandlingerne på det private område, OK 25, der begynder i det nye år. Ifølge analyser forud fra blandt andre arbejdsmarkedsforskerne hos Faos (Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier) på Københavns Universitet bliver der visse overlap af emner i forhold til de senere offentlige forhandlinger. Det drejer sig især om trivsel, fleksibilitet og løn. Og så er bagtæppet, altså samfunds- og verdenssituationen jo den samme for begge arbejdsmarkeder.

De seneste forhandlinger i henholdsvis ’23’ og 24’ var på baggrund af blandt andet en pludselig krig i Ukraine og en deraf følgende turbulent udvikling i økonomien med høj inflation og usikkerhed om konsekvenserne for beskæftigelsen. Således fandt både de offentlige og private overenskomstforhandlinger sted under indflydelse af en udhuling af reallønningerne, og der blev forhandlet store lønstigninger i begge sektorer.

Det betyder, at reallønstabet fra 2021-2022 er indhentet. Den økonomiske baggrund for OK26 er nu væsentlig mindre turbulent, inflationen har rettet sig, og der er generelt udsigt til en stabil økonomi og fortsat høj beskæftigelse. Krigene i Ukraine og Mellemøsten kan dog stadig påvirke økonomien, ligesom vi ikke kender konsekvensen af valget af Donald Trump som amerikansk præsident, hvis han eksempelvis indleder en handelskrig.

Videre ad samme spor
GL-formand Tomas Kepler står foran at skulle forhandle sin tredje overenskomst som GL-formand – dog med det forbehold, at han også er GL-formand efter forårets hovedbestyrelsesvalg. Hans forventning til de kommende forhandlinger er, at brudfladerne et stykke ad vejen bliver de samme som ved de seneste forhandlinger, hvor GL havde tydelige krav, som ifølge formanden kun delvist blev imødekommet.

”Vi er selvfølgelig midt i en proces, hvor vi skal fastlægge vores krav. Men jeg kunne godt forestille mig, at vi skal videre ad det arbejdstidsspor, hvor vi fik brudt isen i ’22 og kom et skridt videre i ’24. Men vi er ikke i mål,” siger han.

Arbejdstid og psykisk arbejdsmiljø er i det hele taget et voldsomt problem på offentlige arbejdspladser generelt, så GL-formanden forudser, at de andre organisationer og medlemmer i det akademiske forhandlingsfællesskab ligeledes vil udtrykke et stort ønske om at adressere det emne. Problemet kan dog være, tilføjer han, at arbejdspres og fleksibilitet muligvis ikke er det samme set fra henholdsvis arbejdstager- og arbejdsgiverperspektiv.

”Vores erfaring med fleksibilitet er, at det skal vokse ud af krav om faste rammer. For arbejdsgiverne vil måske sige, at de, som det er nu, har fået al mulig fleksibilitet, de nok ikke troede, de havde,” lyder det fra Tomas Kepler.

Han nævner også lønspørgsmålet, hvor løntreparten er noget, der kan få indvirkning på overenskomstforhandlingerne. Og så kommer man ikke udenom før eller senere at skulle forholde sig til den kommende epx-uddannelse, som vil afføde spørgsmål om, hvordan overenskomsterne skal passe ind på de nye institutioner. Der når imidlertid at komme endnu en overenskomstforhandling inden implementeringen af den nye ungdomsuddannelsesreform i 2030 – hvad enten den kommende overenskomst bliver toårig eller, som de fleste nok forventer, treårig.

”Men vi ved jo endnu ikke, hvad arbejdsgiver forestiller sig i den retning,” som Tomas Kepler siger.