Undervisningsminister Christine Antorini afviser, at den nye overenskomst er et effektiviserings- og spareprojekt.
”Det er altid godt at have styr på budgetterne. Men målet er nu den pædagogiske udvikling af gymnasiet. Jeg kan godt forstå, at mange ledere har brugt meget tid på økonomi ved overgangen til selveje, men nu er den centrale ledelsesopgave pædagogisk udvikling,” siger Christine Antorini.
Kan man ikke forvente, at lederne bruger deres nye ledelsesrum i forbindelse med den nye overenskomst til at holde fokus på visioner og pædagogisk udvikling?
”Der kom en stor analyse fra EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) lige før sommerferien. Den viste, at gymnasieledere selv mente, at der var brug for pædagogisk udvikling. Hvis man på den enkelte skole mener, at det går for meget op i drift og økonomi, og det pædagogiske udviklingsarbejde forsvinder, så er det en god anledning til at rejse det i forhold til ledelsen.”
Undervisningsministeren understreger, at hun regner med, at ledelsen bruger overenskomsten til at skabe øget kvalitet og pædagogisk undervisning i gymnasiet.
”Det kan handle om forskellige måder at styrke undervisningen på, mere lærer-elev-tid, nye måder at lave videndeling på og så videre.”
Mange lærere oplever, at de skal lave lidt mere af det hele og dermed løbe stærkere, er det en god måde at skabe pædagogisk udvikling på?
”Jeg kan ikke gå ind i diskussioner på den enkelte skole. Den pædagogiske udvikling er som sagt det vigtigste. Hvis man oplever, at det ikke sker i tilstrækkelig høj grad, så er det jo en god anledning som medarbejder til at rejse det i forhold til ledelsen.”
Efter den nye overenskomst har flere gymnasier lavet en lokalaftale – regeringen har i flere sammenhænge lagt pres på skolerne for netop ikke at indgå lokale aftaler. For nylig kom det frem, at bestyrelsesformændene for 12-13 skoler, som har indgået lokale aftaler, er blevet inviteret til en samtale i Undervisningsministeriet.
Kan du forstå, at det kan opfattes som en skræmmekampagne for de skoler, som bliver valgt ud?
”Jeg er helt uenig i, at det er en skræmmekampagne. Det er en invitation til dialog om det fælles mål at udvikle gymnasierne. Når vi tager snakken med de pågældende gymnasier, er det for at høre, hvordan de har tænkt sig at realisere kvalitetsløftet.”
Hvis det lokalt opfattes som en skræmmekampagne, så nytter det vel ikke noget at sige, at det ikke er en skræmmekampagne?
”Jeg ville nu ikke være skræmt over at komme ind og få en dialog med vores gymnasieafdeling. Hvis man lokalt har fundet en god model for at lave et kvalitetsløft, så er det jo det, der kommer en dialog om.”
Så du erkender også, at I ikke kan gøre noget ved, at skoler laver lokale aftaler?
”Det er jo selvejende institutioner, men det er ikke det samme, som at man ikke kan have en dialog med hinanden.”
Læs Gorm Leschly: Ministeren forsøger at intimidere rektorerne på gymnasieskolen.dk.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode