Artikel
Alternativt brobygningsprojekt letter overgang fra gymnasie til universitet
universitet-undervisning-shutterstock_159927089_0-aspect-ratio-348-234

Alternativt brobygningsprojekt letter overgang fra gymnasie til universitet

Hvert år dropper mange studerende ud af deres universitetsstudie efter blot få måneder. Et projekt mellem tre aalborgensiske gymnasier og Aalborg Universitets engelskuddannelser gør elever og undervisere klogere på hinanden og fører til konkrete ændringer på universitetet.

Tekst_ Dorthe Kirkgaard Nielsen
Foto_ Shutterstock (Arkiv)

En gruppe forskere fra engelskuddannelserne på Aalborg Universitet har det seneste år sammen med Aalborghus Gymnasium, Hasseris Gymnasium og Nørresundby Gymnasium & HF sat fokus på overgangen mellem gymnasie og videregående uddannelse.

Alt for mange studerende dropper ud af deres universitetsstudie efter blot få måneder, og der er brug for samtaler på tværs af gymnasier og universiteter, mere indsigt og forståelse for hinanden, så overgangen bliver lettere, og færre forhåbentlig falder fra.

Netop derfor har seks forskere fra Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet arbejdet sammen med de tre aalborgensiske gymnasier om projekt ”Fra engelsk til engelsk: Udfordringer i overgangen mellem ungdoms- og videregående uddannelser”.

”Med projektet laver vi en helt anden form for brobygning, meget mere håndholdt, hvor gymnasieleverne får en smagsprøve på, hvad det vil sige at læse engelsk på universitetet, og hvor vi får en større viden om elevernes forudsætninger og virkelighed,” siger Lise-Lotte Holmgreen, projektleder og lektor på Institut for Kultur og Læring.

Vi har ønsket at se nærmere på, hvad gymnasieelevernes forventninger til et universitetsstudie er.
Lise-Lotte Holmgreen, projektleder og lektor
Institut for Kultur og Læring.

”Både den pædagogiske, diskursive og didaktiske tilgang er anderledes på universitetet, end de studerende kender fra gymnasiet. Vi har derfor ønsket at se nærmere på, hvad gymnasieelevernes forventninger til et universitetsstudie er, og hvordan vi undervisere kan imødekomme de unges forventninger,” fortæller Lise-Lotte Holmgreen.

Gymnasieelever undervises på universitetet
Hvert gymnasium har stillet med en 2.g-klasse – alle med engelsk på A-niveau. To af klasserne har kørt et forløb på almen engelsk, en klasse har haft et forløb på international virksomhedskommunikation.

Gymnasieklasserne har hver især haft et undervisningsforløb, hvor de to formiddage med fire-fem ugers mellemrum har været på universitetet og modtaget undervisning og vejledning.

Den første formiddag blev eleverne præsenteret for fagområder, som er en del af pensummet på de to universitetsuddannelser. Derefter blev de stillet en opgave, som de i de mellemliggende uger skulle arbejde med – med hjælp fra deres engelsklærer. Som en del af projektet er engelsklærerne nemlig blevet undervist i de samme områder.

Den anden formiddag på universitet blev der fyldt mere viden på, gymnasieeleverne arbejdede gruppevis med opgaverne, og udvalgte grupper fremlagde deres løsninger.

Opgaverne har været koblet til elevernes hverdag på gymnasiet. En gruppe har arbejdet med sprogvariation inden for temaet ”Scottishness”, og en anden gruppe har arbejdet med markedskommunikation i forbindelse med en studietur til Toscana.

Opfordring om flere læringsformer 
Som en del af projektet har forskerne fra universitetet også været på besøg på de tre gymnasier og observeret undervisningen.

”Undervisningen på gymnasiet er markant anderledes, med rigtig mange pauser og rigtig mange læringsformer med par- og gruppearbejde. Der kører vi traditionelt i længere stræk med forelæsninger,” siger Lise-Lotte Holmgreen.

Vi undervisere på tværs af sektorerne bliver klogere på hinanden, og via projektet får eleverne en god indsigt i, hvad det vil sige at læse på universitetet.
Kristine Ahlmann Hjuler, engelsklærer
Nørresundby Gymnasium & HF

Netop opmærksomheden på de kortere undervisningssekvenser fører nu til konkrete ændringer i planlægningen af det kommende første semester på de to universitetsuddannelser.

”Vores undervisere opfordres nu til at bruge flere læringsformer og veksle oftere mellem dem, end de allerede gør,” fortæller Lise-Lotte Holmgreen.

Større fokus på helheder
Derudover har projektet givet universitetet en meget større forståelse for, hvordan de forskellige kurser og fagelementer i løbet af et universitets-semester kan virke som fragmenterede oplevelser for de nye studerende. Fremadrettet skal der tænkes endnu mere i helheder.

”Vores undervisere skal i højere grad italesætte deres eget kursus i den store uddannelsessammenhæng, så eleverne forstår, hvorfor grammatik og tekstproduktion på første semester hænger sammen med organisation og ledelse. For lykkes vi ikke med den bevidsthedsskabelse, kan det være en af grundene til, at nye studerende dropper ud,” siger Lise-Lotte Holmgreen.

Øjenåbner for eleverne
For gymnasielærerne har projektet givet en større indsigt i den faglige bredde i engelsk på universitet. Hos Nørresundby Gymnasium & HF er engelsklærer Kristine Ahlmann Hjuler med i projektets netværksgruppe, og hun mener, at projektet er med til at skabe mindre afstand mellem gymnasie og universitet.

”Vi undervisere på tværs af sektorerne bliver klogere på hinanden, og via projektet får eleverne en god indsigt i, hvad det vil sige at læse på universitetet. Det er vigtigt især for elever fra uddannelsesfremmede hjem,” siger Kristine Ahlmann Hjuler og uddyber:

Om projektet

  • Projektet ”Fra engelsk til engelsk: Udfordringer i overgangen mellem ungdoms- og videregående uddannelser” startede den 1. september 2022 og afsluttes den 31. august i år.
  • Seks lektorer og professorer fra Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet har deltaget sammen med en engelsklærer fra henholdsvis Aalborghus Gymnasium, Hasseris Gymnasium samt Nørresundby Gymnasium & HF i projektets netværksgruppe.
  • Fra hver af de tre gymnasier har en 2.g-klasse med engelsk på A-niveau deltaget sammen med deres lærer.
  • Er støttet med 261.580 kroner af Det Nationale Center for Fremmedsprog.
  • Institut for Kultur og Læring støtter, så projektet kan fortsætte til efteråret.

”For nogle elever har en oplevelse af, at universitetet er sådan et elfenbenstårn, og de er nervøse for både niveau og lærere, men nu har de på egen krop oplevet, at underviserne også bare er mennesker, der gerne vil hjælpe, og som har nogle pædagogiske evner.”

I en tid hvor sprogfagene er i krise, mener Kristine Ahlmann Hjuler også, at projektet kan gøre en forskel. Fordi det kan åbne flere elevers øjne for, hvad man kan med sprog.

”Det er altid meget synligt, hvad man kan blive, og hvad man skal arbejde med, hvis man læser jura eller medicin. Her er det noget mere fluffy med humaniora, men her får eleverne en tydeliggørelse af, hvad sprog kan føre til,” fortæller hun.

Evalueringerne fra projektet viser da også, at flere elever nu overvejer at søge mod universitetets engelskuddannelser.

Projektet fortsætter
Projektet skulle egentlig stoppe her per 31. august, men Institut for Kultur og Læring har bevilget midler, så det foreløbig kan fortsætte i dette efterår. Dermed får tre nye 2.g-klasser med engelsk på A-niveau mulighed for at se nærmere på almen engelsk og international virksomhedskommunikation på Aalborg Universitet.

De seneste tal for universitetet viser et frafald i løbet af det første studieår på 25 procent for almen engelsk og 19 procent på international virksomhedskommunikation.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater