De ukrainske flygtninge, som har modet og evnerne til at kaste sig ud i en dansk gymnasial uddannelse, er velkomne til det. Andre unge har behov for undervisning i dansk som andetsprog i nogle måneder, inden de sætter sig tilrette med nye danske klassekammerater.
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) præsenterede i går en ny bred politisk aftale om de ukrainske børn og unge. Og hun slog fast, at de ukrainske unge skal have adgang til de danske ungdomsuddannelser, og at de ukrainske børn skal i daginstitution og skole.
”Vi ved ikke, om vi taler måneder eller år med denne krig. Vi skal finde gode løsninger på kort sigt og skabe de bedst mulige rammer for de ukrainske børn og unge,” sagde børne- og undervisningsministeren.
Undervisning på engelsk og ukrainsk
Aftalen betyder først og fremmest, at der blødes op for danske regler og lovgivning, som kan være en barriere for, at de mange ukrainere hurtigt kan komme i gang med daginstitution, skole og uddannelse.
Ungdoms- og voksenuddannelser får mulighed for at anvende engelsk eller ukrainsk som undervisningssprog og at tilrettelægge undervisningen som fjernundervisning.
“Hvis den eneste forhindring for at gå til eksamen i kemi B er to ugers undervisning på ukrainsk, så vil det være helt tosset, hvis det ikke var en mulighed,” sagde Pernille Rosenkrantz-Theil.
Online undervisning kombineret med dansk
På pressemødet spurgte gymnasieskolen.dk om, hvem der eventuelt skal stå for undervisning på ukrainsk.
Pernille Rosenkrantz-Theil forklarede, at der i praksis ikke vil være fysiske ukrainske lærere til at undervise elever i gymnasiet og på øvrige ungdomsuddannelser. Derimod kan en del af elevernes undervisning være fra et omfattende online undervisningsmateriale, som det ukrainske undervisningsministerium har udviklet under coronapandemien.
”Hvis man for eksempel prøver kræfter med gymnasiet efter sommerferien, så kan eleverne kombinere undervisning på dansk med, at de får noget undervisning fra nettet fra Ukraines undervisningsministerium,” sagde hun.
“Så kan de spørge den danske lærer om det, de ikke forstod. Der er forskel på, at al undervisning foregår på et sprog, man ikke forstår, og så at man får noget grundlæggende undervisning på ukrainsk. På den måde bliver undervisningsformerne blandet sammen på en helt anden måde, og det må man ikke i dag,” sagde Pernille Rosenkrantz-Theil for at forklare opblødningen i de danske regler.
Hun forklarede, at tanken er, at ukrainerne skal hjælpes bedst muligt i fag, hvor det danske sprog i sig selv ikke er det væsentligste og nævnte kemi som et eksempel.
På pressemødet blev der spurgt til, hvorfor der bliver lavet anderledes regler for ukrainske flygtninge i forhold til flygtninge fra andre lande.
“Det er ikke, som det plejer at være. Vi modtager det største antal flygtninge fra et land siden 2. verdenskrig,” lød svaret blandt andet fra børne- og undervisningsministeren, som også pegede på, at det omfattende online undervisningsmateriale fra det ukrainske undervisningsministerium giver nogle andre muligheder, som flygtninge fra andre lande hidtil ikke har haft.
Nogle lærer hurtigt dansk
De ukrainske unge skal modtage undervisning i dansk som andetsprog ligesom andre udlændinge, der kommer til Danmark. Derefter vil det være individuelt, hvornår de unge er klar til at begynde på de danske ungdomsuddannelser.
“Det er rektors vurdering, hvornår en elev er klar til et helt almindeligt gymnasieforløb på dansk, og hvornår det er realistisk at gennemføre. Nogle unge lærer hurtigt dansk – det ved vi fra udvekslingsstuderende – og vil kunne begynde hurtigt. For andre vil det være helt umuligt, fordi de sprogligt ikke er lige så hurtige,” sagde ministeren, som slog fast, at de unge ukrainere skal have mulighed for at begynde på en ungdomsuddannelse.
“Hvis de har mod på det, må de gerne prøve kræfter med det med det samme.”
Hvis krigen ikke var brudt ud i Ukraine skulle en årgang af elever afslutte deres studentereksamen i denne periode.
“Vi vil prøve at understøtte, at eleverne i så vidt mulig udstrækning kan komme til at gå til eksamen. Så de kan få sat et punktum, få deres papirer og få mulighed for at komme videre på en videregående uddannelse. Det er noget, ministerierne på tværs af de skandinaviske lande arbejder på lige nu,” sagde Pernille Rosenkrantz-Theil uden at uddybe, hvordan det skal lade sig gøre i praksis.
Brug for ledige gymnasielærere
Foreløbig har knap 24.000 ukrainere – hovedsageligt kvinder og børn – søgt om opholdstilladelse efter særloven for ukrainske flygtninge. En af udfordringerne er ifølge Kommunernes Landsforening, at der både er mangel på pædagoger og lærere i folkeskolen.
Børne- og undervisningsministeren nævnte, at ledige gymnasielærere kan blive ansat til at hjælpe med at løfte den store opgave med at undervise de ukrainske børn og unge i udskolingen.
“Vi har været i kontakt med Gymnasieskolernes Lærerforening om muligheden for, at ledige lærere kan undervise i grundskolen. Det vil være oplagt at bruge lærere med pædagogikum til at hjælpe med denne indsats,” sagde Pernille Rosenkrantz-Theil.
Gymnasieskolen.dk har spurgt Børne- og Undervisningsministeriet, om der bliver afsat ekstra penge til ungdomsuddannelserne til indsatsen med at give de ukrainske flygtninge uddannelse. Gymnasieskolen.dk har også spurgt til, hvordan ukrainske unge rent praktisk skal have mulighed for at gå til eksamen.
Ministeriet har ikke nået at give et svar før deadline.
Gymnasieskolen.dk vil følge op på historien om den nye indsats med at tage imod de ukrainske flygtninge på ungdomsuddannelserne.
Aftalen om fordrevne ukrainere
Aftalen betyder blandt andet, at kommunerne får større fleksibilitet til at tilrettelægge tilbud på daginstitutions- og skoleområdet.
Det bliver muligt at undervise unge på engelsk og ukrainsk i grundskolen og på ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner.
Bag aftalen står regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne.
Læs aftalen her.
Kommentar til artiklen
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Relaterede artikler
Copyright Gymnasieskolen 2024
Ingen kan vel være uenig i, at ukrainske unge skal kunne fortsætte deres uddannelse, mens de er i Danmark. Alligevel synes jeg, at den ny aftale rummer flere spørgsmål end svar. På hvilket grundlag skal en rektor f.eks. kunne afgøre, om en ukrainsk elev kan tilstrækkeligt dansk til at kunne følge undervisningen på et gymnasium? Hvilke udfordringer stiller ukrainske elever lærerne overfor? Og hvordan vil man tage hånd om det? Ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil skal den ukrainske elev f.eks. kunne følge kemiundervisning online på ukrainsk, og han skal samtidig have mulighed for at kunne spørge den danske kemilærer om det, han ikke forstod. Men hvordan skal en dansk kemilærer kunne forklare en ukrainsk elev komplicerede problemstillinger eller processer, som den ukrainske lærer måske ikke har kunnet forklare godt nok? På engelsk? Langt fra alle ukrainske flygtninge taler tilstrækkeligt godt engelsk til at kunne føre en sådan samtale. På dansk? De færreste ukrainske flygtninge vil have opnået et tilstrækkeligt højt danskniveau til at kunne føre en samtale om f.eks. kemi på dansk inden for de første 2-3 år. For de fleste unge så vel som voksne udlændinge med vestlig baggrund går der et sted mellem 1 og 3 år, før de har tilegnet sig et funktionelt dansk, så de kan klare de basale sproglige udfordringer i hverdagen. Unge elever lærer muligvis dansk lidt hurtigere med den rette undervisning i folkeskolens modtageklasser. Fælles for både unge og voksne er imidlertid, at det tager tid at lære et nyt sprog – og at ens livsbetingelser har afgørende betydning for, hvor hurtigt man lærer det nye sprog. Det er ikke ligegyldigt for sprogtilegnelsen, om man mentalt har ”pakket ud” og slået rod i det nye land – eller om man regner med, at man skal tilbage til hjemlandet inden for en overskuelig fremtid. Pernille Rosenkrantz-Theil citeres i artiklen for at sige at ” Nogle unge lærer hurtigt dansk – det ved vi fra udvekslingsstuderende – og vil kunne begynde hurtigt.” Men der er en verden til forskel på at være resursestærk udviklingsstuderende, der kommer frivilligt til Danmark med ambitioner om at studere, og så at være flygtning, der tvunget af omstændighederne mere eller mindre tilfældigt er havnet i Danmark uden på forhånd at have haft planer om det. Livsomstændigheder som bl.a. flugt og deraf mulige traumer har stor indflydelse på, hvor hurtigt man lærer et nyt sprog.
Derfor kræver det indsigt i andetsprogstilegnelse, andetsprogspædagogik og interkulturel kommunikation at undervise sårbare flygtninge. Det er ikke noget, man bare gør, og det er derfor, der findes en uddannelse i netop det. Og derfor bliver jeg en lille smule bekymret, når jeg læser om den nye aftale – selvom jeg også ønsker, at ukrainske flygtninge kan fortsætte deres skolegang og uddannelse, mens de er i Danmark.