Alle er enige: Regler for optagelse til gymnasiet er en ommer

Drop optagelsesprøven til gymnasiet og brug i stedet afgangsprøverne i 9. klasserne som adgangskrav. Smid optagelsesreglerne i skraldespanden og lav et nyt og enkelt system.
Sådan lyder to politiske forslag om optagelsesreglerne til gymnasiet, som partierne i Folketinget skal forsøge at forbedre i løbet af efteråret.

Politikere og gymnasiesektoren er alle enige om, at reglerne for at blive optaget i gymnasiet skal laves om, men til gengæld er der ikke enighed om, hvordan det skal gøres. 

Dansk Folkepartis gymnasieordfører Marie Krarup kalder optagelsesreglerne for “skod” og et resultat af, at mange partier med forskellige holdninger skulle blive enige i forbindelse med vedtagelsen af en ny reform for gymnasierne.

Dansk Folkeparti foreslår, at man dropper optagelsesprøven for de ikke-uddannelsesparate og i stedet bruger afgangsprøverne i 9. klasse som adgangskrav. Marie Krarup foreslår, at eleverne så skal have et karaktergennemsnit på 6 for at komme på gymnasiet.

“Vi skal have rettet op på, at systemet er blevet så bøvlet. Det skal være mere enkelt,” siger Marie Krarup, som foreslår, at der eventuelt kan være en ekstra optagelsesprøve til dem, som i første omgang ikke klarer karakterkravet ved afgangseksamen i 9. eller 10. klasse.

Dansk Folkepartis forslag vil reelt set gøre det sværere at komme i gymnasiet end i dag.

SF: Start forfra
SF afviser dog også Dansk Folkepartis forslag.

“Vi skal ikke have indført en reel eksamen i folkeskolen for at komme i gymnasiet,” siger Jacob Mark, som sidder i Folketingets børne- og undervisningsudvalg og var med til at forhandle gymnasiereform og adgangskrav på plads i 2016.

SF, Radikale Venstre og Socialdemokratiet pressede dengang på for at undgå, at eleverne skulle have for høje karakterer til afgangsprøverne. Kompromiset blev, at elever skal være uddannelsesparate og have et gennemsnit på 5 i standpunktskarakterer, men kan nøjes med et gennemsnit på 2 til afgangsprøven.

Optagelsesprøven blev en del af kompromiset ved forhandlingerne og er en ventil for de ikke-uddannelsesparate. 

Jacob Mark erkender, at reglerne er blevet for komplicerede, og samtidig betyder optagelsesprøverne, at flere elever først meget sent – nogle først i august – får at vide, om de er optaget på gymnasiet.

Han mener, at partierne ikke skal reparere på reglerne, men i stedet sætte sig ned og begynde forfra.

“Vi skal ud i en helt ny slags vurdering. Man skal have et fagligt niveau for at gå i gymnasiet, men vi skal finde en anden måde at vurdere det på,” siger Jacob Mark.

Alle partier i Folketinget undtagen Enhedslisten, Alternativet og Nye Borgerlige er med i forligskredsen om gymnasierne. Som der er tradition for i Danmark, bliver undervisningspolitik aftalt hen over midten, og det betyder også, at nye regler først kan træde i kraft, hvis alle forligspartier kan finde et kompromis.

S: Forpligtet til forbedringer
Socialdemokratiets undervisningsordfører, Jens Joel, mener, at reglerne skal forbedres, og han håber, at alle partier vil samarbejde om den opgave.

“Jeg kan godt forstå frustrationerne over, at det kan være svært at gennemskue reglerne, som er resultatet af et politisk kompromis. Jeg mener, at forligspartierne er forpligtet til at sætte sig rundt om bordet og blive enige om, hvad vi kan gøre ved det,” siger Jens Joel.

Han henviser til, at der i løbet af efteråret kommer en evaluering af hele optagelsesproceduren, og den skal bruges til at forbedre reglerne, mener han.

“Derudover synes jeg, at skoler, interessenter og organisationer nu skal råbe op om, hvad der ikke fungerer, så vi også kan få de input med ind til bordet,” siger han.    

Radikale: For mange tal
Radikale Venstre vil også forenkle reglerne, så de er nemmere at forstå.

Partiets ungdomsuddannelsesordfører, Anne Sophie Callesen, hæfter sig ved, at som reglerne er formuleret i dag, så skal eleverne have 5 i gennemsnit i de lovbundne prøver ved folkeskolens afgangseksamen for at blive optaget på gymnasiet. Får de mellem 3 og 5 i gennemsnit har de stadig retskrav på at blive optaget, og får de mellem 2 og 3 har de stadig krav på at blive optaget, hvis de gennemfører en vejledningssamtale med rektor på gymnasiet. Det kræver en god studievejleder at forklare de regler, mener hun.

“Reglerne skal kunne forklares, for at de kan forsvares, og det skal være lettere at forstå, hvad det kræves for at komme i gymnasiet,” siger Anne Sophie Callesen.

Hvis det stod til Radikale Venstre alene, så skal det være mere en helhedsvurdering af eleven, som er afgørende for optagelse, og karakterkravet skal fylde mindre.

“Vi mener også, at rektorernes vurdering på det enkelte gymnasium skal fylde mere. Der er dog flere partier i forliget, og alle må tage et ansvar for at få gjort reglerne mere enkle,” siger Anne Sophie Callesen.

Konservative: Mere smidigt
Det Konservative Folkeparti ser frem til, at undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) indkalder til forhandlinger om optagelsesreglerne.

“Grundlæggende skal der være et vist fagligt niveau for at komme i gymnasiet, men der skal også være sund fornuft i reglerne, og vi vil gerne se på, hvordan systemet kan blive mere smidigt,” siger undervisningsordfører Mai Mercado, som dog også siger, at hun ikke ønsker at lempe på kravene for at komme i gymnasiet. 

Mai Mercado er klar til at drøfte Dansk Folkepartis forslag om at droppe optagelesprøven. 

GL: Drop karakterbommen
Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) mener, at optagelsesreglerne til gymnasierne skal tilbagerulles eller gennemrenoveres.

“Først og fremmest mener vi ikke, at der skal være en simpel “karakterbom” til gymnasiet. Det er for tidligt at opstille firkantede karakterbomme for unge mennesker. Ved et karakterkrav på 4 eller 5 er det allerede socialt skævvridende. Det betyder, at unge, som kan og vil gennemføre en gymnasial uddannelse, udelukkes – og hvad er perspektivet i det?” siger Tomas Kepler.

GL mener, at eleverne i stedet skal vurderes ud fra en helhedsbetragtning.

“Selvfølgelig er ikke alle elever parate til gymnasiet, men vi skal vurdere de unge ud fra en helhed og ikke et tal,” siger Tomas Kepler.

GL peger på, at politikerne også bør styrke brobygningen fra grundskole til ungdomsuddannelserne og styrke uddannelsesvejledningen, så de unge kommer på den rigtige uddannelse for dem.

Han mener, at optagelsesreglerne til gymnasierne er bureaukratiske og alt for komplicerede at forklare til elever i 8. og 9. klasse. Derfor er det nødvendigt, at politikerne sætter sig sammen og tilbageruller eller forsimpler reglerne, mener Tomas Kepler.

“Karakterkravet er ikke faldet ned fra himlen på stentavler. Vi kan sagtens lave et bedre optagelsessystem, som hjælper de unge til at vælge den rigtige ungdomsuddannelse i stedet for at opstille barrierer, som ingen har gavn af, ” siger Tomas Kepler. 

Danske Gymnasier: Ressourcespild
Tidligere på måneden sendte Danske Gymnasier et åbent brev til undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Her understreger formand Birgitte Vedersø, at “det er helt afgørende, at systemet bliver forenklet inden næste års optagelsesproces.”

Danske Gymnasier skriver også, at det er spild af samfundsressourcer, at der næsten samtidig afholdes optagelsesprøve til gymnasiet og afgangsprøve i 9. klasse.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil lavede tidligere på sommeren et lynindgreb, som betyder, at omkring 175 elever, som ellers havde dumpet optagelsesprøven alligevel har bestået. I stedet for at eleverne før skulle opnå et vist antal point i hver af de fire fag i prøven, skal eleverne nu opnå et samlet antal point i prøven for at bestå. 

Dermed lempede hun de regler, som tidligere undervisningsminister Merete Riisager havde gennemført for optagelsesprøven.

Nu afventer undervisningsministeren evalueringen af optagelsesproceduren og ønsker ikke at sige yderligere om sagen, oplyser Undervisningsministeriet. 

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Venstre og Liberal Alliance.