Akademikernes formand: Sammenholdet skabte resultaterne

For en uge siden var Lars Qvistgaard ikke særlig optimistisk om overenskomstforhandlingerne.

“Jeg må indrømme, at for en uge siden tænkte jeg, det her ender galt,” siger Lars Qvistgaard, som er formand for Akademikerne og dermed også overordnet forhandler for gymnasielærerne.

Det var derfor også en kæmpe lettelse, da det lykkedes at få overenskomstsikret den betalte spisepause, og at der dermed blev skabt et forlig på statens område lørdag.

“Jeg skal passe på ikke at oversælge aftalen, men jeg er rigtig godt tilfreds,” siger Lars Qvistgaard et par dage efter, at overenskomstforhandlingerne sluttede.

“Der har været en masse usikkerhed om frokostpausen, som vi nu endelig har fået en afklaring på. Det kunne måske være blevet løst ved en faglig voldgift, men det ville der også være en masse usikkerhed om,” siger Lars Qvistgaard.

Han henviser også til lønrammen på 8,1 procent over tre år, og at privatlønsværnet fra 2015 er blevet erstattet af den tidligere reguleringsordning. Det betyder med andre ord, at der vil være en mere parallel lønudvikling mellem offentligt ansatte og privatansatte.

Sammenholdet er en styrke
Den store fortælling om overenskomstforhandlingerne i 2018 har været muskertereden og sammenholdet i fagbevægelsen og blandt de offentligt ansatte.

Lars Qvistgaard mener også, at for eksempel sikringen af den betalte spisepause er et resultat af sammenholdet.

“Fagbevægelsen stod sammen, og det har været enormt stærkt og har skabt resultater denne gang. Det arbejde skal vi bygge videre på fremover, vi har faktisk en stor styrke i fællesskabet,” siger Lars Qvistgaard.

Ærgrelse på underviserområdet
Midt i glæden er der dog også ærgrelse over, at Akademikerne og herunder GL ikke lykkedes med at få krav igennem på underviserområdet blandt andet om åbenhed og indflydelse på planlægningen og jævn arbejdsbelastning på skolerne.

“Her var der modvilje fra Moderniseringsstyrelsen, og vi kunne ikke trænge igennem. Omvendt lå der et krav fra arbejdsgivernes side om et øget krav om decentralisering og individualisering af lønnen, som vi fik afværget. Man kan sige, at vi undgik elendigheder, men kunne så heller ikke komme igennem med alle vores krav,” siger han.

Hvad kostede frokostpausen?
Der er blevet boret meget i, hvor meget lønmodtagerne har betalt for at få overenskomstsikret frokostpausen.

Lars Qvistgaard siger, at der ikke er blevet betalt kroner og ører af den samlede lønramme, som det er tilfældet med aftalen for de ansatte i regionerne. Men i den sidste periode af overenskomstforhandlingerne er der selvfølgelig blevet “handlet” for at få aftalen til at falde på plads, forklarer han.

Lars Qvistgaard fortæller, at en del af “prisen” for frokostpausen var, at der er blevet indført en “minimallønsoverenskomst” for lederne på selvejende institutioner. Det vil sige, at lederne får en minimalløn, og resten skal forhandles decentralt.

“Vi har givet indrømmelser, som vi nok ville være stået mere stejlt på, hvis vi ikke havde fået sikret den betalte spisepause. Men vi har ikke betalt for spisepausen med lønrammen,” siger Lars Qvistgaard.

Ungdommens overenskomst
Et andet resultat i overenskomsten er, at nyuddannede får fem fridage det første år i ansættelsen. I dag skal nyuddannede selv betale, hvis de vil holde ferie det første år, men nu kan de i det mindste holde fem betalte fridage.

Derudover er lønnen hævet på det første trin på akademikerskalaen, og det vil gavne bachelorer.

“Det er på flere måder en god overenskomst for de unge medarbejdere,” siger Lars Qvistgaard.