Efter næsten fire måneder med virtuel undervisning er landets gymnasieelever nu tilbage i det fysiske klasseværelse – i første omgang hver anden uge. Men selvom gensynet med klassekammeraterne sikkert har fået humøret til at stige, er motivationen fortsat i bund hos en stor gruppe elever efter de mange uger alene foran computerskærmen.
Derfor står lærerne lige nu med en særlig opgave, mener uddannelsesforsker Dorte Ågård, der i mange år har beskæftiget sig med lærer-elev-relationer, motivation og klasseledelse.
”Lærerne står med et reelt stykke reparationsarbejde. Jeg er med på, at nogle elever har trivedes godt under nedlukningen, især de fagligt stærke elever og de sårbare, der har det svært i det fysiske klasserum. Men der er også en meget stor gruppe elever, der har fået banket deres motivation for at lære helt i bund. Og den kommer ikke nødvendigvis tilbage af sig selv,” siger Dorte Ågård, der er seniorrådgiver ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet.
Hun råder først og fremmest lærerne til at skrue op for relationsarbejdet i deres undervisning her i de første uger, hvor eleverne er tilbage
”Det vil være den bedste investering. Det er i meget høj grad gennem den gode lærer-elev-relation, at motivationen skabes. Lige nu kan mange elever have følelsen af, at kontakten til deres lærer er smuldret. Selvfølgelig har man set hinanden og talt sammen på Teams og Zoom, men den nærhed, som det giver at være fysisk tilstede sammen, har man savnet,” siger Dorte Ågård, der har skrevet ph.d.-afhandling om betydningen af den gode lærer-elev-relation.
Hun anbefaler, at lærerne prioriterer at få snakket med alle elever.
”Det vil i høj grad gavne de sårbare elever, men alle elever har brug for at vide, at deres lærer interesserer sig for dem og gerne vil hjælpe.”
Genskab klassefællesskab
Gymnasieelevernes læring, trivsel og motivation har taget et dyk i perioden med nedlukning og nødundervisning. Det er gået særligt hårdt ud over de fagligt svage elever, men mange er blevet ramt, viser undersøgelser fra både Syddansk Universitet, Danmarks Evalueringsinstitut og Gymnasieskolernes Lærerforening.
Læs: Nedlukning går ud over læring og trivsel
Man kan ikke for alvor få fat i det faglige igen, før de gode relationer og klassefællesskabet er genskabt.
Med den viden i bagagen er det en dårlig idé, hvis man bare ”laver skole for fuld skrue, som om intet var hændt”, pointerer Dorte Ågård.
”Man kan ikke bare gøre de fire måneder til en parentes og tage fat, hvor man slap i december. Nogle lærere tænker måske endda på at speede tempoet op. Det kan være fristende, fordi skoleåret snart lakker mod enden, og der kan være faglige huller. Men det vil gå galt – det vil hægte elever af.”
Det er ikke kun relationen mellem elev og lærer, der er vigtig. Det er lige så vigtigt at få genskabt relationerne mellem eleverne og en tryghed i klassen. Dorte Ågård anbefaler masser af gruppe- og pararbejde og fælles oplevelser i lektionerne – også nogle, der ikke har med det rent faglige at gøre. Det kan blot være en gåtur, en kop kaffe og ’klassens time’.
”Det har været svært for eleverne at være alene, og en del har følt sig ensomme. Fra forskningen ved vi, at trivsel og motivation er en forudsætning for læring. Man kan ikke for alvor få fat i det faglige igen, før de gode relationer og klassefællesskabet er genskabt. Derfor skal man bruge tid på det, der fylder hos eleverne. Man må ikke blive så ambitiøs på det fagliges vegne, så man lukker ned for bekymringer og diskussioner.”
Detox og tydelige rammer
Fra sin forskning i klasseledelse ved Dorte Ågård, hvor stor betydning, det har, at man sætter tydelige rammer for undervisningen, så eleverne ikke er i tvivl om, hvad der skal foregå, og hvad der forventes af dem. Det er endnu vigtigere nu, hvor eleverne i en lang periode har haft en hverdag, hvor strukturen har manglet, påpeger hun.
”Under nedlukningen har elevernes hverdag været meget udflydende. Skole og fritid er smeltet sammen. Det har været svært for mange, så jeg tror, det vil være en lettelse for dem at komme tilbage til meget tydelige rammer,” siger Dorte Ågård.
Efter fire måneder foran en skærm er der brug for en detox.
Hun foreslår, at man kan starte alle timer på samme måde resten af skoleåret. En idé kan være på skift at lade eleverne holde et lille oplæg på fem minutter om noget, der optager dem lige nu. Hun foreslår også, at en af klassens lærere hver mandag bruger 20 minutter af en time på at hjælpe eleverne med at få overblik over ugens skema, lektier og afleveringer.
Desuden råder hun til, at der kommer aktiviteter, der kræver bevægelse, ind i alle lektioner, og at man lukker ned for alle skærme i en stor del af tiden.
”Efter fire måneder foran en skærm er der brug for en detox. Nu skal vi have en periode, hvor eleverne koncentrerer sig om at diskutere, lytte og være tæt på hinanden.”
Og så er det vigtigt at få grinet sammen med eleverne, lyttet til, hvordan de egentlig har oplevet nedlukningen og måske dele ud af egne corona-oplevelser, anbefaler Dorte Ågård.
”På den måde viser man lidt af sig selv som menneske. At eleverne oplever en tillidsfuld kontakt med deres lærer, er en meget vigtig del af motivationen. Særligt for de elever, der vender deres problemer indad, vil det være en aflastning at høre, at selv deres superdygtige dansklærer synes, at coronatiden har været svær.”
Sådan styrker du dine elevers motivation efter corona:
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode