Det er en stor bog, men den henvender  sig også til større mennesker end dem, vi har i ungdomsuddannelserne. Bogen er skrevet til bachelorer i ernæring og sundhed.

Jeg havde sat mig for at læse den fra ende til anden for at opdatere min viden. Men jeg gik desværre træt undervejs, så jeg venter med at læse om smudstyper og codex-beslutningstræer, til jeg bliver spurgt.

I det, jeg har læst, havde jeg stor glæde af de sproglige nyskabelser, som jeg umiddelbart kan tage med ind i mine klasser. For eksempel ville jeg ikke selv være  kommet i tanke om, at man kan kalde det en replikationsboble, når dna-molekyler adskilles i to strenge under replikationen, eller tænkt over, at når noget sedimenterer, sker der jo bare det, at det ”synker ned i væsken”. Homologe kromosomer kaldes et ”sæt”. Såre enkelt. Men ud over disse sproglige glæder er bogen fyldt med fagord, der alle steder forklares, så de er lettere at huske.

Bogen bringer forslag til øvelser, for eksempel om at finde parasitter i sild. Jeg spiser aldrig sushi!

Den vægtige bog kan gøre god nytte på gymnasier i forbindelse med SRP, SSO, AT og andre projekter. For eksempel er der et helt afsnit om sygdomme fremkaldt via fødevarer. Det er altid aktuelt ligesom fermentering og konservering.

Bogen indeholder naturligvis en masse information i relation til kernestof i biologi og bioteknologi. Der er grundig information om osmose, immunforsvar, katalase, mutagener, protister, svampekonidier og meget andet.

Værket kan også være godt for den aldrende biolog, der har brug for at opdatere sin viden om laktoseoperon, virioner, prioner og MRSA, og jeg havde også misset forskellen på fagordene triplet og codon. Det glemmer jeg aldrig igen. Meget er bekendt stof, men det var nyt for mig, at man kan dyrke virus på celler fra nyrer fra aber!! Håber ikke, det bliver endnu en sag for en stakkels zooolgisk have, der dissekerer dyr offentligt.