Lutter lovord

Et retorikforløb er med god grund en fast bestanddel af mange læreres undervisning i de klassiske fag. Med Inger Nords fine oversættelse af Plinius’ Panegyrik til kejser Trajan får vi nu mulighed for at supplere læsningen af retstalerne fra Athen og Perikles’ gravtale med et stykke fuldtonet lovtale fra romersk kejsertids zenit. Oversættelsen er ledsaget af en gennemgang af Trajanbuen i Benevento, og partnerskabet mellem bue og tale virker fint i kraft af den velkoordinerede gennemgang af buens relieffer i forhold til talens temaer. Afslutningsvis skitserer Inger Nord en ”læsemåde” af talen, hvor hun kort indsætter talen i politisk-retorisk og genremæssig kontekst for at vurdere hensigten bag det idealiserende portræt og dens (i politisk forstand noget forlorne, i stoisk forstand ret interessante) frihedsideal. 
Talens opbygning spejler en interesse for det private, mod personen bag politikken. Efter en redegørelse for vejen til magten og realpolitiske sejre og velgerninger følger en lovsang af Trajans person som en optakt til hans guddommeliggørelse som Optimus, Jupiter på jord. Undervejs kommer man så vidt omkring, at uddrag af talen vil kunne gøre sig godt i mange undervisningsforløb. Romersk kejserkult, religion, gladiatorkampe (kap. 33), romere og barbarer, menneskesyn (kap. 25-28), glansbilleder af republikken og frihedsopfattelser er blot nogle af mulighederne i undervisningssammenhæng. Den afsluttende læsemåde er også velegnet til at diskutere metode med eleverne, hvis man inddrager talen i et AT-forløb om retorik. 
Oversættelsen er frisk uden at være kæk. Plinius’ stil indbyder ikke til alt for dristig en sprogdragt, og dette undgås, men tilskuerne i arenaen ”hepper”, Trajan indfører ”børnetilskud” (alimenta), og bæstet Domitian udsender ”chokbølger”, og stilistisk er der gennemgående ramt plet i den uforbeholdne ros af den beskedne og tilbageholdende kejser. Mange vil sikkert savne lidt flere realkommentarer og historisk overblik, men ellers er oversættelsen en gave til de klassiske fag!