De fire udgivere har i 20 kapitler plus 16 siders litteraturliste samlet en opdateret oversigt over fremmedsprogsundervisningen; for anmelderen er bogen et must for alle sprogundervisere i gymnasiet og bør indgå i pædagogikums bogliste.

Anmelderen kan umuligt referere alle 20 kapitler og alle guldkornene; B.H. giver et overblik over sprog, sprogtilegnelse og praksis i sprogundervisningen (kapitel 2) og viser sammenhængen mellem disse tre elementer. S.S.F. uddyber dette i kapitel 3. Hun opprioriterer funktionen i sprogundervisningen til fordel for formen med hjælp fra den kognitive lingvistik. H.L.A. slår ned på begynderundervisningens progression delt op i underelementer. Sproglæringsstrategier præsenterer A. Rasmussen og S.S.F., alt sammen på basis af ajourført videnskabelig litteratur. J. Vinther slutter første del med overvejelser over, hvordan læreren kan fremme elevens motivation.

Anden del har den kommunikative sprogundervisning i fokus plus feedback i rettesituationen – altså en diskussion, der startede i 80’erne, men nu er ført ajour med et systematisk kapitel om tasks af M.J. Kirkebæk og P.B. Hansen. Systematik i ordforrådsøvelser (L. Andersen + B.H.), litteraturforståelse på basis af Kramsch (S.B. Jørgensen), faktatekster som sprogligt og emnemæssigt lige så vigtige som skønlitteratur fremhæver Jette F. Tucă med vægt på dokumentar og biografi, og anden del slutter af med et langt og vigtigt bidrag om det digitale læringsrum (F. Caviglia + Chr. Neutzsky-Wulff).

Tredje del giver bud på fremtidens internationalisme, innovation og samarbejde med erhvervslivet, samspil mellem sprogfagene og de øvrige gymnasiefag samt den nye lærerpersonlighed.

Alt i alt giver bogen en meget fin indgang til fremmedsprogsdiskussionen i gymnasiet af i dag.