Et unikt indblik i mindretallenes pædagogik

Bogens grundtese er: At tilhøre et mindretal er noget, man aktivt vælger, og det er samtidig noget, der læres. Specielt for de nationale mindretal er institutioner særlig vigtige for at udvikle og fastholde mindretallets eksistens. Ud fra denne grundlæggende opfattelse af mindretal sætter bogen fokus på, hvad der karakteriserer den specielle pædagogik, der praktiseres i de danske og tyske mindretalsinstitutioner nord og syd for den dansk-tyske grænse. 
Mindretalspædagogik drejer sig primært om de almene pædagogiske processer og erfaringer, der foregår i mindretallet. Boget belyser mindretalspædagogikken ud fra tre perspektiver: Dannelse, institutioner og didaktik. I den forbindelse rejser bogen blandt andet interessante spørgsmål om, hvorvidt der findes en speciel mindretalsidentitet, om børnehaven, skolen og gymnasiet har en særlig opgave i relation til mindretallet, og om der er et specielt indhold i den undervisning og de læringsprocesser, der rejses om mindretallenes situation, men at lægge op til en diskussion af indholdet og karakteren af mindretalspædagogikken. 
Der findes ikke meget litteratur om mindretalspædagogik i det dansk-tyske grænseland. Bogen giver en meget fin indsigt i de tanker og ideer, der rører sig på begge sider af grænsen, når det drejer sig om at beskrive det særegne ved de to mindretal i en pædagogisk kontekst. Bogen trækker på forskningen inden for mindretalsområdet og giver også et unikt indblik i de tanker og refleksioner, der ligger bag udmøntningen af den praktiske pædagogik, der foregår i mindretallenes verden, samt mindretallenes opfattelse af deres særlige situation og de problemstillinger, de er konfronteret med.