Demokratiets fundamenter og vilkår

Sekulariseringsloven gjorde i 1905 Frankrig til en sekulær republik, hvorved religion blev fortrængt til den hjemlige, henholdsvis de religiøse institutioners, sfære. Det offentlige samfundsliv skulle fremdeles holdes irreligiøst og fri for påvirkning af religiøse samfund. Målet var at sikre statens absolutte neutralitet.

Laïcité medfører, at stat og kirke i dag er adskilt, samtidig med at borgernes trosfrihed er garanteret. Tidligere dominerede den katolske kirke uddannelsessystemet, herunder videnskaberne. Nu er der end ikke religion på skemaet i offentlige franske skoler længere.

Connie Pedersens nye emnebog (114 sider) er inddelt i syv kapitler, som omhandler blandt andet lovgivning, skolesystemet, det politiske system, skolemad, ungdommens perspektiv samt det moderne franske samfunds styrker og udfordringer. Forfatteren er cand.scient.pol. og cand.mag. i fransk og spansk – og delvis bosat i Perpignan. Hun har tidligere udgivet undervisningsbøger om Frankrig som modsætningernes land, om præsident Emmanuel Macron og om Catalonien.

Laïcité – une spécialité française behandler et vigtigt, men også sensitivt, emne. Den er nuanceret og inddrager forskellige gruppers synspunkter. Der fokuseres på aspekter som demokrati; oplysningstidens filosoffer og idealer; begrebet blasfemi; borgernes lighed, trosfrihed og ytringsfrihed. Og der er relevante sammenligninger med forhold i Danmark.

Lærebogen kommer ind på, at indvandring de seneste 75 år har gjort Frankrig multikulturelt og multireligiøst. I kølvandet herpå udfordrer specifikke tilfælde af religiøs fundamentalisme og bestialsk terror begået i religionens navn landets religionsneutralitet og sammenhængskraft.

Eksempelvis omtales skolelæreren Samuel Paty, der for nylig fik sit hoved hugget af på vej hjem fra skole, fordi han havde vist sine elever visse satiretegninger. Også massakren på satiremagasinet Charlie Hebdo omtales. Dette angreb fik i januar 2015 over halvanden million franskmænd til at gå på gaden i une marche exceptionelle i protest mod terror og angreb på demokratiet og franske værdier.

Le vivre-ensemble betyder, “vi skal være her allesammen” og er essentielt i de fleste samfund. Bogen lægger op til drøftelse af problemstillinger, for eksempel hvordan man kan opretholde fredelig sameksistens mellem folk med forskellig religiøs, politisk og social baggrund.

En introduktion på dansk bibringer læseren en god grundlæggende forståelse. Der er gloserede franske tekster med øvelser. De ord, der er gloserede, er dog ikke markeret i teksten. Til gengæld er der transskriberede og gloserede videoer. Svære tekster og passager er helt oversat til dansk. Og der er interaktivitet via www.acces.dk.

Bogen er oplagt til tværfagligt samarbejde med samfundsfag, religion og historie. Da bogen i stor grad er tosproget (fransk og dansk), kan den nemt anvendes i andre fag end fransk. Den er dermed også velegnet til SRP og andre flerfaglige tiltag.

Franskfagligt: Bogen indeholder et for emnet adækvat ordforråd. Det franske sprog er idiomatisk, formfuldendt og velvalgt. Der er en fin spredning i lix: korte ord og sætninger veksler med lange ord og sætninger. Anvendelsen af begreber og termer højner taksonomien og giver anledning til eftertanke. Den franske tekst er overskuelig med korte afsnit med en blank linje imellem. Bogen er dermed et fremragende redskab til styrkelse af elevens sprogfærdighed på 2. og 3. år.

Således er emnet velformidlet, spændende illustreret og ikke mindst superrelevant. Emnet er ligeledes velegnet som eksamensemne. Der er tale om en e-bog, og den findes ikke p.t. i papirform. Layoutet kan sine steder forekomme lidt firkantet – men det grafiske understøtter alle steder indlæringen.

Alt i alt gives Connie Pedersens laïcité-bog seks stjerner for kompetent og omsorgsfuld behandling af emnet. Bogen er aktuel og nem at bruge. Der er tale om vigtigt, velresearchet og veldidaktiseret materiale. Man mærker, at forfatteren har fingeren på pulsen: Emnet foldes glimrende ud, og eleven har mulighed for at få en bred indsigt i etiske dilemmaer, demokratiforståelse og nutidige kultur- og samfundsforhold.