Atombombens historie
Opdagelsen af grundstoffet uran tilskrives sædvanligvis den tyske apoteker Martin Heinrich Klaproth (1743-1817). Han fremstillede i 1789 et sort metallignende pulver, som han troede var et grundstof. Det blev opkaldt efter planeten Uranus, som var opdaget otte år tidligere. Men faktisk påviste den franske kemiker Eugène Péligot (1811-90) i 1841, at Klaproths sorte stof var et oxid af uran, og det lykkedes ham som den første at fremstille det rene grundstof.
Bogen starter med Klaproth, og vi læser herefter blandt mange andre om ægteparret Curie, Niels Bohr, Albert Einstein, Enrico Fermi, Otto Frisch, Werner Heisenberg, Lise Meitner, Robert Oppenheimer, Leo Szilard og Edward Teller. Vi kommer blandt meget andet omkring kernespaltning, kædereaktioner og våbenkapløbet. Fremstillingen slutter den 16. juli 1945, da den første atombombe blev prøvesprængt i Alamagordo-ørkenen i New Mexico, USA.
Der er et stort antal kildehenvisninger til originallitteratur – primært på tysk. Generelt har man undgået det kemiske og fysiske formelsprog, man normalt ville forvente i en fremstilling som denne – bortset fra relationen mellem energi og masse.
Ud over kildehenvisningerne er der i bogens slutning en række links til internettet og et personregister. Anmelderen har i dette bemærket, at James Chadwick, som opdagede neutronen i 1932, og som optræder adskillige steder i bogen, heri glimrer ved sit fravær.
Bogen kan næppe bruges som lærebog i gymnasiet, men underviseren kan heri finde meget stof til at krydre sin undervisning med. Herudover bør man være opmærksom på den i forbindelse med SRP og AT.