Videnskabsmand og menneske

Det er nok de færreste, der i dag ved mere om Newton, end at han bidrog til den klassiske mekanik og matematikken (differential- og integralregning). Men med Kochs voluminøse bog får vi en grundig gennemgang af såvel videnskabsmanden som mennesket Isaac Newton. 

Fra 1669 til 1684 brugte Newton langt det meste af sin tid på studiet af alkymi og teologi. Det sidste område var hans hovedbeskæftigelse i de mest kreative år, og i mere end 60 år var han optaget af at tolke profetier i såvel det gamle som det nye testamente. I samtiden blev han regnet for at være en af de mest bibelkyndige personer i England. Af i alt 1.752 værker i hans bibliotek var de 477 teologiske. Kun 126 matematiske og 57 fysiske. I et brev til fysikeren Hooke skrev han i 1679, at han selv og menneskeheden ville have større gavn af hans teologiske studier end af hans naturvidenskabelige. Og tilsyneladende forstod han Bibelen bogstaveligt.  
Newton fik kun udgivet en kort kemisk afhandling. Aldrig et systematisk værk svarende til Principia. 
Vi kender ikke meget til Newtons sociale liv. Han synes ikke at have haft interesse for poesi. Da han blev spurgt om, hvad han mente om digterkunsten, skulle han have citeret en matematiker og teolog, Barrow, der mente, at digte var en slags ”kunstfærdigt vrøvl”.  
Hans interesse for at tage ordet i forsamlinger var ikke stor. Som medlem af parlamentet skulle han således kun have taget ordet en gang, og det var en anmodning om at få lukket et vindue.  
Bogen er ikke skrevet som en lærebog, men er et overflødighedshorn af informationer om videnskaben – især omkring år 1700. Man bør være opmærksom på den i forbindelse med SRP og AT og så videre.