Piketty for begyndere

De fleste læsere af denne spalte har hørt om og måske læst Thomas Piketty. Hans to – foreløbige – hovedværker er Kapitalen i det 21. århundrede og Kapital og ideologi, to moppedrenge, som i en fortravlet tid er svære at trawle sig igennem.

Så derfor er det prisværdigt, at Rune Møller Stahl har skrevet en introduktion til Piketty. Ulighed er det centrale begreb i Pikettys forskning. Den stigende ulighed har ført til kriser og politisk utilfredshed verden over, og med sine historiske analyser af uligheden er Piketty ikke til at komme uden om i forståelsen af verdens tilstand i dag.

Det er især de rigestes indkomst og formueudvikling, Piketty har interesseret sig for, og ved hjælp af nye dataindsamlingsmetoder kan han konstatere, at uligheden – målt som den andel af den samlede nationalindkomst, som top-en procent eller top-10 procent af indkomstfordelingen modtog – var i første del af 1900-tallet faldet markant, men i 1980’erne var udviklingen vendt. Nu begyndte uligheden at stige for alvor, og i lande som England og USA betød stigningen, at landene nu nærmede sig det samme niveau af ulighed som for godt 100 år siden – det vil sige den verden med tjenestefolk og herskaber, som vi kender fra film og bøger.

Piketty udgav i 2013 sin først bog, Kapitalen i det 21. århundrede, hvor en af hovedpointerne er, at forrentningen af kapital er afgørende for den stigende ulighed.

I værket Kapital og ideologi ændrer Piketty fokus. Nu er vægten ikke længere på økonomiske variable som kapitalbeholdning, lønkvoter og profitrater, men på de politiske institutioner, der styrer, hvordan forskellige samfund har set på ulighed gennem tiden. Han identificerer fire historiske ulighedsregimer: Det trifunktionelle samfund, hvor religiøse og adelige eliter dominerer almuen, fra 1789 er ulighedsregimet ejerskabssamfundet, den tidlige kapitalisme, fra 1914 det socialdemokratiske regime og fra cirka 1980 det hyperkapitalistiske regime. Piketty påviser, at i det socialdemokratiske regime falder uligheden, mens den stiger voldsomt i vores hyperkapitalistiske tid.

Introduktion til Piketty gengiver hans tanker og analyser på en læseværdig måde og indeholder en række illustrative figurer, der klart beviser Pikettys pointer. Hvis man ikke orker at pløje igennem de 1.100 sider, som Kapital og ideologi fylder, så er Møller Stahls lille introduktion er god genvej. Introduktionen er også forsynet med et kapitel om ulighedens udvikling i Danmark, ligesom den refererer kritikken af Piketty fra den neoliberale og marxistiske vinkel.