Når du sætter Händel eller Hendrix på grammofonen, er det, fordi du er et stimulationssøgende dyr. Samtidig signalerer du til omgivelserne, at du er værd at blande gener med. Du markerer også dit territorium, bekræfter gruppetilhørsforhold og aktiverer hjernens belønningssystem. Det samme er tilfældet, når du lægger makeup, får en tatovering eller hænger et maleri op på væggen. Du er et æstetisk dyr, og dine æstetiske udfoldelser er evolutionspsykologisk funderet.

Henrik Høgh-Olesen (HHO) – professor i social- og personlighedspsykologi – undersøger menneskets trang til at udfolde sig æstetisk lige fra de tidligste kulturers hulemalerier til nutidens graffiti og tv-serier. Og vi kommer vidt omkring i denne fascinerende karruseltur i adfærds- og evolutionspsykologiens krinkelkroge. HHO præsenterer en række videnskabelige undersøgelser, som belyser menneskets æstetiske impuls, og supplerer med egne kvalificerede gæt. Tankevækkende er eksempelvis kapitlerne

om den etologiske baggrund for, at bestemte farver, figurer og former går igen i forskellige kulturers æstetiske frembringelser.

HHO sammenkæder æstetisk udfoldelse med begrebet optimalt stimulationsniveau (OSN). Hvis OSN er lavt, udfoldes æstetisk aktivitet som en eksistentiel meningssøgende adfærd, mener HHO. Og er OSN højt, skaber det stress og angst, hvilket imødekommes af kunstens sociale og gruppeforenende funktion.

Den let causerende fremstilling er velskrevet, og de mange flotte fotogengivelser styrker indtrykket af et gennemarbejdet koncept. Bogen rejser flere spørgsmål, end den giver svar, og det er i dette tilfælde en kvalitet. Jeg fik under læsningen mange ahaoplevelser og gode eksempler til at krydre den daglige psykologiundervisning med. Det er nok mere en bog til læreren end til eleverne – men en tværfaglig opgave i psykologi plus et kreativt fag vil givet kunne hente inspiration her.