Debatten om den danske velfærdsstat er et fast indslag i den danske politiske offentlighed og såmænd også i mange private samtaler og diskussioner – og sådan bør det være.

Forfatteren til den lille bog Hvordan får vi en bedre debat om velfærd?, professor Nanna Mik-Meyer, mener dog, at kritikken af velfærdsstaten ofte er afsporet på grund af uvidenhed. Mange debattører har kun sporadisk viden om de forhold, som de ihærdigt kritiserer. ”De ved ikke, hvorfor langsommelige bureaukratiske procedurer ikke kun er langsomme, men også bidrager til borgernes retssikkerhed. De ønsker ikke at vide noget om økonomi, selv om økonomiske prioriteringer nødvendigvis er en integreret del af alt velfærdsarbejde – både i forhold til ansattes og borgeres handlinger.” (Side 8-9).

Der er behov for en empirisk og analytisk forankret forklaring på, hvorfor mange velfærdsområder har så mange indlejrede paradokser i sig, som de har. Den opgave forsøger Mik-Meyer at give et bud på.

Udgangspunktet for analysen er, at den nye globale virkelighed og den ændrede demografiske udvikling har betydet, at den politik, der er blevet ført siden 1980’erne, har bevæget sig langt væk fra velfærdsstatens fokus på at sikre borgernes universelle rettigheder og hen mod en model, hvor borgerne gøres ansvarlige for egne problemstillinger.

Velfærdsarbejde er i dag komplekst og dilemmapræget og skal integrere tre rationaler: Der skal på samme tid tages højde for principper fra bureaukratiet (sikring af retssikkerhed, lighed og upartiskhed. Og fra markedet (effektivisering, service, valgfrihed og benchmarking. Og fra psykologien (omsorg, coaching og myndiggørelse).

Bogen giver et fint indtryk af mange dilemmaer, sammenstødene mellem de tre rationaler medfører. Det er ikke en lærebog, men snarere lærerens bog, hvor der kan hentes god inspiration til undervisningen.