En fyldig og velskrevet grundbog til faget, der dækker bekendtgørelsens fire områder. Ud over de to obligatoriske religioner – kristendom og islam – har forfatteren som tredje verdensreligion valgt jødedom. I det fjerde område behandles religionernes rolle i den postsekulariserede og globale verden med kultur- og religionsmøde eller -sammenstød, religiøs terrorisme, intelligent design, religionskritik, etiske argumentationsformer og andet. Religionsfænomenologien og fagets metoder præsenteres, og der gives indgående analysemodeller til tekster, billeder, film og materiale på internettet. Alt sammen skrevet i et indbydende sprog. De enkelte kapitler fremtræder overskuelige ved en klar disponering og med tilhørende billeder. Enkelte arbejdsopgaver og nogle tekster er knyttet hertil. Der er således meget at komme efter i denne grundbog.

Nøgleordet er perspektiver – både dybdeperspektiv i den enkelte religion og religionerne set indbyrdes og i global sammenhæng. Dybdeperspektivet skal fremdrage de forskellige formative lag i religionernes hellige skrifter og religionshistorien og vise, at religion er en kompleks sag.

Religionernes udøvere omtales som ”troende”, og det er naturligvis også relevant inden for Abrahams-religionerne. Forfatteren har dog blik for, at der findes religioner, hvor den rituelle praksis er mere afgørende end ”tro”. Der foretages flere korte sammenligninger med hinduisme og budd­hisme, men det lægger nogen begrænsning på bogens anvendelsesmuligheder og syn på, hvad religion er, at jødedom er valgt som den tredje verdensreligion.

Den faglige fremstilling af Abrahams-religionerne er meget traditionel, og nyere historisk og teologisk forskning inden for de sidste årtier er ikke inddraget. Derimod er forfatteren fagligt opdateret og velbevandret i de aktuelle filosofiske, etiske, samfundsmæssige og sociologiske aspekter.