Ruth Flensted har fået en god idé. Hun vil give eleverne novellen Lucky Dip! og lade den levere grammatiske eksempler til sin nye bog, som egentlig er en grammatikbog med novellen
allerbagest.

Bogen er et interessant bud på at skrive en engelsk grammatikbog, og ideen med at tage udgangspunkt i en novelle er god.

Grammatikken gennemgås ordklasse for ordklasse. Det er der ikke noget nyt i, men Flensted giver få, men gode eksempler til at illustrere de grammatiske regler. Ligeledes gode forklaringer, for eksempel om brugen af relativpronomenets form ”whom” og oversættelsen af det danske pronomen ”man”.

Bogen bruger dobbelte betegnelser for de grammatiske termer. For eksempel står der ”subjekt/grundled” utallige gange. Disse dobbeltformer bliver man træt af i længden. Generelt er bogen svær at læse. Ikke på grund af indholdet eller niveauet, men på grund af layoutet.

Siderne er præget af et væld af farver. Det forvirrer mere, end det gavner. Farverne og illustrationerne skaber disharmoni. De giver skriften en uhomogen fremtoning, der hæmmer læsningen. At skrive tekst i forskellige svage pastelfarver er ikke velvalgt.

Jeg er ikke i tvivl om, at man har ønsket, at bogen skal se smart ud og være indbydende for unge mennesker, men farverne forstyrrer overblikket. Det er træls, at man skal bruge energi på at tyde det, der står, frem for at lære grammatik.

Endvidere synes det uhensigtsmæssigt, at en grammatikbog udkommer som paperback – forsiden er spinkel og bliver nemt bøjet.

Derimod har Ruth Flensted udgivet andre og bedre engelskfaglige bøger, for eksempel What’s up, Britain?

Om man kan lide layoutet i Lucky Dip!, er delvis en smagssag, men for mig spolerer layoutet og den lave læsbarhed læseoplevelsen. Derfor gives bogen en vurdering noget under middel: to
stjerner af seks.