Bogen indeholder introduktion, tekster og arbejdsspørgsmål til filosofis traditionelle discipliner: etik, politisk filosofi, erkendelsesteori og eksistentialisme. Og til de klassiske discipliner er der lagt kapitler om religionsfilosofi og bevidsthedsfilosofi.

Globaliseringen har ført filosofiundervisningen ud i en radikal religionskritik. Det viser valget af tekster fra new atheism. Religionskritik overlades ikke længere til religionsfaget. Og det er nok en meget smart idé.

Også fokus på et ord som klantænkning er frisk og frugtbar.

På eksempelplan bruges der makabre scener fra øksemorderen fra Psyko til henretning af bedstemor i dødshjælpens navn i Holland. Tak for te!

Afsnittet om politik er ensidigt. Det handler om liberalisme og liberalisme, Locke, Rawls og minimalstaten. Marx, Burke, Beauvoir og vinklen med menneskerettigheder mangler. Til gengæld tager man Platon med det organiske samfundssyn og den totalitære tankegang med som politik uden at forsyne ham med den rigtige mærkat (og brugsanvisning).

I etik er udvalget klassisk. Dog yder afsnittet om pligtetik ikke Kant retfærdighed. Det er ikke rigtigt at reducere retningen til, at ”pligtetisk er en handling, som er godt intenderet”. To betingelser skal være opfyldt: Handlingen skal være god i sig selv, og den skal være godt intenderet. En ting er ikke nok.

Der er facitliste til logikafsnittet. Det er stof over C-niveau, men det er dejligt at se modsigelsesprincippet og omegn bragt i anvendelse! Bogen slutter med senatmetoden, der således ikke går i glemmebogen.
Dejligt er det også med de lange tekstuddrag. Bogen er på den måde et indlæg i debatten om, hvordan man lærer filosofi. Med Refleksion læser man filosofiske tekster skrevet af en filosof. Med de nye krav om sidetal følger ingen anvisning af, hvor mange sider primærtekst man skal læse/man kan nøjes med at læse. Hvis denne bog bliver brugt meget, vil den skubbe i retningen af læsning af rigtig mange sider filosofi i filosofi.